Annonce
forside

Thorning: Rusland er blevet en strategisk udfordring

Danmark vil sende soldater til Baltikum, fordi Ruslands opførsel i Ukraine har ændret den sikkerhedspolitiske situation. Rusland er blevet en udfordring i stedet for en partner, nok også på langt, siger statsministeren.

WALES: Det var med alvorlig mine, at statsministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren stillede op til fælles pressemøde i Wales forud for NATO-topmødet, der ifølge statsministeren er »historisk«, fordi den sikkerhedspolitiske situation i verden er forandret med Ruslands aggression over for Ukraine.

Annonce

»Som jeg vurderer det, er det den største sikkerhedspolitiske trussel siden den kolde krig. Det er alvorlige ting, vi skal drøfte,« indledte statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ifølge Berlingske og tilføjede:

»Man må sige, at Rusland er gået fra at være en strategisk partner til at blive en strategisk udfordring, og det gælder formentligt både på kort og på langt sigt, at vi vil have nogle konkrete udfordringer.«

De danske topministre kom derfor til Wales med beskeden om, at Danmark vil levere et solidarisk og konkret bidrag til de baltiske lande og Polen i form af en udstationering af et dansk kompagni.

Der kan blive tale om op til 250-300 danske soldater, og dermed får forsvaret nok at se til, da der også efter årsskiftet vil være danske soldater i Afghanistan som et led i træningen af de afghanske sikkerhedsstyrker. Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) garanterer dog, at forsvaret har mandskab til at løfte opgaverne, selv om forsvarsforliget lægger op til, at Danmark kun kan have to kompagnier ude i verden ad gangen.

»Ja, det har vi. Danmark er et land, der bidrager til solidariteten i NATO, og vi ligger helt i top, når det gælder evnen til at sende folk af sted. Det skyldes, at vi har nogle utroligt dygtige soldater og noget godt materiel. Derfor vil vi også kunne løse de opgaver, som nu ligger foran os,« sagde Nicolai Wammen.

Præcis hvor mange soldater, Danmark vil sende af sted, skal først forhandles på plads senere med NATO, men det ligger fast, at det bliver på rotationsbasis i regionen og ikke med permanent base i et af de baltiske lande.

Danmark er ganske rigtigt ret aktiv med soldater i NATO-regi i forhold til landets størrelse, men når det kommer til forsvarsbudgettets størrelse og investeringer i nyt materiel, ligger Danmark langt fra NATOs målsætninger, skriver Berlingske.

»Vi mener selvfølgelig også, at vi skal have en rimelig byrdefordeling mellem USA og Europa, og det indgår også i erklæringen. Det indgår samtidig, at det ikke kun handler om, hvor meget man bruger på forsvar, men i lige så høj grad handler om den kapacitet, man er i stand til at stille til rådighed,« sagde Helle Thorning-Schmidt.

»Danmark er et godt NATO-land, når det handler om at kunne levere i pressede situationer,« tilføjede hun.

Statsministeren slår dog også fast, at det brede forsvarsforlig, der går til og med 2017, ligger fast. I 2017 vil forsvarsbudgettet være nede på 1,2 procent af BNP, mens NATOs målsætning hedder mindst 2,0 procent.

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) understregede, at NATOs mange partnerskaber er vejen frem mod en fredeligere verden. Også i Mellemøsten kan truslen fra Islamisk Stat kun bekæmpes gennem partnerskaber, mener han.

»Det er kun partnerskaber, der dybest set kan løfte og løse konflikten i Irak og fjerne den trussel - måske det største sikkerhedspolitiske trussel - som ISIL (Islamisk Stat, red.) udgør,« sagde udenrigsministeren ifølge Berlingske med reference til, at det handler om at fjerne det økonomiske fundament for Islamisk Stat.

De 28 NATO-lande skal torsdag diskutere Afghanistan og Ukraine, mens det fredag handler om Rusland, Islamisk Stat og byrdefordelingen mellem NATO-landene.

Ukraines præsident Petro Porosjenko besøger topmødet torsdag aften, men han skal ikke regne med våben fra NATO. Danmark vil sende »blødt materiel«, først og fremmest GPS-udstyr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus

Nye patienter i isolation: Danskere testes for coronavirus i Aarhus

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce