Annonce
Indland

Tang i foderet skal mindske drivhusgasser fra malkekøer

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foder til køer med tang i er dyrere end andet. Men der er stadig god økonomi i det for landmændene, lyder det.

Der er et "stort potentiale" i tang, som kan bidrage til at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser.

Derfor er målet med et nyt forskningsprojekt at udvikle fodertilskud med tang i, hvilket skal mindske køers udledning af drivhusgasser.

En af kræfterne bag projektet, Thorkild Qvist Frandsen, centerleder ved Teknologisk Institut, ser gode perspektiver i tang.

- Vi ved fra nogle forsøg, at der er nogle stoffer i tang, som hæmmer udviklingen af metan i køernes vom.

- Potentialet er en 30 procents reduktion af metanudvikling i køernes fordøjelse. Og det er faktisk et ret stort tal, i forhold til mange andre muligheder man har for at reducere metanudledningen, siger han.

Landbruget udgør cirka 20 procent af Danmarks samlede CO2-udledning. En stor andel af den udledning kommer fra drøvtyggende køer, som hver især bøvser 500-700 liter metan op i døgnet.

Metan er en drivhusgas, der er kraftigere end CO2.

Ifølge Thorkild Qvist Frandsen er der mange gode grunde til at bruge tang i foderet til malkekøerne.

- Fordelen er, at det er et naturligt råstof at bruge i foderet, og at man ikke skal bruge ret store mængder af det for at få den her 30 procents reduktion af metan.

- Og så er tang bare smart, fordi den vokser i havet og ikke optager landbrugsjord. Og den kræver ingen gødning eller ferskvand, siger centerlederen.

Om to år begynder han og kollegerne at teste produktet på køer.

Ifølge Thorkild Qvist Frandsen "vil tiden vise", om køerne gider spise foder med tang. Men det har de gjort før i tiden, så det bør ikke være et problem, mener han.

Selv om foderet bliver dyrere med tang, er Thorkild Qvist Frandsen sikker på, at der er god økonomi i det for landmændene.

- Det er klart, at det vil koste noget at skulle tilsætte det her tang til køernes foder. Men vi forventer, at det også vil have nogle økonomisk positive effekter.

- For eksempel forventer vi, at der er forbrugere, som er klar til at betale en merpris for en klimamælk med langt lavere CO2-aftryk, siger han.

Tangarterne, som skal anvendes i projektet, skal udvælges blandt de 400 tangarter, der er i danske farvande.

Projektet, som har et budget på 17 millioner kroner, slutter om fire år. Målet er, at foderet til den tid er kommercielt parat.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus

Stor eftersøgning efter 4-årige der forsvandt fra børnehaven - men de skulle bare hjem at lege

Annonce