Annonce
Kultur

Telefonkæde skal sikre michelin-stjerner til Fyn

Patrick Lieffroy driver Restaurant Lieffroy i Nyborg med et køkken og en betjening, som har potentiale til en stjerne i Michelin. Arkivfoto: Jens Wognsen

Netværk og invitationer til internationale medier skal sikre de eftertragtede stjerner til Fyn og et spotlys som på restauratører i Aarhus, Fredericia og Henne Kirkeby.

Gastronomi: Michelin-stjernerne falder over dansk gastronomi på Københavns Rådhus i morgen eftermiddag. Køkkenchefer og kokke har det seneste år slidt for at få inspektørernes opmærksomhed i form af en bib gourmand eller en stjerne.

Også i kulissen arbejder branchen for hotel- og turisme på at nå i guidens søgelys. Køkkencheferne fra de bedste restauranter på Fyn mødtes i efteråret hos John Kofod Pedersen på Sortebro Kro i Den Fynske Landsby for at få den opmærksomhed fra Guide Michelin, som restauranterne i Aarhus, Henne og Fredericia har fået ved uddelingerne de seneste år. I år er køkkencheferne fra The Balcony i Odense inviteret med til uddelingen, og det er et godt tegn.

- Stjernerne bliver drysset med løs hånd i København, og vi har på Fyn niveau til at måle os med nogle af de restauranter, selv om vi ikke har restauranter som Noma og Geranium. Med en invitation til The Balcony kan Fyn vente at blive nævnt i guiden, vurderer John Kofod Pedersen.

Annonce

Her faldt stjernerne i fjor

Fire restauranter i Aarhus fik i fjor en stjerne af Michelin: Frederikshøj, Domestic, Gastromé og Substans. Uden for Aarhus fik Henne Kirkeby Kro med Paul Cunningham i spidsen to stjerner, mens Ti Trin Ned i Fredericia fik en. København fører herhjemme med tre stjerner til Geranium, to til AOC og en enkelt til restauranterne som Søllerød Kro, Kadeau og Marchall.

Patrick Lieffroy driver Restaurant Lieffroy i Nyborg med et køkken og en betjening, som har potentiale til en stjerne i Michelin. Arkivfoto: Jens Wognsen

To med stjerne-potentiale

Ifølge John Kofod Pedersen burde Falsled Kro og Restaurant Lieffroy i Nyborg have en stjerne fra Guide Michelin. En stjerne eller to vil ifølge John Kofod Pedersen sende gastroturister til Fyn året rundt og ikke kun om sommeren, hvor 80 procent af gæsterne på Sortebro Kro i Den Fynske Landsby netop er turister. En stjerne fra Michelin er lig med omsætning.

- Vi kan ikke have flere gæster til jul og sommer, mens der er tomme borde i januar, og gastroturisterne kommer også, når hypen om stjernerne har lagt sig. Vi er alle gode kolleger og venner, og vi vil sige tillykke til den, som får stjernen og så ellers kæmpe hårdere næste gang, siger John Kofod Pedersen.

John Kofod Pedersen tog i efteråret initiativ til at samle Fyns førende restauratører til et møde på Sortebro Kro om Guide Michelin, og efter uddelingen i morgen lægger han og Udvikling Fyn en konkret plan for indsatsen i forhold til guiden og internationale medier. Arkivfoto: Robert Wengler

Opkald til kollegerne

Helt konkret har restauratørerne arrangeret en telefonkæde som hos kollegerne i København for at fortælle om inspektører på besøg på Fyn, for det handler om at have detaljerne på plads, hvis guiden sidder ved bordet.

- Det er ikke lige meget, om chefen er på arbejde eller ej. Hvis Hasse (Tind Hasse, red.) fra Falsled Kro ringer og jeg skal til København, så er det nok en god idé at skubbe mødet, så man undgår de små børneting, man kan undgå, siger John Kofod Pedersen.

Udsigten fra Restaurant Lieffroy i Nyborg har potentiale til en stjerne i Michelin. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Kronen på værket

Ifølge John Kofod Pedersen skal restauratørerne på Fyn følge eksemplet fra Bornholm og Nordjylland, hvor restauratører og turistbranchen løfter i flok. Netop derfor var Destination Fyn inviteret til mødet, og forretningschef Thomas Kastrup følger mandagens stjerneregn nøje og lægger herefter en mere konkret plan for strategien i forhold til Michelin. Men guiden er kun en del af en international satsning.

- Vi vil trække især engelsk-sprogede medier til Fyn for at fortælle historien om de fynske råvarer. Michelin-stjerner eller ej skal vi skabe en stærkere position for fynske restauranter og fødevarer. Produktet er tæt på at være kvalificeret, men michelinstjerner kommer ikke af sig selv. Producenter, restauranter og turistme skal have den samme fortælling, argumenterer Thomas Kastrup.

Strategien handler om at fokusere på de fynske råvarer, som fortæller om fynsk terroir og sætte dem i forhold til Egeskov Slot og øvrige tilbud på Fyn. Michelin er en magtfaktor, erkender destinationschefen.

- I fortællingen om Fyn som et kvalitetsrejsemål med gastronomi er en eller flere stjerner fra Michelin kronen på værket, som vil give os bedre mulighed for at appellere til nye målgrupper og sætte Fyn på verdenskortet. Michelin er med til at positionere og trække turister til uden for højsæsonen, og det understøtter vores strategi om Fyn 365. Potentielle gæster rejser året rundt, hvis tilbuddet er attraktivt, siger Thomas Kastrup.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Pris til århusiansk sangskriver

Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce