Annonce
Debat

Tanker efter en skovtur: En vildskov bør ikke ligge op ad en stor by

"En decideret vildskov bør ikke være op ad en stor by, hvorfra der kommer rigtig mange mennesker med forskellige besøgsformål. Jeg tror heller ikke, at københavnere vil bryde sig om at få en vildskov i Dyrehaven", skriver Jørgen Kraglund. Arkivfoto: Helle Køhler Holm

DEBAT: Der har virkelig været meget fokus på begrebet vildskov i Marselisborgskovene syd for Aarhus i den seneste tid her i dette dagblad. Så vidt jeg har kunnet se, er jeg vist den eneste blandt bidragyderne, som har tilbragt en hel eftermiddag i en sådan vildskov. Den tur var omtalt her i bladet, lørdag 30. januar side 16 under Debat.

Det var ikke en helt almindelig skovtur, som jeg var på; men den var ret spændende. Den foregik for ca. 20 år siden i Suserup Skov, som ligger på Sjælland, nord for Tystrup Sø og ca. fem km syd for Sorø.

Jeg vil foreslå, at Aarhus Kommune sender et udvalg gæster til at besøge den over 100 år gamle vildskov, inden man laver for mange planer for vores lokale skov. Når man vil besøge skoven ved Sorø, skal man have adgangstilladelse, hvis man er et større antal gæster. Man får ikke adgang, hvis det blæser. Det er af hensyn til afbrækkede grene af udgåede træer, som kan gøre skade, når de falder ned.

Jeg ved ikke, hvordan man får tilladelse til et besøg af en gruppe; men hvis man henvender sig til Sorø Akademi, vil man helt sikkert der kunne få svar på det spørgsmål. Det var nemlig netop det sted, man for mange år siden fik ideen om at lade være med at blande sig i skovens drift.

Det var, som jeg tidligere har nævnt, et spændende besøg. Der var masser af fugle, insekter, sjældne svampe og planter; men jeg var glad for, at jeg ikke havde iført mig korte bukser og sandaler. Med mindre man er biolog, er det ikke en skov, man vil besøge mange gange.


Jylland er stort, og der er meget skov inde i den landsdel. Så det ville nok være muligt at finde et vådområde, hvor man ville kunne lade en vildskov få lov til at udvikle sig.


Siden 1974 har jeg med min familie boet syd for Aarhus, lidt vest for Marselisborgskovene. Fra Hotel Marselis i nord til Fløjstrup Skov i syd er der en perlerække af oplevelser både indenfor kultur og natur. Det har altid været et yndet udflugtsmål for mig og min familie.

Der er masser at fryde sig over syd for Danmarks næststørste by. Skovens arbejdende folk har styr på det, der skal passes, og det, som får lov til at klare sig selv. Det er der nemlig ligeledes noget af i Marselisborgskovene, selvom der ikke er en decideret vildskov.

Det er helt rigtigt, som en tidligere bidragyder skrev, at blomsterne ikke får lov at stå ret længe i Marselisborg Dyrehave; men det er der jo også en god forklaring på af de dyr, som græsser der. Der er også en grund til, at der er hegn omkring området.

Til gengæld har jeg gennem de mange år, jeg er kommet i Marselisborgskovene, set rigtig mange lidt sjældne planter i skovbunden som f.eks. blå anemoner. Det er heller ikke i alle skove, at man kan høre den kraftige lyd af en ravn, som man vil kunne i den sydlige del af skoven.

En decideret vildskov bør ikke være op ad en stor by, hvorfra der kommer rigtig mange mennesker med forskellige besøgsformål. Jeg tror heller ikke, at københavnere vil bryde sig om at få en vildskov i Dyrehaven.

Jylland er stort, og der er meget skov inde i den landsdel. Så det ville nok være muligt at finde et vådområde, hvor man ville kunne lade en vildskov få lov til at udvikle sig.

Mon ikke et stort bøgetræ i Marselisborgskovene er lige så nyttigt for vores klima, som et lige så stort udgået egetræ i Suserup Skov ved Sorø vil være.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Nyt plejehjem for demensramte borgere åbner i Aarhus

Debat

Marselistunnelen - en nødvendighed?

Aarhus

Livet i en fredet bygning: - Vi lever på husets præmisser

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Annonce