Annonce
Livsstil

Test af Bose SoundSport Free: Fantastisk lyd - undtagen til video

Bose SoundSport Free sidder utrolig godt i øret. Selv efter mange timers brug generer øretelefonen ikke øret. Pressefoto: Bose

Lyden i Bose SoundSport Free er noget af det bedste, jeg har hørt fra trådløse øretelefoner. Desværre drukner min begejstring i lydproblemer ved afspilning af video.

Jeg har altid været stor fan af Boses produkter. For mig har de altid været garant for fantastisk lyd, og Bose SoundSport Free skuffer bestemt heller ikke på det parameter.

Faktisk vil jeg gå så langt, at lyden i de to øretelefoner, er noget af de bedste jeg har oplevet fra et par trådløse in-ears. Nogle vil måske mene, at øretelefonerne godt kunne slutte mere tæt i øregangen, men det er ikke noget, der påvirker gengivelsen af bassen. Der er fuld skrald på alle frekvenser, og jeg kan egentlig godt lide, at man ikke har den der fornemmelse af at være lukket inde i en osteklokke, som man oplever hos andre mærker.

Annonce
Øretelefonerne kommer i et opladningsetui, som giver 10 timers ekstra batteritid. Etuiet virker dog lidt stort og kloset ift. lignende løsninger fra andre mærker. Pressefoto: Bose

Lydforsinkelse

Når det så er sagt, så har jeg desværre flere kritikpunkter af Bose SoundSport Free. Personligt bruger jeg meget øretelefoner, når jeg ser video i situationer, hvor jeg ikke ønsker at forstyrre mine omgivelser. Og her har øretelefonerne desværre en fatal fejl. Ved videoafspilninger i bestemte apps - for eksempel YouTube og Facebook - er der cirka 1 sekund forsinkelse på lyden, så billede og lyd er ude af sync. Det gør det praktisk talt ulideligt at se videoer i disse apps.

På Boses eget brugerforum findes der et hav af indlæg fra brugere, der netop brokker sig over lydforsinkelsen, og Bose har efterfølgende officielt erkendt problemet, der ifølge dem skyldes, at bluetooth-signalet kun sendes til den højre øretelefon, som herefter sender signalet videre til den venstre - en proces, der åbenbart skaber lydforsinkelsen.

Bose har forsøgt at løse problemet ved hjælp af en software-opdatering, men selvom jeg har opdateret til nyeste firmware, eksisterer problemet stadig ved afspilning i YouTube og Facebook, mens problemet er væk i andre videoapps som Netflix, HBO, DRTV og TV2 Play.

Du ligner Shrek

En anden anke, jeg har mod Bose SoundSport Free, er dets udseende. Øretelefonerne stikker uforholdsmæssigt lagt ud af ørene, hvilket fik min kone til at udbryde, at jeg lignede tegneserietrolden Shrek. Når det er sagt, så sidder øretelefonerne meget behageligt i ørene, og de falder ikke ud på løbeturen. De er desuden sved og vandafvisende, så man ikke skal være bekymret for regnvejr, når man dyrker sport.

Øretelefonerne holder strøm i fem timer, og kommer i et opladnings-etui, som forlænger batteritiden med op til 10 timer. Etuiet virker stort og plastikagtigt, når man tænker på, at prislejet er i den høje ende af markedet. Her kunne Bose måske skele til det mere eksklusive etui fra Master & Dynamics MW07.

Når det er sagt, så er Bose SoundSport Free et fantastisk produkt til dem, som især er på udkig efter øretelefoner til musik og podcasts, da lyden er i den absolutte topklasse. Vil man også bruge dem til video, vil jeg anbefale potentielle købere, at de tjekker om lydproblemet opstår i deres foretrukne videoapps, inden de kaster 1699 kroner efter produktet.

Produkterne vi anmelder i Jysk Fynske Medier er udlånt af virksomheden bag produktet. Vi tester og anmelder altid objektivt, uden virksomheden har indflydelse på processen eller den færdige anmeldelse.

Pris og tilgængelighed: Bose SoundSport Free købes i danske butikker og på nettet til en vejledende udsalgspris på 2.499 kroner. De fås i farverne sport, midnatsblå, klar orange og ultraviolet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Træer med rødder i historien

Kronik

Kronik: Kulturpolitik er hardcore kapitalisme

I disse dage hyldes finansloven for at afskaffe besparelser på kultur og humaniora. Og selvom det utvivlsomt er et skridt i den rigtige retning, så er det ikke ligefrem modig kultur- eller uddannelsespolitik. Det er et tilbagevendende fænomen, at kunstens fortalere forsøger at overbevise politikere om kunstens værdi og muligheder. Først og fremmest handler det om, at kunsten har værdi i sig selv. Der er en værdi i den kunstneriske undersøgelse, som ikke er underlagt specifikke mål, lyder opråbet. Men i samme åndedrag er det for den samme gruppe af kunstfaglige vigtigt at pointere, at det ikke betyder, at kunsten ingen evner har politisk og kommercielt. For at tale politikernes sprog, påpeger branchen ofte de sociale og økonomiske fordele ved satsninger på kulturområdet. Når staten giver penge til kunsten, resulterer det i mere meningsfulde tilværelser og et overskud i statskassen. Det er ikke den mest interessante tilgang, men offentligt støttet kunst kan betragtes som en investering, der på langt sigt giver profit - både fra turisme og fra handel med kunstværker, men også fra længerevarende følger, som kan være svære at måle. Et rigt kulturliv i et bestemt område kan påvirke prisen på ejendomme. Det kan have betydning for menneskers lykke og sundhed. Det kan afføde innovation i erhvervslivet. Selv Dansk Industri har udgivet en rapport om kulturens vækstpotentialer. Et besøg til et af verdens epicentre for økonomisk vækst har sat kulturpolitikken i den danske andedam i et interessant perspektiv. Jeg er netop hjemvendt fra en rejse organiseret af Mondriaan Fonden og Statens Kunstfond. Med en europæisk gruppe af kunstfaglige rejste jeg rundt og besøgte de mange nye kunstinstitutioner i Forenede Arabiske Emirater. Som navnet betoner, er Emiraterne en føderal sammenslutning af syv arabiske familiedynastier. Landet har de seneste årtier oplevet en rivende udvikling, muliggjort af enorme mængder af oliepenge. I Emiraterne taler man om tre perioder i regionens historie: før og efter olien og fremtiden. Her er ”fremtiden” et gennemtrængende tema, og lederne ved, at olie ikke er en del af den. Ligesom i andre totalitære lande oplever man et styre, som tænker langsigtet. Måske fordi de ved, at de sidder på magten i generationer. For at sikre deres internationale position satser sheikerne på massive investeringer i alt fra bæredygtig energi til infrastruktur. Man kan se væksten for ens øjne, når man bevæger sig rundt. Man kan høre utopierne for fremtiden udfolde sig i entusiastiske skåltaler. Det interessante er, at Emiraterne har forstået, hvad mange danske kulturpolitikere ikke har. Samtidig med at man bygger handelscentraler, luksushoteller, indkøbscentre med indendørs skibakke, skyskrabere og gigantiske solcelleanlæg, så bygger man også universiteter, kunstmuseer, teaterskoler og biblioteker. Her har man forstået kunstens betydning og evne til at skabe forandring kulturelt, økonomisk og politisk - og man udnytter den. Alt er ikke fryd og gammen i Emiraterne, tværtimod. Landet er involveret i død og ødelæggelse i Yemen. Millioner af udlændinge arbejder under usle forhold. Der er massiv hvidvask. Ytringsfriheden er begrænset. Demokrati er en by i Rusland. Landet er dog i stort omfang lykkeligt befriet for kritik og sanktioner fra de såkaldte frie demokratier. En del af strategien for Emiraterne handler om at skabe enorme kulturelle samarbejder, som gør det belejligt for samarbejdspartnerne at se igennem fingre med tragedier og korruption. Det klinger i hvert fald hult, når USA, Frankrig og andre sælger våben og kulturarv med denne ene hånd og peger fingre med den anden. Som eksempel blev det i 2007 vedtaget i det franske parlament, at kunstmuseet Louvre kunne åbne en afdeling i Abu Dhabi. Emiraterne betalte den nette sum af 3,5 milliarder kroner bare for at låne det prestigefyldte navn i 30 år. Louvre Abu Dhabi åbnede i 2017 og ligger i et område, hvor bystyret har planlagt at bruge over 180 milliarder på at skabe et kulturelt turistparadis. Handlen er blevet kritiseret for at være en usmagelig måde at behandle århundredes kulturhistorie og for at forvanske kunstnerisk åndelighed til brand-marketing, hardcore kapitalisme og geopolitik. New Yorks Universitet i Abu Dhabi er endnu et eksempel på en importeret vestlig kulturinstitution. Rektoren er en hollandsk kunsthistoriker, og hun fortalte om universitets satsning på rekruttering af elitestuderende fra hele verden. I det tætpakkede program, som var lagt for os, så vi den ene nybyggede og topmoderne kulturinstitution efter den anden. Fælles for dem alle er, at ambitionerne for det kunstneriske niveau er skyhøje, faciliteterne er dyre og den kulturelle målstok er vestlig. At opleve denne udvikling får mig til at spekulere på, om denne målestok med tiden vil forskyde sig. Fortællingen om vestens forfald fra den globale verdenstinde er velkendt og facetteret. Groft sagt er det den, der har affødt Trumps slogan om at gøre Amerika stor igen. USA står med tiden til at miste sin status som verdens største økonomi, og andre har længe gjort sig klar til at blive de nye supermagter. I lyset af de makropolitiske forskydninger i samtidens verdensorden giver de langsigtede kulturinvesteringer i Emiraterne stof til eftertanke angående den manglende vilje til at satse på kunst og humaniora i vores andedam. Hele denne rejse har gjort mig underligt desillusioneret. På den ene side er jeg blevet bekræftet i, at kunst ikke bør være underlagt politiske målsætninger. På den anden er det mere tydeligt end før, hvor stor en politisk og økonomisk magt kunsten kan bære med sig. Selvom danske politikere fra tid til anden holder fine taler om kulturens betydning, så tales der ofte om kunsten som den overflødige glasur på toppen af kransekagen. På trods af Emiraternes sympatiske tilgang til kunstens magt, så virker det til, at de har forstået, at de såkaldt ”bløde” fag er grundstenene i vores samfund. Jeg har set, hvad der sker, hvis hardcore kapitalister køber præmissen om, at kunst kan betale sig. Emiraterne har spændt kunsten for en vogn, som den får sår af at trække. Alligevel må jeg indrømme, at jeg oplevede meget god kunst på turen. Ikke mindst oplevede jeg potentialer, som på langt sigt kan skubbe ved den måde, vi betragter kunstverdenen på internationalt. Danske kulturinstitutioners kamp for bedre økonomiske forhold er en paradoksal kamp for at vise, at det betaler sig i kroner og ører at lade kunsten udfolde sig på egne præmisser uden blik for de økonomiske følger. Men på trods af at kulturlivet argumenterer for kunsten på erhvervspolitikkens præmisser, har kulturpolitikken stadig laveste prioritet for mange byråd og ikke mindst for den nye regering. Økonomisk vækst bør ikke være argumentet for at investere i kunst og humaniora, men uanset hvilket argument man ønsker at forfægte, så synes det indlysende, at vi bør investere mere modigt og ikke nøjes med at afskaffe besparelser.

Aarhus

Natligt overfald på Brabrandstien: Gerningsmænd krævede penge

Annonce