Annonce
Danmark

Tesfaye vil også sende kvoteflygtninge hjem

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Radikale vil tage sagen om kvoteflygtninge op med regeringen, som de mener, har skiftet kurs.

Da tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i januar serverede forslaget om et paradigmeskift på udlændingeområdet, undrede den nuværende udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S) sig.

I lovforslaget – som også S endte med at stemme for – var det udpenslet, at kvoteflygtninge fremover skulle sendes tilbage til deres hjemlande, hvis der blev fred der.

Dengang sagde Tesfaye, at Socialdemokratiet som udgangspunkt ønskede, at kvoteflygtninge skulle blive i Danmark. Men nu har sagen ændret sig, skriver Politiken.

- Vores politik er, at kvoteflygtninge skal have en midlertidig opholdstilladelse, og de vil kunne få den inddraget på lige fod med alle andre flygtninge, siger ministeren til Politiken.

Han tilføjer, at han vil "kommunikere til Udlændingestyrelsen, at når man vurderer, om der fortsat er et beskyttelsesbehov, så skal de vurdere kvoteflygtninge på lige fod med alle andre flygtninge".

Da regeringen i juni indgik aftalen om det såkaldte forståelsespapir med støttepartierne Enhedslisten, SF og De Radikale, var det partileder Morten Østergaards (R) opfattelse, at kvoteflygtninge var undtaget hjemsendelse.

Derfor vil partiet nu ifølge Politiken tage sagen op med regeringen. Det siger udlændinge- og integrationsordfører Andreas Steenberg (R).

- Det var vores opfattelse, at det her også skulle ændres. Vi kan jo også se, at det er det, Tesfaye og Socialdemokratiet har ment tidligere, siger han til Politiken og tilføjer:

- Kvoteflygtninge er nogle af de svageste mennesker i verden.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Annonce