x
Annonce
Digitalt

Test af Sony WH-H910N: Den farverige lillebror har vokset sig stor og stærk - men prisen er et problem

Vores anmelder blev hurtigt rigtig glad for designet og ikke mindst farverne på de nye høretelefoner fra Sony med navnet H.ear on 3 WH-H910N. Foto: Silas Bang
Høretelefonerne H.ear on 3 med tilnavnet WH-H910N kommer i et stilrent design med nye farver, stærk lyd og støjreducering. Men startprisen er højere end den anmelderroste Sony WH-1000XM3.

Sonys serie af trådløse høretelefoner kaldet H.ear on har siden den første lancering i 2015 været den farverige lillebror. Senest til den anmelderroste "storebror" WH-1000XM3, som på mange måder er standarden for overear hovedtelefoner med støjreducering.

Nu har Sony så lanceret den tredje høretelefon i H.ear on-serien, der derfor har fået nummeret 3 og produknavntet WH-H910N.

Vores anmeldereksemplar er i en blå farve med en fin tekstur på hovedbøjlen og ørekopperne, mens ørepuderne er i en lysere, støvet blå. En kombination, der ramte helt plet hos mig. Men H.ear on 3 kommer også i grøn og hudfarvet, orange og grøn, knaldrød og sort samt i en mere klassisk helt sort farve. Og det er især farverne, der adskiller høretelefonerne fra den roste storebror, der kun sælges i sort og grå.

Men derudover er der rigtig mange ligheder mellem de to.

Annonce
Sony H.ear on 3 kan købes i sort, rød, orange, grøn og blå. Til sammenligning kan WH1000-XM3 kun fås i sort og grå. PR-foto

Stærk støjreducering

De har den samme imponerende støjreducering, som har gjort storebroren til en favorit hos rigtig mange. Og de har begge såkaldt adaptiv lydregulering, der automatisk ændrer høretelefonernes lydindstillinger efter dine omgivelser. Og hvis du vil høre med, kan du på begge lægge din hånd på en ørekop for at skrue ned for musikken og op for omgivelserne. En smart funktion, der dog gerne måtte være hurtigere til at skrue ned.

På højre ørekop er der desuden den samme styring på de to "brødre", hvor man med swipes op og ned kan justere lyden, mens swipes til siderne skifter sang. Et enkelt tap i midten stopper eller starter musikken, mens to bruges til at tage telefonen og et langt tryk tilkalder din digitale assistent. Igen skal man dog holde lidt for længe, for at det sker.

I stedet kan man bruge den ene af to fysiske knapper på venstre ørekop, som enten kan indtilles til at styre støjreduceringen eller til at tilkalde assistenten. Den anden knap er til at tænde og slukke eller til at få en batteristatus.

Stærkere lyd i storebror

Her er der forskel på WH-H910N og WH1000-XM3, da lillebroren kan holde strøm i hele 35 timer med støjreduceringen slået til mod 30 timer hos storebror. 10 minutters ladning giver desuden 2,5 timers ny spilletid.

H.ear on 3 har dog en markant mindre driver til musikken på 25 mm i forhold til de 40 mm i WH1000-XM3, hvilket bør være en ulempe. Jeg har ikke haft mulighed for at teste de to samtidigt og er generelt rigtig godt tilfreds med lyden i WH-H910N, hvilket jeg også forventede at være, når Sony står bag.

Men hvorfor egentlig al den rivalisering og sammenligning mellem to brødre? Jo, fordi det i sidste ende er meget lidt, der adskiller de to, og de er begge - sammen med Boses NCH 700 og Senheisers rå og dyrere Momentum 3 - blandt mine anbefalinger, hvis man er på jagt efter støjreducerende høretelefoner.

Derfor er det måske designet, der skal afgøre det, hvis valget peger mod Sony. H.ear On 3 har flere farver samt en lidt kortere afstand mellem ansigtet og pandebåndet og nogle større ørepuder. Til gengæld presser pandebåndet mere på toppen af mit hoved end det på WH-1000XM3.

Det vil utvivlsomt være anderledes hos andre, og derfor kan det være værd at prøve begge hos en forhandler inden køb.

Med i kassen er udover høretelefonerne også et opladerstik til USB-C, en stofpose som etui og et kabel til et høretelefonstik. Foto: Silas Bang

Prisen kan være afgørende

Vigtigst i sidste ende kan dog vise sig at blive prisen. Og her mener jeg, at Sony kan få lidt problemer med det nye barn i H.ear On-serien. For her er lillebror blevet storebror og koster pt. i Danmark 2399 kroner inklusiv en simpel stofpose som etui, mens man kan få WH-1000XM3 til "kun" 1990 kr inklusiv et hårdt etui. En stærk pris, der måske tyder på, at en lille ny i den serie snart er på vej.

For to brødre, der på mange områder næsten er tvillinger, er prisen dermed måske det, der især giver WH-1000XM3 en fordel over den nye H.ear On 3.

Sony H.ear on 3 WH-H910N kan købes online og i danske butikker til 2399 kroner.

Sony WH-H910N kan styres via touch på højre ørekop, mens der er masser af ekstra funktioner og tilpasningsmuligheder i Sonys app til Android og iPhone. Foto: Silas Bang
Prisen kan vise sig at være lidt for høj for Sony, da firmaet eget og meget populære alternativ, WH-1000XM3 koster 400 kroner mindre. Foto: Silas Bang
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kronik

Hvad vil vi beGÆRe i fremtiden?

Knap havde statsministeren sagt ”ikke hamstre”, før alt gær og toiletpapir var væk fra hylderne. Reptilhjernen tog åbenbart over og fik folk til at styrte ned i det lokale supermarked eller til at kaste hele familien ind i Toyota'en og bestorme den nærmeste megastore. Alt det, som forskellige eksperter så smukt havde udtalt på TV om den fælleskabsorienterede danske folkesjæl i krisetider, blev overmandet af et akut, nærmest dyrisk behov, for gær, godter og gifler. Når det tordnede om natten, da jeg var barn, stod min tante Ester op og lavede tordenkaffe og sad stiv på en stol med en stor køkkenkniv i hånden. Hun skulle være klar til at skære køerne løs, hvis lynet slog ned. Nu var der ikke så mange køer i vores parcelhus, men Ester var opvokset på et fattigt husmandssted, og her var køernes overlevelse helt afgørende for familiens overlevelse. Hendes reptilhjerne var kodet til kniv og køer – i dag er vi åbenbart kodet til GÆR. Gad vide, hvad det er med gær? Lidt lommepsykologisk kunne man overveje, om den lille pakke symboliserer en potentiel magt over situationen; jeg kan få ting til at voksne i en krisesituation og beskytte min familie med eget brød. Eller er det et kollektivt traume, der siddet fast i os, der oplevede gærkrisen? Under storkonflikten på arbejdsmarkedet i 1998 var der problemer med adgang til dagligvarer som brød, smør og gær, og udenlandsk gær blev det nye guld og solgt til overpris. En nordmand skulle ligefrem have fløjet gær til København i et privatfly som tak for alle de øl, nordmændene i tidens løb havde nydt i Danmark. Gad vide, om det mest er det ældre segment, der har fået gær på reptilhjernen, og hvad vil så blive det ypperste symbol på sikkerhed i fremtiden? Café latte to go? Veganerprodukter? Wi-Fi? For lige at lufte et par letkøbte fordomme om den unge generation. Når jeg er ude på opgaver, ender dialogen ofte om udfordringerne med individualiseringen i samfundet. Især offentligt ansatte føler sig presset af borgere og brugere, der forventer det bedste for MIG og MINE. Det er svært, når alle forældre forventer, at deres barn skal være i centrum blandt de øvrige 25 børn i 5.b. Både på offentlige og private arbejdspladser udtrykker mange bekymringer over for især den unge generations MIG-kultur. Andre er mere optimistiske og mener, at de unge har fået nok af forældrenes forbrugerkultur og vil søge nye fællesskaber, ikke mindst ppå grund af klimaudfordringerne, der kun kan løses kollektivt. Måske sidder de unge og ryster på hovedet over deres skammelige forældre, der selvcentreret rydder hylderne. Hævnen er heldigvis sød. Mens jeg sad og gøs over mine mange corona-aflysninger og dermed tabt indtægt i foråret, kunne jeg på de sociale medier fornøje mig over sarkasmen, der bredte sig over for gær- og toiletpapir-hamstrene i form af afslørende foto. For eksempel storsmilende Søren med overfyldt indkøbsvogn, der flasher sig i Berlingske tidende: ”Den der kommer først til mølle, får mest.” Noget, der medførte mange muntre kommentarer på Facebook, og som nok skal få Søren til at fortryde det billede rigtig mange gange i den kommende tid. Faktisk kan man føle sig som et særligt godt menneske, når man formåede at udvise samfundssind og lod gær være gær. Jeg indrømmer, at også min reptilhjerne rørte lidt på sig, da Statsministeren sagde ”ikke hamstre” på TV. Heldigvis var jeg mageligt bedøvet af den flaske rødvin og corona-lignende kæmpe romkugle, som jeg netop havde delt med min unger. Og da jeg nævnte muligheden for at styrte ned i Fakta i underetagen i min datters lejlighedsblok, udbrød begge min unger: ”Nu stopper du, Mor!” Måske der vitterligt er et håb om, at de unge er mere solidariske og vil være knap så beGÆRlige i fremtiden.

Kultur

C.V. Jørgensen-teaterkoncert stables på benene via videotjenester: Hvis skuespillerne ikke kan komme til øvelokalet ...

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce