Annonce
Radio 4

Teaterdirektør fælder dom over Radio 4: Jeg savner noget bid

Allan Aagaard, administrerende direktør på Aarhus Teater, vil blive ved med at høre Radio 4, selvom han synes, at radioen mangler bid. Arkivfoto: Kim Haugaard.
Aarhus Teaters direktør, Allan Aagaard, hørte næsten altid Radio 24syv. Men nu hvor kanalen er lukket, har han besluttet at give afløseren Radio 4 en chance. Her kommer han med dommen over den nye radiokanal.

Hvad har du lyttet til på Radio 4?

- I dag har jeg lyttet til radioens morgenprogram, "Radio4 Morgen," og så har jeg lyttet til et program, der hedder "Småt op". Der var blandt andet lidt om trøfler, genoplivning, studiestart og buler i bilen.

Hvad synes du om programmerne?

- Jeg synes, der var nogle gode elementer i det. Nu har jeg været stor fan af Radio 24syv, og de har jo haft tid til at øve sig. Man kan godt mærke, at det her er et nyt program og en ny stil, som man skal vænne sig til. Det har været meget blandet. Noget har været rigtig godt, og noget kunne man godt have hevet noget højere op. Eksempelvis var der det her indslag om buler i bilen, der ikke virkede særligt relevant at sende på en landsdækkende radiokanal. Min bilradio er nu altid indstillet på Radio 4, hvor den før var indstillet på Radio 24syv, og jeg synes desværre, at det er blevet en hyggekanal, mens Radio 24syv var mere råt og kontant. Jeg kunne godt lide den profil, 24syv havde. Det var anderledes, end det man var vant til. Der var bid. Radio 4 er for hyggeligt. Det er som om, at der er ikke en klar linje for, hvad man beskæftiger sig med. Der er gode elementer, mens andre ting falder til jorden.

Kunne du finde på at fortsætte med at lytte til Radio 4?

- Ja, og bilradioen skal fortsat være indstillet på Radio 4. De skal have en god chance for at komme i gang. Så jeg giver ikke op. Jeg blev så begejstret for Radio 24syv, og derfor skal Radio 4 også have en chance for at nå op på samme højder. Men så skal de have nogle indslag med mere bid i. Måske noget mere graverjournalistik og noget kritisk journalistik. Ellers bliver det for "hyggenygge".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce