Annonce
Erhverv

Tangchips fra Grenaa vil tage kampen op med de største på det globale marked

- Mange af de ting, der er helt vildt oppe i tiden lige nu, som at tænke på miljøet og bruge nogle af de uudnyttede ressourcer, der er i verden, fremfor at forbruge flere af de ressourcer, der bliver færre af, det har været min passion og drivkraft i virksomheden hele tiden. Så det er på mange måder mit held, at det eksploderer lige nu, siger Heine Max Olesen, der her ses med anker i virksomheden, Troels Brunhøj (tv). Foto: Michael Svenningsen
Den 38-årige iværksætter Heine Max Olesen har i øjeblikket svært ved at følge med i den succes, hans tangchipsfirma Seaman Seaweed Chips styrer imod. Derfor har han planer om at alliere sig med erfarne kræfter, der skal hjælpe ham med at nå sit mål om at blive global indenfor de næste tre år.

GRENAA: Heine Max Olesen er vildt god til at få idéer og kaste sig ud i vilde projekter.

Netop derfor har den joggingtøj- og tophueklædte selvudnævnte sømand gennem de senere år haft held til at starte flere succesrige foretagender op.

Det seneste iværksættereventyr er tangchipsfirmaet Seaman Seaweed Chips, der kort tid efter lanceringen af de første tre chipsposer for to år siden lykkedes med at få aftaler i hus med lande verden over, så de prisbelønnede chips, der både har vundet anerkendelse for pakkedesign og indhold, i øjeblikket eksporteres til 10 lande.

Men Heine Max Olesens ambition er større end det. Han vil have tangchipsene ud på det globale marked.

Og lige nu er målet inden for rækkevidde. Hver uge ringer telefonen med nye henvendelser fra distributører, der er interesserede i at få fingrene i de sprøde snacks, der er lavet på en base af tang og kartofler.

Der er bare et problem. Det koster penge at investere i fremtiden, og lige nu er efterspørgslen langt større, end hvad virksomheden kan følge med til.

Annonce
- Forretningen kører fint som det er nu, men jeg vil gerne se, hvor det her kan bære hen. Og i og med, at vi ikke har været på internationale messer, men alligevel får vi alle de her henvendelser, kan jeg kan ikke lade være med at tænke, hvad der kunne ske, hvis det her blev til noget stort, fortæller Heine Max Olesen, der sammen med Troels Brunhøj (tv) arbejder målrettet på at ramme det globale marked inden for 36 måneder. Foto: Michael Svenningsen

Spændende fremtid i vente

- Det er ekstremt frustrerende at sidde med følelsen af, at vi ikke kan levere produkter til den efterspørgsel, der er, fordi vi er ikke hoveder nok og ikke har penge nok til at gå i gang, siger Heine Max Olesen.

Virksomheden har derfor siden sommer været på jagt efter en samarbejdspartner, der kan hjælpe Seaman Seaweed Chips udover rampen og ind i internationalt farvand. Og langt om længe er den rette fundet.

- Vi har netop indgået en mundtlig aftale med en strategisk stærk partner, som vi forventer os meget, fortæller Heine Max Olesen, der på nuværende tidspunkt ikke kan fortælle mere om, hvem den nye investor i virksomheden bliver.

- Men det bliver rigtigt spændende, så meget kan jeg garantere, tilføjer han.

Fornuft fremfor intuition

Heine Max Olesens virksomhed Seaman Seaweed Chips holder til i Bæredygtighedens Hus i Grenaa Havn.

Den store bygning på havnen har tidligere huset en af Grenaas største fiskefabrikker, Thorfisk. Men i dag lægger den lokaler til forskellige iværksættervirksomheder.

Heine Max Olesen var første lejer på stedet og flyttede ind for halvandet år.

I dag sidder de fast to på kontoret: Heine Max Olesen, firmaets grundlægger, og Troels Brunhøj, firmaets anker. En titel, der meget godt beskriver den salgsuddannede Troels Brunhøjs rolle i virksomheden.

For selvom Heine Max Olesen gerne roser sig selv for at være både kreativt tænkende og en god iværksætter, er der én ting, han blankt indrømmer, at han ikke er.

- Jeg er simpelthen så dårlig en forretningsmand. Det er sindssygt, siger han alvorligt.

- Jamen det er jeg! Jeg er verdens dårligste forretningsmand. Jeg vil gerne have, at alle folk får lidt af kagen, så jeg er den ringeste forhandler. Stod det til mig, ville jeg forære det hele væk. Min kone siger det, og Troels (Brunhøj, red.) siger det også, siger Heine Max Olesen med et grin og tilføjer:

- Men jeg har efterhånden lært det. Det er også derfor, jeg har taget Troels (Brunhøj, red.) med om bord, fordi han er strategisk og overvejer ting, i stedet for at tænke, som jeg ville gøre: ”Orv, det var en fed følelse, jeg fik i maven dér. Det gør vi sgu!”

- Jeg er fra Grenaa, og jeg mener, at det er vigtigt at give noget tilbage til byen, fortæller Heine Max Olesen, som derfor har kontor og lager i byen og udsigt til havnen fra sit kontor. Produktion af chipsene foregår dog i Ejstrupholm, hvor samarbejdspartneren OK Snacks holder til. Foto: Michael Svenningsen

Manglende overblik

Da Heine Max Olesenfor ni år siden fik sit første CVR-nummer, var det omvendt udelukkende mavefornemmelsen, han gik efter.

Dengang arbejdede han på et bosted for adfærdsvanskelige børn, hvor de hver onsdag fik frossen fisk fra catering. Og som barnebarn af en fisker, tænkte Heine Max Olesen, at det måtte kunne gøres bedre i en by, der bryster sig af fiskeri.

Han fik derfor hurtigt en aftale i stand med en kammerat, der stod i fiskebutik på havnen, og som Heine Max Olesen kunne købe fersk fisk af, som han kørte ud med og solgte til forskellige plejehjem og bosteder i byen. En forretningsidé, der var så god, at de to venner kort efter kunne købe den fiskebutik på havnen, kammeraten arbejdede i.

Et køb, som de senere udvidede med en helårsrestaurant og en fiskebutik mere i Risskov.

Men eftersom makkerparret efter rådgivning fra en revisor havde oprettet deres første virksomhed, fiskebilen, som et interessentskab (en virksomhed, hvor alle deltagerne hæfter personligt, solidarisk og uden begrænsning for virksomhedens forpligtelser, red.), og siden havde føjet de nye virksomheder til samme CVR-nummer, havde de to intet overblik over hvilke dele af forretningen, der gik godt, og hvilke, der haltede bagefter.

Så selvom Heine Max Olesen og kammeraten puklede løs i fiskebutikken, der tjente rigeligt med penge, havde ingen af dem opdaget det hul, som pengene fossede ud af i de andre dele af forretningen.

Som det er nu fås Seaman Seaweed Chips i tre udgaver: Squid and peber, lobster and paprika og west coast sea salt. Men planen er, at en glutenfri, vegansk udgave af chipsene med et fedtindhold på under to procent inden længe skal følge. - Vi går efter, at det skal være sundt, men smage usundt, siger Heine Max Olesen med et bredt smil. Foto: Michael Svenningsen

Den rette partner

- Det kostede lige et rap over fingrene, da vi måtte sælge. Jeg tror, jeg kom ud med en gæld på en halv million kroner, som jeg først her i foråret har betalt af, fortæller Heine Max Olesen bittert.

Men omvendt gjorde oplevelsen den unge iværksætter pinligt bevidst om, hvad det egentligt kræver at drive en virksomhed.

- Jeg har lært på den hårde måde, at jeg ikke skal være CEO og drive en forretning. Jeg skal alliere mig med mennesker, der har noget struktur, og som kan sige nej, for det kan jeg ikke. For jeg vil bare gerne have, at alle er med og er glade, og derfor forærer jeg gerne det hele væk, siger han.

Og sådan en kollega har Heine Max Olesen fundet i Troels Brunhøj.

- Troels har alle de kompetencer, jeg ikke har. Han har struktur. Jeg er ekstremt impulsiv. Men heldigvis er jeg bevidst om, hvor jeg har mine kompetencer, og hvor jeg bestemt ikke har dem. Så de vigtige beslutninger overlader jeg hjertens gerne til Troels, siger Heine Max Olesen.

Fremdrift på pause

Netop Troels Brunhøjs evne til at holde hovedet koldt og gennemtænke beslutninger, har Heine Max Olesen også stor gavn af lige nu, hvor Seaman Seaweed Chips popularitet stiger dag for dag.

- Siden vi i sommers vandt produktprisen i Sol over Gudhjem (Danmarks største kokkekonkurrence, red.), er vi kommet ind nogle strategisk rigtigt fede steder. Vi har for eksempel en gut i Kastrup Lufthavn, der står både mandag og fredag og laver mad med vores chips og på den måde viser, at man kan meget mere end bare at spise vores chips som snack. Og det har bare ført sindssygt mange henvendelser med sig, siger Heine Max Olesen.

Men med flere henvendelser ugentligt fra distributører verden over, der gerne vil sælge firmaets tangchips, kan det være svært at navigere i, hvem de rette samarbejdspartnere er. Så selvom det er fristende at sige ja til dem alle, har Heine Max Olesen, blandt andet på Troels Brunhøjs opfordring, valgt at sætte en udvidelse af virksomhedens aktiviteter på pause indtil videre.

En bæredygtig fremtid

Planen om at rykke ind på det globale marked lever dog i bedste velgående. Og med den kommende samarbejdspartner in mente er forventningerne større end nogensinde før.

- Som det er lige nu, er vi faktisk den første og største bølgebryder inden for tang, der kan gøre det her mainstream og til allemandseje. Men det kræver, at Troels (Brunhøj, red.) får en eller to kolleger herinde, der har styr på eksporten, mens Troels (Brunhøj, red.) så kan varetage det danske marked, og så skal jeg rejse ud to gange om måneden til et nyt land, hvor jeg kan sparke døren ind og gøre dem forelsket i mig, siger Heine Max Olesen.

Indtil videre er Seaman Seaweed Chips at finde i omkring 3000 butikker verden over. Og med en økologisk certificering af chipsene, som virksomheden håber på at have i hus senest på denne tid næste år, har Heine Max Olesen også indgået kontrakt om at sende 1,2 millioner poser chips ud til en større dansk hotelkæde.

Men for Heine Max Olesen er drømmen, at hele verden skal kende til tangchipsene fra Grenaa.

- Jeg vil skabe et hårdtslående og troværdigt globalt brand, der tager kampen op med Lays og Tyrell’s, fordi vi har en langt mere bæredygtig måde at gøre det på, da en stor del af vores ingredienser kommer fra en uudnyttet ressource, som er mere klimavenligt at håndtere og som oveni det er sundere, siger Heine Max Olesen, der donerer 10 procent af sit overskud til den danske miljøorganisation Plastic Change, der har som mål at bekæmpe plastikforurening i havet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce