Annonce
Debat

Tiden er kørt fra Togfonden

Kim Christiansen

Togfond: Der er ingen tvivl om, at SF’s Karsten Hønge er overordentligt forhippet på at give DF hele skylden for, at gennemførelsen af Togfondens fase to ser særdeles tvivlsom ud. Det gør han lysende klart i sin klumme På kant 5. marts her i avisen.

Det er imidlertid ikke DF, der har fået grundlaget for planerne i Togfondens anden fase til at skride. Den finansiering, der blev aftalt tilbage i 2016, er ikke længere realistisk. Her ønskede man at hente penge fra beskatning af nordsøolien, men med olieprisernes fald er denne model ikke længere gangbar. Vi står derfor med en række projekter uden finansiering. Og så skal pengene altså tages et andet sted fra.

Forudsætningerne for den såkaldte timemodel, hvor ambitionen var en times transporttid mellem landets største byer, er ikke længere til stede. Pengene mangler, og man har givet DSB lov til at indkøbe nye tog, der er langsommere end de 230 km/t, som er nødvendige for, at timemodellen kan hænge sammen.

På den baggrund mener DF ikke, at det giver mening med en hundedyr ny Vejlefjordbro og en ny jernbane uden om Skanderborg til op mod 10 mia. kr., når timemodellen alligevel ikke bliver til noget. De penge kan vi bruge langt bedre andre steder. Flere steder i landet har vi store udfordringer med trængsel på vejnettet, og derfor har DF for nuværende valgt at rette fokus på asfalten frem for skinnerne. Danmark skal bindes bedre sammen. Også uden for de store byer, hvor rigtig mange mennesker er afhængige af en bil for at få hverdagen til at hænge sammen. Det bliver vi nødt til at forholde os til.

Togfonden var en rigtig god idé med rigtig mange gode projekter. Men nu er tiden inde til at erkende, at dele af Togfondens anden fase ikke længere lader sig realisere.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Annonce