Annonce
Østjylland

Tiden er løbet fra stiftelse: Plejebeboere skal flytte fra Arentzens Minde

Udefra set er Arentzens Minde en utrolig smuk bygning, men tiden er løbet fra indretningen til bofællesskab for ældre med svære psykiske sygdomme. Foto: Mette Graugaard
Tiden er løbet fra faciliteterne i den smukke bygning Arentzens Minde i Stjernholmsgade. Beboerne skal i stedet flytte ind i det kommende friplejehjem på Kvicklygrunden.

Horsens: Arentzens Mindes tid som hjem og døgntilbud for ældre borgere med svære psykiske problemer er talte.

I dag bor der 15 ældre i det kommunalt drevne bofællesskab, der ligger mellem Slotsgade og Stjernholmsgade i Horsens midtby.

Men tiden er løbet fra faciliteterne.

- Lejlighederne er ikke beregnet til folk med handicap, og de hjælpemidler, der er behov for til arbejdet, forklarer Ellen T. Schmidt (S), der er formand for udvalget for velfærd og sundhed.

Annonce
Arentzens Minde ligger mellem Stjernholmsgade og Slotsgade. Foto: Mette Graugaard

Påbud fra Arbejdstilsynet

Særligt øverste etage med skrå vægge giver kvaler, når der skal tages ekstra hjælpemidler i brug. Derfor sker det ofte, at man ikke kan bruge de optimale hjælpemidler til arbejdet. De fysiske rammer lever heller ikke op til Arbejdstilsynets krav til arbejdsmiljøet, hvilket har medført påbud og flytning af borgerne fra tagetagen til andre boliger.

Planen er, at de nuværende beboere skal flytte ind i det nye friplejehjem, som PFA opfører på Kvicklygrunden. Det ventes at kunne ske i 2021.

- Medarbejderne og beboerne er informeret om beslutningen, siger Ellen T. Schmidt.

Lige nu forhandler PFA, som skal opføre friplejehjemmet med plads til omkring 75 beboere, med Danske Diakonhjem for at få en aftale, hvor Danske Diakonhjem driver plejehjemmet, som pensionsselskabet PFA opfører. Der er endnu ikke faldet en aftale på plads.

Oprindeligt friboliger

Arentzens Minde blev opført i 1894-96. En stiftelse, der blev indrettet til friboliger for trængende, tidligere selvstændige håndværkere og deres enker. Men tiden løb fra boligerne, og Horsens Kommune overdrog bygningen til Lejerbo, som indrettede 15 - dengang - moderne ældreboliger. Ombygningen var færdig i 1997, da boligerne blev taget i brug.

I dag, 22 år senere, er tiden atter løbet fra boligerne til det formål, de har i dag, og det bliver nu op til Lejerbo at finde en fremtidig plan for den historiske bygning.

Bofællesskabets dage er talte. Beboerne skal i stedet bo i et afsnit på det kommende friplejehjem. Mette Graugaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce