Annonce
Udland

Terrorforsker: Gerningsmand og Breivik minder om hinanden

Tessa Burrows/Ritzau Scanpix
Den formodede gerningsmand bag angreb i New Zealand har flere ligheder med Anders Breivik, mener lektor.

Den 28-årige australier, der formodes at stå bag angrebene i Christchurch i New Zealand, var inspireret af den norske massemorder Anders Behring Breivik.

Og Carsten Bagge Laustsen, der er lektor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i terror, ser mange lighedspunkter mellem de to.

- De kan sammenlignes på mange punkter. Begge angreb var planlagt over lang tid. Begge skriver et manifest, og den ideologiske ramme, de trækker på, er i meget høj grad den samme, siger Carsten Bagge Laustsen.

Australieren, Brenton Tarrant, offentliggjorde angiveligt et manifest på 74 sider, hvorefter han livestreamede angrebet på en delt video, hvor han skyder og dræber bedende i en moské i Christchurch.

Manifestet minder om det, Anders Behring Breivik har skrevet, vurderer Carsten Bagge Laustsen.

- Selv om begge starter med en lidt mere personlig introduktion, så handler Breiviks mere om Breivik. Det her manifest er mere kontant og direkte i sin form.

- Ellers synes jeg sådan set, at lighederne er større end forskellene, siger han.

Manifestet, hvori der bliver redegjort for motiverne til angrebet, er lagt ud tidligt fredag på en Twitter-profil med samme navn og profil som Facebook-siden, hvor angrebet blev streamet.

I manifestet, som har overskriften "Den Store Udskiftning", hedder det, at gerningsmanden ville ramme muslimer.

Ifølge Carsten Bagge Laustsen har Brenton Tarrant flere overvejelser bag manifestet.

- For det første vil han gerne udødeliggøre sig selv og have et eftermæle. Både handlingen, altså terrorangrebet, og manifestet vil blive husket, og så vil han også blive husket.

- Tanken bag et manifest er, at det kan inspirere andre til at gøre det samme. Han ønsker at motivere til flere angreb mod muslimer, fordi han mener, at islam skal bekæmpes, siger Carsten Bagge Laustsen, der ikke nødvendigvis tror, at det virker.

To moskéer er angrebet i New Zealand. Angrebene har foreløbig kostet 49 mennesker livet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce