Annonce
Livsstil

The never ending story er en havekrimi værdig

Når vinteren er hård, fryser hortensiaskud ned. Herefter klipper vi de døde grene tilbage. Når vi året efter, eller måske endog flere år efter, ser afklippet, har vi glemt, at vi selv klippede planten ned, lyder en af teorierne. Foto: Grøn Kommunikation

Hortensiatyvene spøger igen. Læserne vil gerne beskære teorien om, at dyr snupper deres hortensiaer.

I forbindelse med min artikel 27. januar om hortensia i vinterdragt gav jeg et kort tilbageblik over mange års historier om hortensiatyve. Det er oftest i december og januar, folk konstaterer, at tyve har beskåret deres hortensiaer. Fænomenet er mest kendt på Fyn og i Jylland, men har nu også bredt sig til Sjælland.

I 2013 var der så mange anmeldelser på Fyn, at Fyns Politi måtte sende en pressemeddelelse ud om, at man ikke tog mod flere anmeldelser. En del læsere mener, at lige det afsnit i min artikel burde have haft en tur med havesaksen. De er nemlig uenige med både eksperter og politi om, at det ikke er mennesker, der står bag tyverierne.

Annonce

Flere beretninger

Ifølge den engelske avis The Guardian mener franske myndigheder, at vanen med at klippe hortensiagrene af og bruge dem til euforiserende stoffer, stammer fra Tyskland, mere konkret fra Bayern. Her er det gået hårdt ud over offentlige parkers hortensiablomster. Avisen citerer en professor i farmakologi, der kraftigt advarer mod dillen.På nettet kan man læse mange beretninger fra folk, der har fået stjålet tulipaner, buske og mindre træer. Ifølge tyske aviser har man flere steder i offentlige parker opgivet at have hortensia. I Irland er det en dille at stjæle træer med store huller i stammerne. De saves af helt ved roden og anvendes til dekoration.

Beretninger om hortensiagrene, der er beskåret, er så mange, at der ikke kan være én forklaring, men givet må være flere. Du kan tjekke, om det er friske afklip, ved at klippe et stykke af afklippet af og kradse i barken. Er den ikke frisk grøn, så er det et ældre afklip.Fokus øger mængdenNår der sættes fokus på et fænomen, breder det sig. Da dræbersneglen blev fundet første gang i Danmark, var det i Christiansfeld i Sønderjylland. Snart var sneglen overalt i Danmark. Sættes der fokus på et problem, som måske altid har været der, er flere på vagt, og vi farves hurtigt af det, andre oplever.

Grethe Ploug har taget dette foto af sin hortensia. Hun mener, at det er tyve, der har klippet i dem, fordi hun aldrig selv klipper andet end toppen. Efter igen at have undersøgt grenene er hun dog usikker på, om det er sket i år. Foto: Grethe Ploug

Ikke kun i Danmark

England, Holland, Tyskland og Frankrig, USA og Canada er blot nogle af de lande på listen, hvor jeg har fundet frem til kilder og teorier om årsager til - og bud på - hvorfor hortensiagrene pludselig forsvinder. Det er med andre ord ikke kun et dansk fænomen, men et kendt problem flere steder i verden.

Måske er det ligefrem århundredets største havekrimi med den ukendte gerningsmand, som vi har fat på her. Ingen er anholdt, alt og alle er under mistanke, der er kun få spor eller ingen, og imens er der klippet grene af, som bare på et enkelt år ville blive et helt Himmelbjerg, hvis de blev stablet.

Mens eksperter sammen med Fyns Politi mest hælder til den teori, at folk selv har afskåret grenene, men glemt det, eller at det er harer, rådyr eller andre dyr, der har gjort indhug i blomsterbedet, er vores læsere af en helt anden opfattelse.

Poul Desvignes-Willadsen fortæller, at flere i hans nabolag har fået stjålet mange grene og nogle endog fra lukkede haverum, hvor man skal gennem en carport for at komme ind i haven. Tilmed kan naboen berette, at lyssensoren tændte, da en mand gik ud i mørket med en favn fuld af hortensiaer.

Johan Petersen, en anden læser, er jæger og naturmand og har også fået stjålet hortensiaer, og han ved, hvordan et harebid og et rådyrbid ser ud. Det er helt udelukket, at det er tilfældet i hans have.

Det samme mener Grete Ploug, der bor midt i byen. Hun klipper sædvanligvis kun toppen af hortensiaerne, men hvert år i december og januar er der en, der klipper med et rent snit helt nede ved basis.

Rogers Søgaard fortæller, at de har mange rådyr, hvor han bor, men de æder aldrig af de mange forskellige hortensiaer, de har. Til gengæld er der heller ikke nogen, der klipper hans hortensiaer.

Sådan bliver det ved med flere eksempler, hvor læserne har deres enslydende bud på en forklaring: Det er tyveri.

Haven lige nu

Klip hæk: Er din hæk blevet for bred, er det godt at klippe den ind nu. Gør det en dag, hvor der er tørt og ikke er frost, og klip kun den ene side i år. Næste år snupper du den anden side.Læg kartofler til forspiring: Fra slutningen af februar kan du lægge de tidlige kartofler til forspiring. Midt i marts kan de lægges i jorden. Stil dem lyst og ikke for varmt.

Ny jord: Krukkeplanter og potteplanter vågner i takt med, at dagene bliver længere. De skal have ny jord, og det er godt at give, før de for alvor sætter gang i væksten.

Billederne fra Poul Desvignes?Willadsen ligner ikke friske afklip og ikke afklip med en saks i det hele taget, men naboen, hvis hortensiaer næsten står bag lås og slå, er helt sikker på, at det er tyve, der er på spil. Fotoet er af naboens hortensia, og naboen har set en tyv forlade haven med afklippede hortensiagrene. Foto: Poul Desvignes-Willadsen

De sikre teorier

Enhver forbrydelse har normalt et motiv, og det ser ud til, at man ikke skal lede efter et enkelt, men efter flere og meget forskellige motiver. Her er nogle af dem:

Et ekstra lille klip, som vi måske har glemt om et år ved samme tid. Foto: Grøn Kommunikation

Blomster til mor eller kæresten

I Daily Mail fra marts 2012 kan man læse om en 72-årig mand i Nashville Centennial Park, der i 1958 som 18-årig stjal en hel plante. Det var en morsdags-gave.

Det gav ham dog årene efter så mange samvittighedskvaler, at han 54 år efter leverede den tilbage. Tilståelsen blev optaget på tv.

Tilsvarende tyverier om blomster til kæresten er der en hel del af og også historier, hvor der er stjålet store blomster med grene som pynt til fester.

Hvis du er usikker på, om afklippede grene er fra i år eller fra sidste år, kan du kradse i barken. Friske stængler er grønne under barken, mens gamle afklip er grå eller hvide. Foto: Grøn Kommunikation

Rusfremkaldelse

Alle planter har kemiske stoffer, der kan udvindes. Det kan for eksempel ske ved udtræk af te eller ved at ryge tørre plantedele som tobak. I pressemeddelelsen fra Fyns Politi fremgik det, at teorien om, at man udvandt euforiserende stoffer, næppe er holdbar. Hortensia indeholder meget giftige kemikalier, lyder det fra politiet. Det er også korrekt, men teorien er nu ikke helt ved siden af.

Folk, der er afhængige af stoffer og ingen penge har, løber som bekendt ofte en risiko.

På Schroomery.org, kan man læse om en bruger, der fortæller, at han har røget tørrede blade eller blomster fra hortensia, og at det i en kort tid har givet en afslappet rus, men efterfølgende været ubehageligt. Der findes tilmed en bog med titlen "Psykoaktive egenskaber ved urter", skrevet af Adam Gottlieb. Forfatteren beskriver en række planter, hvis egenskab er, at de kan give en rus. Her beskrives hortensia, og det er netop tørre blade og blomster, der anvendes. Det giver en mild marihuana-lignende effekt, men forfatteren anbefaler, at man lader være, da for meget indtagelse kan give alvorlig cyanid-forgiftning. Det må derfor antages, at der her kun er tale om en mindre gruppe, der tager chancen, og at det derfor kun udgør en lille del af de mange beskæringer.

Dyr

Adskillige steder berettes om dokumenterede hændelse, hvor dyr spiser hortensia.

Det er dyr som halsbåndmus, katte, hunde, sågar fugle, harer og rådyr. Nogle dyr spiser dog kun de friske skud, andre barken.

Blandt fagfolk er der uenighed om, i hvor høj grad et rådyr eller en hare kan lave et skrapt skråsnit, som var der blevet klippet med en saks. Jægere udelukker i al fald rådyr i forhold til det rene snit, men afviser ikke, at rådyr også spiser hortensia.

Vi klipper selv

Den sidste teori støttes af en del plantefolk. Den handler om, at folk selv har klippet deres hortensiaer ned, men har glemt det.

Gartner Keld Petersen fra Ellebæk Planteskole siger til Fyens Stiftstidende i 2013, at når vinteren er hård og lang, så dør mange af planternes skud. Haveejeren går så i gang med saksen. I løbet af sommeren kommer der nye blade og blomster, og de dækker de afskårne grene. Når vinteren kommer igen, falder bladene af, og så opdager man de gamle grene, som man skar tilbage. De ser friske ud, fordi snittet også efter flere år er hvidt. Det forklarer, hvorfor der ikke er set spor af mennesker eller dyr. Keld Petersen har selv set mange af de buske, som haveejerne tror, andre har klippet ned, og har konstateret, at der er tale om gamle afklip.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Stop barnepigestaten

Hæv prisen på cigaretter, forbyd rygning på gymnasier osv. Ja, hetzen vil ingen ende tage mod rygere. Nu vil Aarhus Kommune tage næste skridt – nemlig at forbyde rygning på offentlige steder. Jeg tror, alle kan blive enige om, at rygning er usundt. Men selvom vi som samfund har en bred konsensus om, at rygning ikke er godt, og vi skal forhindre unge i at ryge, så mener jeg ikke, statens og heriblandt Aarhus Kommunes tiltag for at mindske rygning er rigtige. Efter sommerferien lancerede den nye socialdemokratiske regering, at man vil sætte cigaretpriserne op med fem-ti kroner. Størstedelen af Folketingets partier mener, at prisen skal sættes yderligere op. Jeg har den grundlæggende holdning, at når man er over 18 år, så er man selv herre over, om man ryger eller ej. Det er ikke statens opgave at fortælle, hvorvidt det er okay at ryge eller ej. Derudover vil man med regeringens forslag ramme de svageste i samfundet. Folk, der har en bedre indkomst end gennemsnittet, bliver ikke ramt, da de har pengene til at forsætte. Men de borgere i samfundet, der hverken har penge til at ryge, hvis prisen bliver sat op, eller har overskuddet til at stoppe, vil blive ramt. Staten skal ikke ramme de svageste på pengepungen, men derimod hjælpe folk til at stoppe med rygestopskursus. Omkring 62 procent af rygerne vil gerne stoppe med at ryge, lad os give de mennesker nogle redskaber til at stoppe med at ryge. Hvis folk derimod er under 18 år, så mener jeg, at man skal sætte meget mere ind for at fortælle unge mennesker, at rygning er usundt, for at få begrænset muligheden for, at unge under 18 år i første omgang får adgang til tobak. Aarhus Kommune vil nu vedtage, at man ikke må ryge ude på bestemte offentlige steder. Rent basalt mener jeg ikke, at områder udenfor kan være røgfrie, da det er under åben himmel. Dette betyder dog ikke, at jeg ikke har den fulde forståelse for, at det kan være til gene for ikke-rygere, at de bliver tvunget til blive passivrygere, når de færdes på offentlige grunde. Aarhus Kommune skal ikke begynde at påtage sig barnepigerollen og bestemme, hvor man må ryge, og hvor man ikke må. Men jeg mener, at det vil være helt på sin plads, at man opfordrer folk til ikke at ryge på offentlige grunde. På den måde undgår man at køre videre på den uendelige hetz mod rygere, men skaber samtidig plads til ikke-rygere.

Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Aarhus

Nyt miljøvenligt våben mod glatte fortove: Vulkansk aske erstatter salt og sand

Annonce