Annonce
Livsstil

Tartelet-succes fra Banegårdspladsen bliver til kæmpe tarteletfestival i Vejlby-Risskov Hallen

Med 200 gæster til tartelet-spisning var der fuldt hus i Det Irske Telt lørdag eftermiddag. Foto: Jens Thaysen

Sidste års tartelet-succes i Det Irske Telt blev gentaget lørdag og udvikler sig til en kæmpe tarteletfestival til november.

AARHUS: Både sidste år og i år var der totalt udsolgt af 200 kuverter til Tarteletfestival i Det Irske Telt på Banegårdspladsen.

Manden bag både teltet og festivalen, Mesut Dursun, lover nu en kæmpe festival af slagsen senere på året, på samme måde som han stod bag en kæmpe en af slagsen i København sidste år.

- Pointen er at lave en dansk råhygge-fest, en dansk version af Oktoberfest med dansk mad, musik, øl og banko. Den version, vi holder her på Banegårdspladsen, er egentlig bare en festuge-version af den helt store fest, forklarer han.

Mesut Dursun fortæller, at tarteletter er en af hans livretter, at det er en nem spise og at det netop er noget, hans gæster forbinder med dansk hygge.

- Og de er lavet ordentligt fra bunden. Her på Banegårdspladsen er det Restaurant Klokken, der står bag i år, siger han.

Aarhus Tarteletfestival finder sted i Vejlby-Risskov Hallen til november.

Annonce
Foto: Jens Thaysen
Foto: Jens Thaysen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce