Annonce
Udland

Thailands konge fratager særlig ledsager alle titler

Handout/Reuters
Thailands konges ledsagerske kaldes utaknemmelig og anklages for at have rivaliseret med landets dronning.

Thailands kong Maha Vajiralongkorn har frataget sin nyligt udnævnte såkaldte royale consort - en særlig ledsagerske - alle hendes titler og militære ordener.

Det er sket, fordi hun har været "illoyal" og rivaliseret med dronning Suthida, meddeler paladset i Bangkok.

Kongen blev indsat i maj. Den usædvanlige meddelelse er blevet udsendt, få måneder efter at han havde udnævnt den 34-årige Sineenat Wongvajirapakdi til særlig ledsagerske.

Det er den første udnævnelse af denne type i næsten et århundrede.

Sineenat har ifølge den to sider lange meddelelse fra hoffet forbrudt sig mod et særligt kodeks for personer tæt på kongen eller hoffet og kaldes illoyal.

- Særlig ledsagerske Sineenat er utaknemmelig og opfører sig upassende for en person, der har hendes titel. Hun er heller ikke tilfreds med den titel, som hun er blevet givet. og gør alt for at nå dronningeniveauet, hedder det.

Den usædvanligt offentlige skandale i kongehuset følges med undren - og stor interesse - i befolkningen.

Den royale familie skulle torsdag deltage i en traditionsrig religiøs og kongelig ceremoni.

Dette ville være en af de sidste af mange ceremonier i forbindelse med indsættelsen af kong Maha Vajiralongkorn. Men ceremonien er nu blevet udsat i forbindelse med skandalen omkring ledsagersken.

Vajiralongkorn har været Thailands konge siden 2016, men han blev officielt først kronet i maj i år - som den tiende monark i Chakridynastiet. Hans far, kong Bhumibol Adulyadej, døde i 2016 og havde været en samlende figur i landet efter 70 år på tronen.

Få dage før sin kroning giftede kong Vajiralongkorn sig med sin personlige livvagt, den 41-årige Suthida Tidjai. Hun fik titlen dronning Suthida.

Suthida var tidligere stewardesse i Thai Airways. Den nye konge har langtfra samme popularitet, som hans far havde. Han blev indsat som konge på et tidspunkt, hvor landet var præget af politisk splittelse.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce