Annonce
Indland

The National og The Cardigans hovednavne på fynsk festival

Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Tirsdag har Heartland offentliggjort i alt 11 navne, der spiller på den fynske festival i slutningen af maj.

Indierock-bandet The National, den svenske popgruppe The Cardigans og den danske duo Phlake er blandt de første navne på plakaten til festivalen Heartland i 2020.

Tirsdag har Heartland offentliggjort i alt 11 musiknavne, der spiller på den fynske festival i maj. Den foregår i Slotsparken omkring Egeskov Slot på Midtfyn.

- Vi er utrolig stolte over at præsentere de første 11 musiknavne til næste års Heartland, siger Ulrik Ørum-Petersen, direktør og musikchef for Heartland, i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Med populære navne som The National, Rufus Wainwright og The Cardigans i samspil med yngre kunstnere som blandt andre Jehnny Beth og Caroline Polachek, der optræder i egne navne for første gang i Danmark, er vi godt på vej til at kunne præsentere vores til dato stærkeste musikprogram.

The National gav koncert i lørdags i Royal Arena med hits som "I Need My Girl", "Afraid of Everyone" og "Fake Empire" og gør altså kunsten efter til sommer.

De svenske popikoner The Cardigans slog igennem i midten af 1990'erne med deres nok største hit "Lovefool", der var soundtrack til filmklassikeren "Romeo + Juliet".

Senest, The Cardigans spillede på en dansk festival, var på Tinderbox i 2015, og nu kan danske festivalgæster igen opleve popgruppen.

Der er også danske navne som Efterklang og Phlake med. Sidstnævnte slog igennem i 2016 og står bag hits som "Pregnant" og "Angel Zoo".

Desuden optræder indierockens stjerne Kurt Vile, det alternative rockband The Jesus and Mary Chain, bluessanger Seasick Steve og rockbandet Psyched Up Janis.

De kommende uger og måneder vil der løbende blive offentliggjort flere navne inden for både musik, kunst, foredrag og mad.

Heartland finder sted 29.-31. maj. Billetterne koster 1950 kroner plus et gebyr.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftner med ballade og knivstikkeri

Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce