Annonce
Debat

Tankerne blev sendt på flugt mellem hjembyen og fødebyen: Må man dele sin aske, Lone?

"Da jeg kom til Aarhus, regnede jeg med, at her ville jeg bo i tre år og så vende tilbage til Vestjylland. Det er ikke sket. Nu har jeg boet her i omkring 50 år. Men er jeg så blevet østjyde? Det er svært at svare på. Det tætteste, jeg kan komme, er at svare: Jeg er flyttet til Aarhus, men jeg er aldrig flyttet fra Ringkøbing", skriver Lone Hindø. Tegning: Jens Nex

Må man dele sin aske, Lone? Jeg fik stillet det spørgsmål en sommeraften på en terrasse med udsigt over Lillebælt.

Vi var sammen med gode venner og talte om løst og fast. Samtalen kom også ind på død og begravelse, og da kom spørgsmålet om at dele sin aske. Det enkle spørgsmål – kun fem små ord - satte mange tanker i gang hos mig. Tanker om fødeby og hjemby.

Min tipoldefar var født på øen Hindø i Stadil Fjord. Mine oldefar og farfar ligeså. Derefter flyttede familien til Ringkøbing, hvor både min far og jeg er født. Altså alle vestjyder.

Annonce

Da jeg kom til Aarhus, regnede jeg med, at her ville jeg bo i tre år og så vende tilbage til Vestjylland. Det er ikke sket. Nu har jeg boet her i omkring 50 år. Men er jeg så blevet østjyde? Det er svært at svare på. Det tætteste, jeg kan komme, er at svare: Jeg er flyttet til Aarhus, men jeg er aldrig flyttet fra Ringkøbing.

Og min fortælling er der sikkert rigtig mange andre, som også har. Vi er på trods af globalisering og øget mobilitet mere end nogensinde også optaget af, hvor vi kommer fra, hvad vi er rundet af.

Prøv bare at tænke på en festlig sammenkomst, hvor man pludselig opdager, at ens bordherre stammer fra ens hjemegn. Vi lyser begge op, og snart begynder vi at udveksle fælles steder. Kender du cykelstien ud til Gl. Sogn? Og hvad så, badede I også ude i "Æ´swåt bak´ker" (De Sorte Bakker)? Jamen, havde du også lærer Ladefoged? Ham havde både min far og jeg.


Jeg fornemmer pludselig, at det faktisk også har betydning for mig selv.


Samtalen går livligt, selv om vi måske ikke har mødt hinanden før. Der er noget ubrydeligt, som binder os sammen. Vores hjemstavn. Hjemstavnen, som den har formet os.

Min mand er sønderjyde. Endda øst-sønderjyde. Og han lyser op, når vi nærmer os Haderslev, og han ser de mange små hegnede marker. Lige modsat mig, som lyser op, når jeg i Vestjylland kan se milevidt.

Jeg genkender også sprogtonen. Dialekter er i tilbagegang, siger forskerne. Det er rigtigt. Men dialekterne lever bestemt også. Og når jeg er i Hvide Sande, på Klitten, genkender jeg tonen, og barndommen titter frem: Marehalmen, klitterne, kutterne, sømandshjemmet.

Jeg har min familie derovre og kommer der ofte. Det hænder, når jeg går gennem byen, at jeg ikke ser de butikker, som ER, men de butikker, som VAR. Jeg ser ikke den fine modeforretning med dametøj, men Schous Sæbehus. Jeg ser ikke banken, men London Bazaren med legetøj.

Det hænder, der kommer et savn, en vis vemodighed over det, der ikke mere er der. Men også en glæde over, at ens fødeby udvikler sig.

Her kom et nyt ord: Fødeby. Det er i modsætning til, hvor jeg hører hjemme nu, i Aarhus, som er min hjemby. Begge to dejlige ord, som fortæller noget om mig. Fortæller, hvor jeg føler mig rodfæstet. I Ringkøbing fæstet med en pælerod, i Aarhus med en trevlerod.

Når jeg er "hjemme i Ringkøbing", som jeg formulerer det, besøger jeg altid kirkegården. Jeg er vokset op med fra barnsben af, at jeg holdt kirkegården hver lørdag. Og i min familie har vi fortsat den tradition. I dag ligger der tretten kvinder og mænd, som alle har været min nære familie. Og som jo stadig er det.

Kirkegården fører mig tilbage til det spørgsmål, som jeg fik stillet for nylig en sommeraften ved Lillebælt: Må man dele sin aske, Lone?

Dengang vidste jeg ikke nøjagtigt, hvad hun mente, men jeg fornemmede hendes tanker. Hun havde en fødeby, som hun holdt meget af, og hvor der var et familiegravsted. Men hun holdt også meget af sin nuværende hjemby, hvor også hendes børn og børnebørn boede. Hvor skulle hun vælge at blive begravet? Eller kunne hendes aske deles?

Jeg måtte undersøge det nærmere, men det var ikke så nemt. Jeg kunne finde regler for det, hvis man ønskede sin aske delt imellem en kirkegård og havet. Jeg kunne også finde regler for deling mellem en stor privat grund og havet. Her nævnes prins Henriks ønske ofte. Og regler for kirkegård i Danmark og i udlandet. Men jeg kunne ikke finde omtale af deling mellem fødeby og hjemby. Altså to steder i Danmark.

Så mit svar til kvinden er, at jeg har skrevet til kirkeministeren og spurgt til det. Og når jeg får svar, fortæller jeg det videre.

Jeg fornemmer pludselig, at det faktisk også har betydning for mig selv.

Annonce
Kultur For abonnenter

Tøfting fortryder intet: Hans dramatiske fortid bliver til scener på Svalegangen

Danmark

Søndagens coronatal: Efter syv dage med over 4000 nye coronatilfælde falder smittetallet

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Ejerne af populær Aarhus-restaurant åbner nyt spisested på Åboulevarden

Byudvikling For abonnenter

Ulla er talsmand for fællesråd: Christiansbjergs protest mod fortætning får politikere til at vakle

Alarm 112

Voldsom brand totalskader villa i Thorsø: Politiet sigter 68-årig beboer

Aarhus

TV2 sagde blankt nej til The Julekalender: - Hun syntes, det var noget jysk bondelort

Stort smitteudbrud efter julefrokost med gymnasieelever: 38 bekræftet smittet med omikron-variant

Aarhus For abonnenter

Fremtidens tog kræver kæmpe ombygning af Aarhus H, og den kommer til at støje: Nu er sidste chance for at klage

Leder For abonnenter

Privathospitaler er blevet en vital del af det danske sundhedsvæsen

Aarhus

Casablanca-familie åbner ny restaurant: Nordisk og fransk køkken i tidligere direktørbolig

Dall: Nu kulminerer måneders dårligdomme for Mette Frederiksen

AGF

AGF-året der gik: Her er seks nedslag fra de mest opsigtsvækkende kampe

Aarhus For abonnenter

Madanmeldelse: Er dette spisested virkelig bedre end Frederikshøj?

Aarhus

Coronasmitten viger ikke en tomme i Aarhus: De seneste par døgn er smittetallene frosset fast

Annonce