Annonce
Mad og drikke

Test: Vin til gæsten med bilnøglerne

Der er ikke mange gode vinalternativer til gæsten, der skal køre hjem. Foto: Colourbox
I de seneste par år har alkoholfri øl været inde i en rivende udvikling, men hvordan ser det egentlig ud med vinene i samme kategori? Vi har testet seks vine uden alkohol, tre mousserende, to hvide og én rød.

Vi kender det alle sammen. Enten har vi selv været gæst til en fest, hvor det var vores tur til at styre bilen sikkert hjem efterfølgende, eller også har vi selv holdt en fest, hvor en del af gæsterne takkede nej til boblerne, chardonnay'en og cabernet'en, fordi de havde ansvaret for bilnøglerne. Hvad serverer man til disse fornuftige, selvopofrende mennesker? Der findes alkoholfrie vinalternativer derude på hylderne i supermarkederne, men de har et ret blakket ry.

Vinanmelder Kenneth Klingenberg og jeg, madskribent Martin E. Seymour, har testet en række alkoholfri vine, tre mousserende, to hvide og én rød, for at finde ud af, om alkoholfri vin er bedre end sit rygte. Det er nogle år siden, vi sidst har smagt vine uden alkohol, og vi var spændte på, om de havde undergået samme, positive udvikling, som er set med alkoholfri øl (link), hvor kvaliteten af det, der bliver produceret, er blevet bedre og bedre de seneste par år. Jeg kan afsløre med det samme, at det har de alkoholfri vine ikke. Mens det kun var den røde, der faldt helt igennem, kunne de andre vine heller ikke måle sig med de bedste alkoholfri øl. Det betyder dog ikke, at vinene ikke kan drikkes, og især med hvidvinen er der sket noget sammenlignet med det, man kunne få for kun få år siden. Læs testen nedenfor.

Annonce

Codorniu Zero

Codorniu Zero. Foto: Martin E. Seymour

Codorniu Zero, Spanien, 0,5 procent, 49 kroner pr. flaske, købt i Føtex: Lys vin med et grønligt skær. Næsen er floral med noter af hyldeblomst og noget sukkeragtigt. Sødmen er det første indtryk i munden. Forholdsvis bløde og behagelige bobler. Hyldeblomst og noget i retning af sodavandsis i smagen. Den er meget båret af sødmen, som også giver den en smule fylde, men den savner noget syre som modspil og afrundingen er ret slap og vandet. Den byder ikke op til genskænkning, men et enkelt glas som velkomstdrink kan sagtens gå.

Le Petit Chavin

Le Petit Chavin. Foto: Martin E. Seymour

Le Petit Chavin, chardonnay, Frankrig, 0,0 procent, 39,95 kroner pr. flaske, købt i Meny: Har en flot, nærmest citrongylden farve. Næsen er meget markant med citrusfrugter og lidt overmoden frugt. Duften er dog en smule syntetisk og dufter slet ikke som vin. Ikke så sødme-tung som den forrige. Den har mere syre og en bedre balance. Den modne frugt går igen i smagen, men boblerne forsvinder alt for hurtigt. Det er svært at blive rigtigt begejstret for den, men et enkelt glas mere kan ikke udelukkes, hvis ellers den er kold og kanapéerne lækre.

Richard Juhlin

Richard Juhlin. Foto: Kenneth Klingenberg

Richard Juhlin, Chardonnay, Frankrig, 0,0, 149 kroner pr. flaske hos Løgismose. Skummer fint og har flotte bobler. Næsen minder ikke meget om en klassisk blanc de blancs. Lidt overmoden frugt og citrus. Lige når den rammer munden, føles den som rigtig, mousserende vin, men det går hurtigt over. Smagen, lidt moden frugt og mandarin, skuffer set i forhold til, at den koster det samme som en halvgod crémant, og det er svært at forsvare merprisen på 90 - 100 kroner i forhold til de to andre, mousserende vine, vi lige har smagt.

Removed

Removed. Foto: Martin E. Seymour

Removed, chardonnay, Tyskland, 0,5 procent, 36,95 kroner pr. flaske, købt i Meny: Klar, lys vin med et gulligt strejf. Næsen er meget nedtonet uden noget voldsomt indtryk, men dufter i retning af vin. Smagen sprudler heller ikke over af noter og nuancer, men nærmer sig også rigtig vin. Den mangler syre, som kunne have givet en bedre balance, men slet ikke noget dårligt bud på et alternativ til hvidvinen.

Appalina

Appalina. Foto: Martin E. Seymour

Appalina, sauvignon blanc, Tyskland, 0,5 procent, 39,00 kroner pr. flaske, købt i Føtex: Lidt lysere i farven. Igen er næsen ret afdæmpet, men dufter i retning af vin. En smule mere vandet end chardonnay’en, men man kan godt smage, at det har været vin engang, og det er væsentligt bedre end den form for alkoholfri vin, der blev produceret et bare år tilbage.

Rawson's Retreat

Rawson's Retreat. Foto: Martin E. Seymour

Rawson's Retreat, cabernet sauvignon, Australien, 0,5 procent, 44,95 pr. flaske, købt i Meny: Flot, mørkerød farve. Det minder om rødvin. Næsen bærer da også præg af cabernet sauvignon med mørke bær og solbær, men det er på en most - eller saftagtig måde, når der ikke er noget alkohol, der blander sig med duften. Smagen falder dog helt igennem. Man kan stadig fornemme tanninerne, og når der ikke er noget alkohol til at modvirke dem, giver det en ret ubehagelig mundfølelse. Det er en fin, moden, mørk frugt, den har, men den savner noget modspil.

Værd at vide, godt at huske

Tanniner: Tanniner kaldes også garvesyre og er en fenole (et kemisk stof), som mærkes på gummer, gane og tænder og giver en fornemmelse af tørhed i munden. Samme følelse opstår, hvis et tebrev har trukket for længe - munden snører sig sammen. Dette kaldes også for adstringens.

Blanc de blancs: Mousserende vin, der udelukkende er lavet på hvide druer - oftest chardonnay.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Det bliver ved og ved…

I den nyeste spareplan i Aarhus på socialområdet fortsætter den nedadgående spiral med fornyet styrke. Høringsmaterialet slår fast, at der er gennemført mindst 20 procent besparelser over de seneste 10 år. Samtidig er det også en kendsgerning, at der på området for voksne med handicap eksempelvis er kommet 10-20 procent flere borgere med behov for støtte og hjælp. Det hænger ikke sammen! Lad os antage, at der kom 10 procent flere opgaver i borgmesterens afdeling, 10 procent flere børn og unge, 10 procent flere ældre osv. Ville svaret fra byrådet så være, at løsningen var at lave en besparelse på 20 procent? Næppe! Det vil det selvfølgelig ikke, fordi de opgaverne er vigtige – de mennesker, der skal modtage ydelserne fra kommunen, er vigtige. Anderledes ser det ud på det sociale område. Logikken er simpelthen en anden, ikke særlig logisk, men alligevel. Siden 2009 har der været den ene besparelse efter den anden, hvad enten det har været Aarhus Kommunes egne besparelser, eller det har været kommunerne i Midtjylland, der sammen har besluttet dem. Vi overdriver ikke, når vi siger, at det er mindst 20 procent, der er besparet i de forgangne 10 år. Det betyder selvfølgelig noget. Det betyder dårligere livskvalitet for de mennesker, der kunne have fået en ordentlig hjælp. Det betyder et langt dårligere arbejdsmiljø for de socialpædagoger, der skal levere et fagligt kvalificeret stykke arbejde. Man kan bare se på sygefraværets stigning i det seneste år. Jeg er desværre ikke overrasket. Det betyder også, at den store gennemstrømning af medarbejdere vil fortsætte og tage til, fordi det helt enkelt er umulige arbejdsvilkår, byrådet tilbyder sine medarbejdere. Manglende tilbud, kvalitet, evne til at leve op til krav fra socialtilsyn og andre, der vurderer kvaliteten på området. Så det ville klæde byrådet at behandle det sociale område som alle andre. Nemlig, at flere opgaver ikke udløser sparekrav, tværtimod. Byrådet er byråd for ALLE borgere i Aarhus! Det ville klæde byrådet at leve op til denne forpligtigelse.

Byudvikling

Politikere til 450 debatlystne århusianere til borgermøde: Aarhus vokser, om vi vil det eller ej

112

Mand vendte bil med anhænger på motorvejen

Danmark For abonnenter

Liste med banditter i habitter vokser til nye højder: - Flere handler groft uforsvarligt, end nogen havde forestillet sig

Østjylland

Se kampflyene over Aarhus: F16-fly i formation markerede jubilæum

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];