Annonce
Danmark

Thulesen Dahl og Vermund dystede i udlændingestramninger på hjemmebanen

Salen på Folkehjem i Aabenraa var fyldt til sidste stol, da Pernille Vermund (NB) og Kristian Thulesen Dahl (DF) torsdag tørnede sammen i debat foran omkring 250 af JydskeVestkystens læsere og masser af pressefolk. Foto: Jacob Schultz
Kristian Thulesen Dahl (DF) og Pernille Vermund (NB) tørnede torsdag sammen i den første direkte duel mellem de to partiledere, der kæmper om de syd- og sønderjyske vælgeres gunst. Debatten kom til at handle om, hvem af de to, der har den hårdeste kurs over for udlændinge, og så udstillede den store forskelle på partiernes økonomiske politik.

Duel: Nye Borgerliges Pernille Vermund fik ikke den bedste start på det, der skulle være hendes hjemmebane. Som nationalkonservativ og kandidat i Sydjyllands Storkreds stod hun på Folkehjem i Aabenraa, hvor det store folkemøde fandt sted i 1918. Her proklamerede politiker og redaktør H.P Hanssen, at vejen for en genforening mellem Sønderjylland og Danmark lå åben. Det skete i 1920, hvilket hendes modkandidat i debatten, Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl, vidste, mens Nye Borgerliges leder svarede 1918.

Debatten tog forskud på den valgkamp, som i praksis længe har kørt, selvom valget, der skal finder sted om godt 100 dage, ikke er udskrevet.

Den to timer lange debat var arrangeret af JydskeVestkysten og satte to af de mest profilerede kandidater i Sydjyllands Storkreds over for hinanden. Netop Aabenraa var kommunen, hvor Dansk Folkeparti med opbakning fra knap hver tredje vælger stod stærkest i kredsen ved valget i juni 2015.

Annonce

Sagen kort

Nye Borgerlige står til at komme i Folketinget med omkring 2,5 procent af stemmerne ifølge vægtede gennemsnit af meningsmålingerne.

Dansk Folkeparti står til 15,4. Ved valget i juni 2015 fik Dansk Folkeparti 21,1 procent og blev det største parti i samtlige syd- og sønderjyske kredse undtagen Varde Kommune og Esbjerg Bykreds.

Dansk Folkeparti fik 28,4 procent af stemmerne i Sydjyllands Storkreds i 2015.

Nedgang i målinger

Kristian Thulesen Dahl gik ind til debatten som et såret dyr, efter at meningsmålinger har vist stor tilbagegang for Dansk Folkeparti. Et vægtet gennemsnit af de seneste målinger viser, at partiet står til 15,6 procent af stemmerne, hvis der var valg i dag. Ved folketingsvalget i 2015 fik partiet 21,1 procent af stemmerne.

Til gengæld er der godt nyt for Vermund og Nye Borgerlige, der ifølge de seneste målinger ser ud til at kravle over spærregrænsen og sikre sig en plads i Folketinget. Et gennemsnit af de seneste målinger viser en tilslutning på 2,6 procent. Blandt andet på bekostning af Dansk Folkeparti. Ifølge Megafon kommer 59 procent af Nye Borgerliges vælgere fra personer, der stemte Dansk Folkeparti ved valget i 2015. Med Pernille Vermunds indtog i Sydjyllands Storkreds er Dansk Folkeparti blevet truet på hjemmebanen.

Kristian Thulesen Dahl begyndte debatten med at understrege, at han stadig føler sig på hjemmebane med klapsalver til følge.

Begge politikere bakker Lars Løkke Rasmussen (V) op som statsminister, og selvom der under debatten var uenigheder, var der under overfladen flere ligheder at spore.

Særligt udlændingedebatten var imødeset med spænding, da Pernille Vermunds mange angreb på Dansk Folkeparti i særklasse har været rettet mod det, som Nye Borgerlige har betegnet som en alt for slap udlændingepolitik.

At Pernille Vermund vil vinde på netop dette emne har hun vist flere gange, hvor hun har stået fast på "tre ufravigelige krav" til en ny statsminister. Der skal indføres et totalt asylstop, udlændinge skal forsørge sig selv og kriminelle udlændinge skal udvises konsekvent efter første dom.

Afvisning

Kristian Thulesen Dahl afviste dog blankt at gå med på ultimative krav, som i øvrigt ikke "løser opgaven", fordi de ikke medfører, at udlændingene vender hjem.

- Jeg ved bare, at med ultimative krav får man ikke sin vilje på Christiansborg. Mogens Glistrup var også for ultimative krav. Hvis han nu havde taget til takke med 70 eller 80 procents indflydelse, så havde meget set anderledes ud.

Ordstyrer Thomas Funding, politisk redaktør på avisen Danmark, henviste til, at Kristian Thulesen Dahl også var i tæt kontakt med Socialdemokratiets Mette Frederiksen.

I har givet hånd og næsten mere end det. Bliver det bedre en stram udlændngepolitik med hende?

- Da Poul Nyrup i 1999 sagde, at vi aldrig blev stuerene, og at det efterfølgende op gennem 00’erne var upopulært at være kritisk over for udlændinge, var det en ensom kamp. Der er jeg glad for, at Mette Frederiksen har ændret politik og nu siger, at det, vi har, sagt er rigtigt. Men andre partier skal vedkende sig udfordringerne, lød det fra Kristian Thulesen Dahl, der erklærede sig "nervøs for dem, Mette Frederiksen omgiver sig med", da de vil noget helt andet end Socialdemokratiet.

Pernille Vermund påpegede flere gange, at Dansk Folkeparti havde svigtet ved ikke at være hårdere i udlændingepolitikken under flygtningekrisen i 2015. Hun gav ikke meget for Kristian Thulesen Dahls udmeldinger.

- Jeg kommer til at stå fast. Og jeg flytter mig ikke. Havde du modet til at stå fast med mig, så kunne vi gøre det, sagde hun med henvisning til, at Thulesen Dahl ikke vil støtte Vermund i kun at støtte en statsminister, der vil gennemføre Nye Borgerliges tre ufravigelige krav.

Andre emner

Det blev også til andet end en debat om udlændinge. Hvor både Pernille Vermund og Kristian Thulesen Dahl er enige om, at der skal gøres noget for at mindske indvandringen, er de nemlig helt uenige om den økonomiske politik. Mens Nye Borgerlige blandt andet vil have fjernet topskatten, sænket afgifterne og fjerne al støtte til DR, vil Dansk Folkeparti holde skatten i ro og alternativt lette bundskatten.

- Lad os beholde flere af pengene selv og selv bestemme, hvad vi bruger pengene på, lød det fra Vermund.

Hun går til valg på at mindske den offentlige sektor med 0,5 procent, mens Thulesen Dahl ønsker at øge væksten i den offentlige sektor med 0,7 procent.

- Min frygt er, at hvis den offentlige sektor ikke kan følge med, så vil flere vælge private løsninger, lød det fra Thulesen Dahl.

- Jeg vil gerne øge velstanden i Danmark. Men jeg vil ikke gøre det på en måde, hvor man siger, at dem, der har mest, kan løbe lidt stærkere. Og så håbe, at resten kan følge med, sagde han.

Vermund mener derimod, at skattelettelser vil gøre samfundet rigere og frigive penge til bedre velfærd.

- For mig er det afgørende, at man har åbne øjne over for, at hvis vi skal sørge for sundhed på højeste niveau, og de ældre, som har brug for hjælp, også skal have et værdigt liv, så har vi brug for et rigere samfund, sagde hun.

Kristian Thulesen Dahl og Pernille Vermund debatterer i et JV Direkte-arrangement på Folkehjemmet i Aabenraa. Foto: Jacob SchultzKristian Thulesen Dahl og Pernille Vermund debatterer i et JV Direkte-arrangement på Folkehjemmet i Aabenraa. Foto: Jacob Schultz

Læring

Netop forskellene på det økonomiske område er den vigtigste læring fra debatten, mente Thulesen Dahl.

- På udlændingeområdet er vi mest uenige om metode. Omvendt fik debatten vist, at vi er helt forskellige på det økonomiske område. Og det tror jeg er vigtigt for syd- og sønderjyderne at få belyst, sagde han.

Ifølge Vermund var det dog udlændingeområdet, som syd- og sønderjyderne især burde bide mærke i.

- Vi er enige om målet. Men vi er ikke enige om, hvor akut behovet for at reagere er. En ting er, hvad Thulesen Dahl siger, Noget andet er, om han tør stå fast, sagde hun.

Kristian Thulesen Dahl og Pernille Vermund debatterer i et JV Direkte-arrangement på Folkehjemmet i Aabenraa. Foto: Jacob Schultz

Begejstret

Mange af de 250 fremmødte var partifolk.

En af dem var Claus Ottesen fra Sønderborg. Han var efterfølgende meget begejstret for partilederens optræden.

- Hun klarede sig virkelig godt og svarede godt igen på det hele.

Hvad betyder det, at hun svarede 1918 til spørgsmålet om Genforeningen i 1920?

- Ja, det betyder jo en hel del. Det er noget, man går meget op i hernede.

Kristian Thulesen Dahl og Pernille Vermund debatterer i et JV Direkte-arrangement på Folkehjemmet i Aabenraa. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce