Annonce
Aarhus

Tavs er ikke det samme som væk: Aarhus Universitet ved godt hvor deres satellit er

Aarhus Univetsitet har alligevel helt styr på, hvor Delfini1 befinder sig: Foto Nasa/Nanoracks

Astrofysikerne ved godt hvor deres satellit gemmer sig i rummet, det kan man nemlig se på sin mobiltelefon.

RUMMET: Bare fordi man ikke lige kan høre konen, betyder det ikke nødvendigvis hun er væk, måske ligger hun bare og sover på sofaen, eller luger i haven. Sådan er det også med Aarhus Universitets satellit Delphini-1, der torsdag i sidste uge blev sendt ud i rummet fra den Internationale Rumstation ISS, og siden forholdt sig tavs.

- Delphini-1 er på ingen måde forsvundet i rummet. Vi ved nøjagtigt, hvor den befinder sig hele tiden - vi har blot ikke endnu haft radiokontakt med den, præcisere Ole J. Knudsen fra Stellar Astrophysics Centre på Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.

Annonce
Her er jeg. Satellitten Delphini-1 er ikke længere væk end din lomme. Hvis man henter en app til sin mobiltelfon (mod betaling) , kan man nemlig se lige hvor den befinder sig ude i rummet, også selv om den ikke er begyndt at sige noget endnu.

Find min satellit

Avisen kom ellers onsdag til at skrive, at den lille "sputnik" var forsvundet i rummet, men Ole J. Knudsen har en smart lille app på sin mobiltelefon, hvor han, ligesom man kan følge konen via "Find My Iphone", kan holde styr hvilken satellit - af de 3000 satellitter, der lige nu befinder sig i omløb omkring Jorden - der er lavet i Aarhus.

- Ud over de 3000 aktive satellitter, er der millioner af små og store stumper og 'døde' satellitter og rakettrin, i kredsløb, siger Ole J. Knudsen.

Man kan selv følge Delphini-1s færd omkring planeten, hvis man henter appen Orbitrack eller Gosatwatch. Søg på DELPHINI, med versaler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Annonce