Annonce
Aarhus

Terma på vej til Merkur: Den århusianske virksomhed leverer strøm til rumrejse

Satelitten, der blev sendt op lørdag morgen, vil være syv år undervejs, før den når Merkur.

Tidligt lørdag morgen blev satelitten BepiColombo med dansk teknologi ombord sendt afsted mod planeten Merkur.

Der er stadig masser at lære om planeterne i vores solsystem, og lørdag klokken 03.45 dansk tid blev endnu en satellit sendt ud for at løse mysterier i det mørke rum.

Denne gang til planeten Merkur, som er den planet, der er tættest på solen.

Med sig har den teknologi fra den danske teknologivirksomhed Terma.

På en syv år lang rejse er der nemlig brug for strømforsyning til satellittens motorer. Det er blandt andet denne strømforsyning, som Terma har leveret.

Virksomheden har arbejdet på projektet i næsten 15 år, og det har da også affødt flere opgaver, sagde Termas spacedirektør, Carsten Jørgensen, før opsendelsen.

- Udviklingen af vores teknologi har bevirket en stor mængde nye kontrakter til Terma, lød det fra Carsten Jørgensen.

- Vi er med på nogle spektakulære missioner i øjeblikket, som vi ikke havde været med på, hvis ikke vi havde været med på BebiColombo.

Opsendelsen fandt sted fra Fransk Guyana i Sydamerika.

BebiColombo-missionen er blot den tredje, der sendes af sted mod Merkur.

Planetens afstand til solen på 60 millioner kilometer er nemlig langt mindre end Jordens 150 millioner kilometer. Og det gør, at rejser til Merkur kan være udfordrende.

Samtidig har Merkur store udsving i overfladetemperaturen, der om dagen kan nå op på over 400 grader celcius. Om natten kan den falde helt til minus 170 grader.

I december 2025 går BebiColombo i kredsløb om Merkur.

Her vil den frigøre to særskilte rumfartøjer - et fra det europæiske rumagentur, Esa, og et fra det japanske rumforskningsagentur, Jaxa.

Mercury Planetary Orbiter, fartøjet fra Esa, skal undersøge planetens overflade og indvendige komposition for at bestemme Merkurs jernindhold.

Desuden skal det undersøge, hvorfor planetens kerne er delvis flydende.

Jaxas fartøj, Mercury Magnetospheric Orbiter, skal indsamle data om Merkurs magnetosfære.

Annonce
Merkur. Foto: Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce