Annonce
Livsstil

Test: Jaybird Run XT er oplagt trænings-makker

Run XT er så lette, at jeg indledningsvist var overbevist om, at de ikke sad ordentligt fast og ville falde ud. Men de holder godt fast, også når man dyrker sport, og de sidder meget behageligt. Pr-foto

Førstehåndsindtrykket er knap så godt, men Jaybird Run XT imponerer alligevel denne anmelder.

Træningsøretelefoner er noget, som Jaybird plejer at have ret godt styr på - og det er derfor ingen overraskelse, at de nye Jaybird Run XT, der er true wireless, er gode til træning. Men der er alligevel plads til et par overraskelser.

Jaybird er synonym med no-nonsense lyd, der er let at tage i brug og holder til at blive brugt. Det gælder også Run XT, der, som navnet antyder, henvender sig til aktive mennesker, der gerne vil have lyd på fx løbeturen. Jeg har primært testet dem på mountainbike, og de har været godt selskab på de bumpede skovstier.

Det tager få sekunder, fra de kommer ud af æsken, til de er forbundet med min telefon - og de holder forbindelsen. Batteritiden er fire timer, plus to fulde opladninger i æsken. På bare fem minutter kan de lade op til en times ekstra brug, hvis de er helt flade, og det er en genial feature.

Annonce

Om anmeldelsen

Produkterne vi anmelder i Jysk Fynske Medier er udlånt af virksomheden bag produktet.Vi tester og anmelder altid objektivt, uden virksomheden har indflydelse på processen eller den færdige anmeldelse.

Jaybird er synonym med no-nonsense lyd, ikke mindst til træning, og Run XT er ingen undtagelse. Der er alligevel plads til et par overraskelser, når man åbner lade-etuiet og sætter de små, lette true wireless øretelefoner i ørerne. Pr-foto

Plastik-galore

Når man åbner Run XT, er det ikke det bedste førstehåndsindtryk. Det hele virker lidt plastikagtigt på den ikke så fede måde. De fås i sort eller grå, og der vil jeg anbefale de sorte, for de grå, jeg har testet, er lidt discount-agtige at se på - særligt ladeæsken.

Vi har tidligere testet danske Jabra Elite Active 65t, der funktionsmæssigt er de mest komplette true wireless-øretelefoner, vi har prøvet. Run XT forsøger slet ikke at komme i nærheden af de funktioner, men de er alligevel nogle af de bedste true wireless-øretelefoner, jeg har testet, til træningsbrug - for de har to uhyre vigtige kvaliteter: lyd og komfort.

Ladeetuiet er lidt til den store side. Det indeholder to ekstra opladninger a fire timer, så du i alt kan have lyd i 12 timer på farten. Pr-foto

Lette og vellydende

Den største overraskelse ved Run XT er, hvor godt de lyder. De spiller langt bedre, end deres plastikudseende indikerer. Der er en god bas, dybde og detaljegrad, også når man hører andet end hårdtpumpende træningsmusik. Run XT er ikke billige, men vurderet på lyden er de pengene værd.

Jeg brugte en del tid på at vælge de rigtige dutter og kroge til ørene, for jeg syntes ikke, at de sad ordentligt fast. Men der lod jeg mig snyde - måske fordi førnævnte Jabra sidder så pokkers langt inde i øret og fylder det hele. Run XT er de letteste øretelefoner, jeg har prøvet, med bare 6,83 gram pr. enhed - før dutter og kroge kommer på. Men selvom det kan føles som om, at de er lige ved at ryge ud, så er de i virkeligheden bare ekstremt komfortable at have på. Du bemærker dem nærmest ikke.

Run XT er Jaybird i en nøddeskal. De lyder godt, de sidder godt, de kan holde til sved og let regn, og du skal dumme dig, før du løber tør for batteri. Den lave vægt, fine komfort og gode lyd godtgør prisen og gør Run XT til en oplagt trænings-makker.

Pris og tilgængelighed: Run XT koster 1399 i fysiske butikker og på nettet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hellere nedrivning end alibi-bevaring: Randersvej-eksemplet er komisk

Se nu den stakkels ensomme røde murermestervilla på Kalmargade ved Randersvej. Alene tilbage på en kæmpe byggegrund står den bevaringsværdige villa fra 1933 og vidner om et spøjst forløb fyldt med kompromiser. Hærget, brændt, grafittiovermalet. Fire andre bevaringsværdige bygninger på samme byggegrund måtte lade livet, så omdannelsen af området kunne gå i gang og 171 nye lejligheder og 15 rækkehuse snart kan begynde at vokse op af jorden. Men DEN villa skulle blive, så man ikke fra kommunen gav en bygherre grønt lys til uden videre at fjerne fem boliger, som var udpeget som bevaringsværdige. Men var det nu også den rigtige beslutning? Ingen er i hvert fald særligt tilfredse med resultatet, der er spøjst og en smule fjollet, som formand for foreningen Bykultur Aarhus også tidligere har kaldt det. Den omtalte villa er nemlig bevaringsværdig i kraft af den kontekst, den var opført i. Men når hele konteksten forsvinder, og den i stedet bliver omringet af højt nybyggeri, så er bevaringen decideret komisk. Og nu skal den endda død og pine opføres igen, selvom en brand har spist hele 1. sal, loft og tag og den kommer til at fremstå ny og langt fra original.

Annonce