Annonce
Erhverv

Telenor mister igen kunder - nu vil selskabet sætte proppen i

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Telenor mistede 7000 kunder i tredje kvartal. Selskabet varsler offensiv, der skal vende udviklingen.

Teleselskabet Telenor mistede 7000 danske mobilkunder i tredje kvartal, hvor overskuddet samtidig faldt en anelse.

Det viser regnskabet fra Telenor, der er Danmarks næststørste teleselskab efter TDC med omtrent 1,7 millioner mobilkunder.

Telenor har over det seneste år mistet 85.000 kunder, hvilket blandt andet hænger sammen med, at selskabet har tabt en stor statslig kontrakt til TDC.

Ud over færre kunder er de gennemsnitlige priser på abonnementerne dykket.

Det har sendt overskuddet ned, selv om Telenor i samme periode har skåret bemandingen med seks procent.

Samlet landede Telenor et driftsoverskud på 223 millioner kroner i tredje kvartal. Det er et fald fra 239 millioner kroner i samme periode året før.

Telenor påpeger i regnskabet, at tabet på 7000 mobilkunder er det laveste i seks kvartaler.

- Der vil altid være en strøm af kunder ind og ud af butikken, og vores opgave består derfor både i at passe godt på de kunder, vi har, men også i at hente flere nye kunder ind, siger Jesper Hansen, administrerende direktør Telenor Danmark, i en pressemeddelelse.

Han varsler, at Telenor vil gå i offensiven i den kommende tid og vinde kunder fra konkurrenterne. Det skal et samarbejde med Elgiganten hjælpe til med.

- Vi har en klar ambition om at styrke vores position som landets 2. største mobil- og internetoperatør, og derfor øger vi nu vores distributionskraft og skruer op for synligheden af de produkter og tilbud, der skal skabe kundevækst og øget loyalitet, siger Jesper Hansen i pressemeddelelsen.

/ritzau/

Annonce
Link til pressemeddelelse fra Telenor
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce