Annonce
Erhverv

Termas stjernekameraer sendes op: Vejrudsigten bliver bedre

Terma har leveret to stjernekameraer af typen HE-5AS Star Trackers til hovedleverandøren af Aeolus, Airbus Defence & Space i Stevenage. Her er de sidste detaljer ved at blive gjort færdige inden opsendelsen tirsdag fra Kourou i Fransk Guyana. Foto: Terma

LYSTRUP: Måske bliver vejret ikke bedre. Men det gør vejrudsigterne. Når Terma med hovedkvarter i Lystrup tirsdag er med i endnu en opsendelse til rummet, er der udsigt til ikke mindre end bedre vejrudsigter i fremtiden. To stjernekameraer fra den århusianske rumfartsvirksomhed giver nemlig meteorologerne bedre data.

Det er den europæiske satellit Aeolus, der ryger i vejret fra den europæiske rumfartsorganisation ESA's rumcenter i Fransk Guyana.

Kameraerne fra Terma skal sikre, at satellittens kontrolsystem hele tiden med en overordentlig høj nøjagtighed har styr på, hvordan satellitten er orienteret i rummet. Viden om satellittens orientering er ikke kun vigtig i forbindelse med kontrol men også for, at de videnskabelige målinger overhovedet kan benyttes af blandt andre meteorologer, skriver Terma i en pressemeddelelse.

Annonce

Den højteknologiske virksomhed Terma udvikler produkter og systemer til civile, militære og sikkerhedsmæssige formål, herunder kommando- og kontrolsystemer, radarsystemer, systemer til beskyttelse af fly, rumfartsteknologi og strukturdele til flyindustrien.

Ny europæisk vindmåler

Aeolus' primære opgave er at måle vindhastigheder i den lave del af atmosfæren - op til 30 kilometer over jorden. Præcise data om vindforhold og -hastigheder er en udfordring for meteorologer, som med data fra Aeolus håber at få en mere underbygget viden om samspillet mellem vind, trykforhold, temperaturer og luftfugtighed. Der er således store forventninger til satellitten, når den fra sin bane 320 kilometer over jorden begynder at sende data til European Center for Medium-Range Weather Forecasts i Reading i England. Herfra forsynes en lang række nationale meteorologiske institutter med data til vejrudsigter.

Termas to stjernekameraer er af typen HE-5AS Star Trackers til hovedleverandøren af Aeolus, Airbus Defence & Space i Stevenage, der ligger i Storbritannien.

Stjernekamera med total nøjagtighed

Et stjernekamera er basalt set et autonomt digitalkamera, som ved hjælp af en "Lost in Space" funktionalitet kan fastslå en satellits orientering i løbet af få sekunder. Det sker ved, at kameraet tager billeder af stjernehimlen og sammenholder billederne med et digitalt katalog over 5.000 stjernekonstellationer. Når der er et match mellem kameraets observationer og et stjernebillede i computeren, ved man præcist hvordan satellitten er orienteret i banen omkring jorden. Det sker med en nøjagtighed på 1 bue-sekund eller 1/3600 grads nøjagtighed.

Terma er specialist i stjernekameraer og har leveret flere end 25 HE-5AS stjernekameraer til en række ESA-missioner og til missioner under U.S. Naval Research Laboratory, U.S. Air Force Research Laboratory, U.S. National Reconnaissance Office og U.S. Missile.

Aeolus er i øvrigt den latinske navneform af Aiolos, grækernes gud for vindene. Missionen blev vedtaget tilbage i 1999 med planlagt opsendelse i 2007, men blandt andet på grund af store udfordringer med at udvikle det videnskabelige hovedinstrument Aladin blev missionen forsinket. Prisen for missionen er godt 3,5 milliarder kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Her er sigtelserne i terrorsag

Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Danmark

Live: Seks mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Aarhus

Ulovlige overhalinger og al for høj fart: 19-årig mistede kørekortet efter hasarderet kørsel på ringvejen

Annonce