Annonce
Livsstil

Test: Årets brætspil

Julen byder i mange familier på hygge med brætspil. Og der er nok at vælge imellem. Foto: Morten Pape

Redaktionen modtager hvert år en stak brætspil. Igen i år bringer vi anmeldelser af de mange nye spil. Anmelderne er journalister i Jysk Fynske Medier, der har spillet det spil, de selv har valgt, sammen med familie og venner.

Outsider. Hvad skiller sig ud?

****

Outsider er et nyt bud på et videnspil, der er sjovt og hurtigt. Det er nemt at komme i gang med, for reglerne er simple. Til gengæld kan der sagtens opstå diskussion og endda forvirring undervejs i spillet, men det handler udelukkende om, hvad det er, der skiller sig ud - altså er outsideren.

Der er i alt 60 kort med seks opgaver på hvert kort. Alle spillere skiftes til at stille en opgave, som de så ikke må besvare. Et terningekast afgør, hvilken opgave det bliver inden for sport, kunst, underholdning, naturvidenskab og historie, men det må de øvrige spillere ikke få at vide.

Til gengæld skal hver spiller markere med et af de fire svarkort, om det er mulighed a, b, c eller d, der skiller sig ud. Har man markeret den rigtige mulighed, får man to jetoner. Bliver man nødt til at høre, hvilken kategori det er inden for, kan man kun vinde en jeton.

Bunken med de 60 kort var hurtigt brugt, og så stødte man altså på gengangere. Måske hang det sammen med, at vi begyndte at bruge alle mulige ting som jetoner, fordi ingen havde lyst til at stoppe spillet og begynde forfra.

Det forekommer svært at være mere end fire spillere, for hvis man skal spille i hold, skal man også tale sammen. Og på den måde kan man komme til at afsløre over for de øvrige spillere, hvilken kategori det er.

(Game Inventors, Fra 15 år, +2 spillere, 149,95 kroner)

Red Prinsessen: Ombejlet prinsesse

****

"Red prinsessen" er et brætspil, som er let at gå til for både store og små.

I grove træk er der tale om en simpel udgave af Ludo, hvor spillerne slår med en terning og flytter deres brik på nogle felter. Men selv om man kan risikere at blive slået hjem adskillige gange, udvikler det sig sjældent til samme maratonseance som et spil Ludo.

Og det var både min seksårige datter og jeg glade for, da vi kastede os over prinsessespillet.

Man skal være mellem to og fire spillere, og hver spiller har sin egen ridder, som skal redde prinsessen hjem til slottet. Modstanderne kan så lægge forhindringer i vejen i form af monstre, som man ikke kan komme uden om, eller de kan slå prinsessens redningsmand hjem og selv tage hende "på nakken" for derefter at skynde sig hjem til deres eget slot.

Med kun to spillere kan det nogle gange gå hurtigt med at redde prinsessen og få hende fragtet hjem til slottet - og dermed vinde spillet. Men efterhånden som vi fik spillet det nogle gange, blev vi også gode til at spærre vejen for hinanden med monstre, så det blev noget sværere at vinde prinsessen og det halve kongerige.

(GameInventors, +5 år, 2-4 spillere, 199,95 kroner)

Tyvenes by: Tung start på tyveriet

****

Nogle gange kan man grine ad aldersbetegnelserne på et spil. Men for "Tyvenes By" skal alderen på +14 tages alvorligt. For det kræver en vis evne udi fup, lusk og strategi, hvis man vil være den, der løber med alle kronjuvelerne - der er spillets endemål.

Kort fortalt skal man som leder af en tyvebande plyndre forretninger i en middelalderby, men det er i skarp konkurrence med både rivaliserende tyvebander og en række spillekort, der pludselig kan vende spillet på hovedet. Og når man så har skaffet sig nogle penge, skal man være skarp, når der efter hver runde er auktion over tre nye tyve, som kan gøre ens bande stærkere, når jagten sættes ind på kronjuvelerne.

Spillet er sjovt og nervepirrende irriterende - præcis som et spil skal være. Men den største anke, og det, der ikke får alle stjernerne til at drysse, er spillevejledningen og reglerne, der kræver en del gennemlæsning - og stadig åbner mulighed for fortolkninger. Når de er på plads, er der dog garanti for underholdning.

(Game Inventors, +14 år, 4 spillere, 249,95 kroner)

Året der gik 2018: Velkendt quizformat skåret ind til benet

***

Bezzerwizzer har for længst gået sin sejrsgang over det danske brætspillandskab, og selv om de hundredvis af papkort, der følger med den store udgave, ikke har nogen udløbsdato, mister ældre udgaver af quizspillene alligevel kant, som tiden går.

Flittige spillere vil huske mange af spørgsmålene, mens de engang aktuelle spørgsmål om siddende ministre, popsangere og sportspræstationer for nogles vedkommende vil falme i glemslens tåger.

"Året der gik"-udgaven er en lommevenlig version af Bezzerwizzer med dugfriske spørgsmål til begivenheder fra indeværende år. De 600 spørgsmål fordelt på 150 forskellige emner er et friskt pust til en velkendt formular. Reglerne ligner storebrorens i ånden, men det taktiske element om at bytte kategorier med modstanderen er væk. I stedet satser man point på egen formåen.

Dermed lever spillet i kraft af sine spørgsmål, og her kommer man vidt omkring inden for temaer som kultur, politik og kendisstof. Med aktuelle spørgsmål, for eksempel til årets nye ord, en ny vært i "Vild med dans" og ambitionen om indførelsen af et ministerium for livslang nysgerrighed, må man også forvente, at spillet ikke har samme lange levetid, som de større versioner. Dertil svækker færre taktiske elementer spilbarheden, idet man ikke længere kan stjæle kategorier fra modstanderen, og med det bliver denne udgave af Bezzerwizzer en lommeudgave, man kun spiller i kortere afbræk.

Er man i forvejen vild med at quizze, er "Året der gik 2018" en god investering til skiferien eller sommerhusturen.

(Bezzerwizzer: Året der gik 2018, +15 år, +2 spillere, 129 kroner)

Sprogspillet: Eksamen i dansk på højt niveau

*****

Forestil dig et spil Trivial Pursuit med kategorier som Staveplade og Grammatur. Tilføj mulighed for, at alle kan række fingeren op og svare. Så har du grundidéen i Sprogspillet, som kaldes Danmarks første brætspil om sprog og er skabt af forfatteren Susanne Staun. Ud over at skrive gode krimier, er hun en ihærdig sprogrøgter med ugentlig klumme i Berlingske.

I Sprogspillet handler det om at være god til det danske sprog. Man kan blive overhørt i kommaregler og subjektsprædikater, blive sat til at stave fremmedord eller forklare betydningen af ældgamle danske ord eller splinternye udtryk fra sociale medier.

Vores familie har spillet Sprogspillet 10 gange nu, og vi diskuterer lige indædt hver gang, fordi afgørelserne er knivskarpe - og følger den seneste retskrivning. Vi er godt underholdt og har kun to kritikpunkter: Reglen om, at andre kan svare, hvis man passer, kan obstrueres lidt for nemt ved at svare forkert med vilje, og æskerne med spørgsmål går for hurtigt i stykker.

Det hjælper, hvis man synes, det er sjovt at være til eksamen i dansk på højt niveau. Men tro ikke, at selskabets sprognørd automatisk vinder. Spillet har en jante-funktion, så deltagerne kan rotte sig sammen om rykke hende, der fører sig for meget frem, tilbage.

Spillet er uhyre nemt at komme i gang med. Ja, man kan bare stille bræt og brikker op, kaste terningerne og læse sig til opgaverne, efterhånden som de dukker op. Dét udløser den femte stjerne.

www.sprogspillet.dk, + 16 år, 3-6 spillere, 350 kroner)

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce