Annonce
Danmark

Tandlæger: Sæt prisen ned for tandbehandling

Tandlægebehandlinger er dyre, og det giver ulighed i tandsundhed. Det mener Tandlægeforeningen, som gerne vil have regeringen til at sænke egenbetalingen. Arkivfoto
Alle bør have råd til at betale for en rodbehandling og en krone. Det mener Tandlægeforeningen, som vil have billigere tandbehandling.

Det er for dyrt at gå til tandlæge. Det mener Tandlægeforeningen, som vil have prisen for behandlinger uden fast pris - blandt andet broer, rodbehandlinger og kroner - sat ned for patienterne. I stedet skal det offentlige betale.

- Egenbetalingen er for høj, og det har en social slagside. Der er en del mennesker, der ikke får de behandlinger, de har behov for, fordi det er for dyrt, og det går ud over den generelle sundhed i samfundet, forklarer Torben Schønwaldt, der er formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen og tandlæge og partner hos Harald Tandlægerne i Vejle.

Annonce

Vi kan se, at den høje egenbetaling har en social slagside. Der er en del mennesker, som ikke får de behandlinger, de har behov for, og det går ud over den generelle tandsundhed i samfundet.

Torben Schønwaldt, formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen

Patienter betaler - samfundet lider

Problemet findes også i Vejle, har tandlægekæden Godt Smil erfaret. For to år siden tilbød kæden, som også har en klinik i Vejle, gratis tandeftersyn, og det var en succes, mener administerende direktør Anders Bjergegaard.

- Vi fik aktiveret nogle patienter, der ellers ikke ville komme til tandlæge, fordi de ikke havde råd. De havde ikke været forbi tandlægen i 10-15 år! De har ikke råd til dyre behandlinger, men man kan begynde at behandle sygdomme, før det bliver dyrt for samfundet. Man skal jo begynde et sted, siger direktøren.

Tilbuddet blev dog hevet tilbage, fordi tandlæger, der arbejder under overenskomst med det offentlige, ikke må give behandlinger til en anden pris, end der er aftalt i overenskomsten. Og det er for dårligt, mener Godt Smil.

- Dem, der betaler prisen, det er patienterne, siger Anders Bjergegaard.

Retfærdighed for tandsundhed

De faste priser, der indgår i overenskomsten, kommer til debat i år, når Folketinget ser på, hvilken ordning der skal gælde for voksentandplejen fremadrettet.

Godt Smil håber, at de faste priser bliver til maksimumpriser, så den enkelte tandlæge selv må bestemme sin pris.

Tandlægeforeningen håber, at priserne på især de dyre behandlinger som kroner og rodbehandlinger sænkes.

- Vi ønsker mere retfærdighed inden for tandsundhed, siger Torben Schønwaldt.

De penge, patienterne skal spare på tandlægebehandlingerne, skal i stedet komme fra offentlige tilskud, mener han. For tandlægerne kan ikke presse priserne længere ned.

- Der er en grænse for, hvor langt tandlægerne kan presse prisen ned. Selv om de arbejdede gratis, ville det stadig koste mange penge at få lavet nødvendig tandbehandling på grund af den høje egenbetaling, forklarer han.

Tandlægernes nuværende overenskomst er en særlov, der trådte i kraft 1. juni 2018.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

AGF

Tilskuere til AGF-kamp veksles til julegaver

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Aarhus

Pullert, hegn og politibil påkørt: Politiet jagtede spirituspåvirket bilist langs med åen

Annonce