Annonce
Østjylland

Testkørslerne vender tilbage: Letbanetog er tilbage i sporet på Grenåbanen

Så er der igen trafik på Grenåbanen. Foto: Søren E. Alwan

Mandag genoptager letbanen testkørsler på strækningen mellem Aarhus og Grenaa. Det kan give gene for bilister og folk, der bor tæt på banen.

AARHUS: I december 2018 meldte Aarhus Letbane ud, at testkørslerne på Grenåbanen havde vist en fejl, der betød, at åbningen af trafikken på strækningen mellem Aarhus og Grenaa måtte udsættes yderligere fire uger. Dermed er det planen, at letbanen begynder at køre på Grenåbanen og på strækningen mellem Lisbjerg og Lystrup fra engang i april i år.

Den plan holder stadig. Det er nemlig lykkedes for Aarhus Letbane at løse fejlen og systemerne er efterfølgende testet. Alt virker efter hensigten.

Testkørslerne på Grenåbanen har ligget stille i en periode, men fra mandag 21. januar fortsætter letbanen de testkørsler, der i sidst ende skal give tilladelsen til at køre med passagerer på banen.

Testkørslerne skal bruges til at finjustere kommunikationen mellem letbanetog, signalsystem og sporskifter på stationer med krydsningsspor. Formålet er at gøre letbanetogenes indkørsel til stationerne så flydende og hurtig som muligt.

For at genere den øvrige trafik mindst muligt begynder testkørslerne klokken 19 og fortsætter frem til klokken 5 om morgenen. Når letbanetogene passerer overkørslerne, vil de kortvarigt være lukket for krydsende trafik. Under passage er overkørslerne spærret for krydsende trafik med en kombination af bomme, lys og medarbejdere i gule veste.

- Det handler om at optimere kørslen, så passagererne ikke får nogle unødvendige stop, så toget hurtigst muligt kører ind på stationen og hurtigst muligt derfra igen, forklarer informationschef hos Aarhus Letbane Jens Velling.

Annonce

Til glæde for passagerer og bilister

Mange af stationerne på Grenåbanen er placeret tæt på jernbaneoverskæringer, så en hurtig ind- og udkørsel på stationerne er ikke kun en fordel for letbanens kommende passagerer. Den kommer også bilister til gode, når tiden - hvor jernbanebommene i overskæringerne er nede - bliver så kort som muligt.

Der testkøres på hele strækningen mellem Aarhus og Grenaa, men hovedparten af testarbejdet vil blive udført omkring krydsningsstationerne på Torsøvej i Risskov, Lystrup, Skødstrup, Hornslet, Ryomgård og Grenaa.

Det sker aften og nat i perioden mandag 21. januar til tidligt fredag 25. januar og igen fra mandag aften 28. januar til tidlig morgen fredag 1. februar.

Selv om testkørslerne udføres med både lav og høj hastighed, forventes de i øvrigt ikke at medføre støjgener for naboerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Almaz Mengesha skifter til Venstre

Favrskov

Terapihunde henter pris til Hammel

Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus For abonnenter

Kursskifte i Aarhus: 2.300 beboere på plejehjem kan få mulighed for privat rengøring

Annonce