x
Annonce
Aarhus

Test dig selv ved VM og på nettet: Hvilken type sejler er du?

Farmor, Gunhild Gerstrøm har tager børnebørnene med på havnen, for at se om der skulle gemme sig en sejler i dem.Foto: Jens Thaysen

Indpakningen og folkefesten omkring VM i sejlsport er det, der skal lokke almindelige mennesker ned på havnen og få dem til at interessere sig for sejlsport. Hos Dansk Sejlunion kan man få svar på, hvilken sejlertype man er.

AARHUS: Dansk Sejlunion er forståeligt nok interesseret i at vinde så mange VM-medaljer som overhovedet muligt under VM i sejlsport, der netop nu afvikles her i Aarhus. Men mindre kan også gøre det.

- Vi har lavet en kampagne, der henvender sig til dem, der ikke ved hvilken slags sejler, de er, og som samtidigt promoverer alle landets sejlklubber. For os gælder det om at få de lokale sejlklubber med, for det er jo der, det foregår, fortæller Leon Träger, der er klubkonsulent i Dansk Sejlunion.

En lille online test på blivsejler.dk afslører, hvordan man helst vil ud på havet. Er man til windsurfing, SUP-board, sejlbåd eller vil man helst trykke gashåndtaget helt i bund på en vild speedbåd.

- Samtidig siger man ja til at modtage en mail fra sejlunionen, der henviser til den lokale sejlklub, siger han.

Hvis man for eksempel bor i Lemvig-området, og testen viser man er surfer, kan man læse, at Lemvig Sejlklub har en surf-afdeling.

- Alle, der tager testen, får et relevant bud på, hvor de kan gå i gang henne, fortæller han.

Annonce
Maja Gerstrøm på seks år har taget "plads" i en optimistjolle. Foto: Jens Thaysen

Smil jeg er sejler

Ved sejlunionens telt på Havnepladsen kan børn og unge fra selfie-generationen endda forevige sig selv som for eksempel surfer, speedbåd-sejler eller i en optimistjolle.

- Jeg vil være professionel fodboldspiller, svarer Silas Gerstrøm, der er forklædt som windsurfer.

Han er kun ni år gammel, så alle muligheder ligger endnu åbne.

- Det er nok farmors drøm, at han skal sejle. Jeg har selv sejlet i mine unge dage, siger Gunhild Gerstrøm, der er på havnen med sine børnebørn.

Lillesøster Maja Gerstrøm bliver fotograferet som optimistjollesejler. Senere skal de tre ud sejle i en af de sejlbåde, man kan få en tur i under VM folkefesten på havnen.

- Der en rigtig god stemning her på havnen. Folk er nysgerrige og stiller mange spørgsmål. Hvis man under et stort sportsstævne skal have folk til at interessere sig for sporten, skal der nok være en indpakning - det vi kalder VM folkefesten her i Aarhus. Det har en effekt, at der er et madmarked med en masse boder, at musikken spiller og at der er en masse aktiviteter for almindelige "ikke-sejlere", siger Leon Träger.

Silas Gerstrøm vil hellere være professionel fodboldspiller end sejler. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Avisen spurgte flere forældre: Delte meninger om at børnene skal hjemmefra

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Food Festival fortsætter som planlagt: - Vi arbejder uforandret på at planlægge en festival til september

Aarhus

Jobbank bugner af sundhedspersonale: Men indtil videre har hospitaler i corona-alarm selv klaret krisen

Annonce