Annonce
Danmark

Teltlejr uden flygtninge har kostet 20 millioner kroner

ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

I 2016 stoppede opvarmningen af teltlejren på Vordingborg Kaserne. Men det koster stadig at vedligeholde den.

Landets sidste operationelle teltlejr har aldrig haft en eneste beboer, men den har kostet millioner at opretholde.

Udgifterne til lejren er fra 2015 til august i år løbet op i 20,8 millioner kroner. Det viser en aktindsigt fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ifølge det regionale medie Sjællandske.

Lejren blev opført på Vordingborg Kasernes område i 2015 i al hast, da flygtninge begyndte at gå op ad motorvejen fra Rødby. Men den nåede aldrig at få en beboer.

Teltlejren er i dag den sidste i landet, som kan tages i brug samme dag, hvis det bliver nødvendigt.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) oplyser i en skriftlig kommentar, at han vil se på, om der måske skal foretages nogle ændringer.

- Det siger sig selv, at vi ikke skal opretholde beredskabskapacitet, hvis det ikke er nødvendigt. Derfor er vi for tiden ved at se på, om der er grundlag for at nedjustere i beredskabskapaciteten, siger ministeren.

Fra 2015 til 2016 blev teltlejren varmet op, og det kostede 2,9 millioner kroner ifølge Sjællandske.

I 2016 var en stor udgift til lejren, da der blev tilsluttet el og vand, og det år løb udgifterne op i 11,1 millioner kroner.

Indtil videre har lejren kostet 600.000 kroner i 2019. I 2018 kostede lejren 1,6 millioner kroner i vedligeholdelse.

Udlændinge- og integrationsordfører Rosa Lund (EL) mener, det er dumt at bruge penge på teltlejre, som ikke bliver brugt.

- Selv hvis de blev brugt, ville det være en rigtig dårlig måde at bruge penge på. En teltlejr er jo ikke det samme som et asylcenter, man ville kunne finde nogle andre steder.

- Presset er slet ikke så stort nu som i 2015 og 2016, for der kommer færre spontane asylansøgere til Danmark, siger Rosa Lund.

Tidligere var der også Søgårdlejren ved Kliplev. Men den er nedlagt. Teltene er pakket sammen, og de opbevares i en hal i området.

Samlet har Søgårdlejren og lejren ved Vordingborg kostet 59,7 millioner kroner, skriver Sjællandske.

Den daværende regering argumenterede for nødvendigheden af teltlejrene, da flygtningestrømmen voksede betydeligt i 2015. Her søgte 21.316 personer om asyl i Danmark mod 7557 i 2013 og 14.792 i 2014.

Allerede i 2016 faldt antallet af asylansøgere dog til 6266, og i 2018 lå det på 3559. Til og med maj i 2019 har der været 995 asylansøgninger i Danmark.

/ritzau/

Annonce
Sjællandskes artikel om teltlejren på mediets hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Stjernedrys over århusianske galopfolk

Læserbrev

Læserbrev: En god by for alle vores børn

For godt fem år siden blev de første blokke revet ned i Gellerup. Vi husker billeder af, hvordan gravkøerne rykkede ind i området og indvarslede nye tider. Meget er sket siden da. Gellerup er forandret, men vi har stadig langt igen. De sidste fem års udvikling har betydet, at vi nu har en helt ny infrastruktur i området, så busser og biler kører inde i hjertet at Gellerup. Området er åbnet og delt op i mindre enheder og hænger bedre sammen med resten af byens infrastruktur. Vi har også fået en ny bypark med den flotteste kunstgræsbane, og vi har fået et markant nyt kontordomicil med over 1000 kommunale arbejdspladser. Nye beboerne er flyttet ind i de første private boliger i området, og et nyt kollegie har taget godt imod 150 nye, håbefulde studerende. Sammen med mange gode kræfter har vi formået at starte en reel forandring af et af Danmarks mest udsatte områder. Vi har investeret massivt, og vi har givet området vores fulde opmærksomhed. I Bispehaven har vi som i Gellerup lavet en udviklingsplan med markante fysiske forandringer, og vi har øje for de områder, som bevæger sig opad på listen over udsatte boligområder. I de kommende år fortsætter vi vores arbejde med at støtte byggeri af almene familie- og ungdomsboliger i resten af byen, og vi skal etablere nye boligformer i udsatte boligområder, som kan fastholde og tiltrække ressourcestærke beboergrupper. Vi renoverer også de tilbageblevne almene boliger, så vi sikrer, at de fortsat er attraktive på det århusianske boligmarked. Boligforeningerne gennemfører renoveringerne med massiv støtte fra Landsbyggefonden, og det betyder, at lejlighederne fortsat har en meget fornuftig husleje. Samtidig skal vi naturligvis sikre, at de nuværende beboere enten får mulighed for at blive boende eller kommer godt videre til andre bydele. Vi skal tage hånd om genhusningen, så vi sikrer, at de får en god start i deres nye område. Målet er at skabe en sammenhængende by, hvor vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. I dag er vores by delt. Det skal vi ændre, så alle får mulighed for at blive en del af vores by og få gode og indholdsrige liv, der giver mening både for dem og for samfundet. Det er børnene og de unge, der tegner vores bys fremtid, og det er deres trivsel, der står forrest i udviklingen af vestbyen. Børn og unge spejler sig i deres nærområde, og de opbygger fællesskaber i familien, i fritiden og daginstitutioner og i skolen. Det er her, de lærer, hvordan verden ser ud, og her de møder den kultur og de normer, de skal forholde sig til. Den viden sætter retningen for vores arbejde. Det er derfor, at vi fortsætter vores udvikling af området, og det er derfor vi skaber mødesteder, der både har en nærhed til vestbyens børn og unge, og samtidig tilbyder dem et spejl af samfundet. Vi vil modvirke parallelsamfund og i sidste ende sikre, at en langt højere del af områdets voksne beboere er selvforsørgende. Det er vigtigt, at vi gør noget, og at vi gør noget nu. Tre gange så mange børn i Gellerup og Toveshøj som i resten af Aarhus har i 2018 hverken opnået mindst 02 i dansk eller matematik, mere end hvert tredje barn i Gellerup og Toveshøj er overvægtigt, og otte gange så mange treårige har over seks huller i tænderne sammenlignet med resten af byen. Det er ikke godt nok, og derfor sætter vi ind. Fremtidens Aarhus skal have en blandet beboersammensætning med en mangfoldighed af boliger i alle bydele, både når det gælder boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Den blandede by er en afgørende forudsætning for at skabe en god by for børn, for vi ved, at den blandende by giver markant bedre forudsætninger for at klare sig fremadrettet i livet i forhold til at vokse op i socialt udsatte boligområder. Her er den nye skole, som åbner i Gellerup skoleåret 2025/26 helt afgørende, for netop i skolen har vi mulighed for at mødes på tværs af indkomstgrundlag og baggrund. Vi fortsætter også med at investere i idrætsfaciliteter, som også vil være centrale mødesteder. Især den nye sports- og kulturcampus i midten af Gellerup med nyt bibliotek, bevægelseshus og beboerhus samlet under ét tag bliver i en klasse for sig og vil give et helt nyt liv i bydelen til glæde for hele byen. Også de nye faciliteter med blandt andet klubhus og kunstgræsbane, der vil blive etableret i Ellekær-området, vil give et løft til området og bidrage til at skabe spændende og trygge bydele i vestbyen. I de forløbne fem år er der sket store forbedringer – forude venter flere. For at vi kan lykkes, skal vi fortsat arbejde tæt sammen med boligforeninger, investorer, byens erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, vi har i vores by, så vi sammen får skabt en sammenhængende og tryg by med plads til alle og med gode muligheder for alle vores børn.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];