Annonce
Aarhus

Termas Marseventyr - nu skal de kun sove én nat mere

<p>På billedet ses landingsmodulet Schiaparelli, der i skrivende stund har kurs mod Mars. Terma i Lystrup har leveret en kombineret strømforsyning og sensorpakke, der kontrollerer og indsamler data omkring landingen onsdag klokken 16.48. Foto: David Ducros/ESA</p>

Det århusianske firma Terma har leveret en kombineret strømforsyning og sensorpakke til satellit-enheden Schiaparelli, der lander på Mars onsdag.

Når Schiaparelli lander på Mars onsdag, kan medarbejderne hos Terma i Lystrup ånde lettet op.
Annonce
På billedet ses landingsmodulet Schiaparelli, der i skrivende stund har kurs mod Mars. Terma i Lystrup har leveret en kombineret strømforsyning og sensorpakke, der kontrollerer og indsamler data omkring landingen onsdag klokken 16.48. Foto: Illustration Terma
ExoMars 2016 hedder den europæiske Mars-mission, som den århusianske rumfartsvirksomhed Terma er med på.
<p>Berlingske grafik: Henrik Kiær. Tekst: Lars Henrik Aagaard. Kilde: ESA</p>
Missionen består af to enheder, nemlig landsindsmodulet Schiaparelli og satellit-enheden Trace Gas Orbiter.
De to enheder blev adskilt søndag 16. oktober klokken 16.42. Trace Gat Orbiter fortsatte i kredsløb om Mars, mens Schiaparelli satte kurs mod Mars.
I Lystrup, hvor Terma har til huse, venter man i disse dage spændt. De har nemlig leveret udstyr til landsindsmodulet Schiaparelli, der forventes at lande på Mars onsdag klokken 16.48.
Terma har udviklet en såkaldt Remote terminal and power unit (RTPU). Det er en strømforsyning - også kendt fra Rosetta - og en sensorpakke, der kontrollerer landingsprocessen og indsamler data om, hvordan landingen er forløbet.
Desuden foretager strømforsyningen målinger, der er med til at frigøre varmeskjold og faldskærm og er med til at styre de små raketmotorer, der bruges under den sidste del af landingen.
Tirsdag eftermiddag skrev Terma, at de to enheder havde det godt efter separationen søndag, og at alt gik efter planen. Onsdag eftermiddag kulminerer Mars-rejsen for Terma, når landingsmodulet lander på den røde planet.
De to enheder Schiaparelli og Trace Gas Orbiter er sendt af sted for at søge efter spor af methan og andre atmosfæriske gasser, der kan være tegn på aktive biologiske eller geologiske processer.
Året 2016 er valgt til den første opsendelse, fordi Jordens og Mars' baner på opsendelsestidspunktet var optimale i forhold til hinanden, og rejsen på 141 millioner kilometer har kunnet klares på syv måneder.
ExoMars blev opsendt den 14. marts 2016 fra den kasakhstanske Baikonur, der er verdens største og ældste fungerende opsendelsesbase for rumraketter.
2016-missionen er et forberedende skridt på vejen mod den kommende mission ExoMars 2020, hvor planen er, at Europa skal landsætte et køretøj på Mars.
Klik her for at se grafikken i stor.

FAKTA - EXOMARS 2016

ExoMars 2016-missionen består af to fartøjer. Dels en Trace Gas Orbiter (TGO), der skal i kredsløb om Mars, dels landingsfartøjet Schiaparelli, der er navngivet efter den italienske astronom og Mars-ekspert, Giovanni Schiaparelli (1835-1910)
Terma har udviklet en Remote Terminal and Power Unit (RTPU) til landingsmodulet. Vi har endvidere leveret Mission Control System, som overvåger og styrer missionen samt udviklet en simulator til at forberede procedurer og teste systemer til den egentlige drift
RTPU'en er både en »traditionel« strømforsyning med kendt teknologi fra power-systemer så som Rosetta, MarsExpress og BepiColombo og en avanceret nyudviklet sensorpakke.
RTPU'en skal foretage en lang række kontrol manøvre og målinger af temperatur, tryk og landingsfartøjets orientering under turen ned mod Mars' overflade. RTPU'en medvirker desuden til frigørelsen af varmeskjoldet og faldskærmen samt styring af de små raketmotorer, der bruges under den sidste den af landingen
ExoMars består to missioner, den aktuelle 2016-mission og den efterfølgende 2018-mission, som medbringer et køretøj - en rover. 2016-missionens to enheder Schiaparelli og Trace Gas Orbiter skal søge efter spor af methan og andre atmosfæriske gasser, der kunne være tegn på aktive biologiske eller geologiske processer og de skal afprøve en række nøgleteknologier forud for 2018-missionen og fremtidige landingsmissioner
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce