Annonce
Danmark

Tidligere anbragt om undskyld: Betyder mere end jeg troede

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En undskyldning betyder meget, siger tidligere børnehjemsbarn, men han vil alligevel gå efter en erstatning.

Det er et ord på bare otte bogstaver, men det undskyld, som statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag har givet tidligere børnehjemsbørn, betyder mere, end Danny Christensen havde forestillet sig.

Han var anbragt på ni forskellige børnehjem, fra han var to år til han var 19 år, og i den periode blev han udsat for både vold og seksuelle overgreb.

- Det betyder mere, end jeg egentligt troede. Jeg har før sagt offentligt, at det er bare otte bogstaver, og at statsministeren nok ikke mener det, men der er meget vægt bag det, og hun har været så ordholdende lige fra starten, siger han.

Alligevel mener han ikke, at en undskyldning er tilstrækkelig, og for ham er næste skridt at gå rettens vej med henblik på at få tilkendt en erstatning.

- Det handler om den juridiske accept. Mange af dem, som nu er afdøde, og som har pint og plaget os og voldtaget, ville stå til mange års fængsel, siger han.

- Det ville ikke skade at få en erstatning, for jeg har brugt mange penge på værthusregninger, da jeg drak i 40 år, og psykologregninger. Så det kan ikke skade af få en erstatning, og jeg synes også, at det giver lidt mere vægt bag ordene, at der er noget handling.

For Per Eriksen, som har været på børnehjem på Ærø, betyder det mere at få en undskyldning, end det betyder at få en økonomisk erstatning.

- Overhovedet ikke – ikke en krone, for det er ikke der, det ligger. Det ligger i at blive anerkendt som ganske almindeligt menneske og ikke som børnehjemsbarn, siger han.

Dagens undskyldning omfatter børn på alle de børnehjem, der var underlagt statsligt tilsyn frem til 1976.

Forholdene på 19 af de statslige børnehjem er blevet gransket i forbindelse med en undersøgelse, som blev sat i gang af Socialministeriet i 2009.

Det mundede ud i Godhavnsrapporten, som blandt andet beskriver, hvordan drengene fra børnehjemmet Godhavn blev udsat for en række overgreb, herunder systematiske tæsk, lussinger, seksuelle overgreb samt medicinske forsøg.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Læserbrev

Læserbrev: En god by for alle vores børn

For godt fem år siden blev de første blokke revet ned i Gellerup. Vi husker billeder af, hvordan gravkøerne rykkede ind i området og indvarslede nye tider. Meget er sket siden da. Gellerup er forandret, men vi har stadig langt igen. De sidste fem års udvikling har betydet, at vi nu har en helt ny infrastruktur i området, så busser og biler kører inde i hjertet at Gellerup. Området er åbnet og delt op i mindre enheder og hænger bedre sammen med resten af byens infrastruktur. Vi har også fået en ny bypark med den flotteste kunstgræsbane, og vi har fået et markant nyt kontordomicil med over 1000 kommunale arbejdspladser. Nye beboerne er flyttet ind i de første private boliger i området, og et nyt kollegie har taget godt imod 150 nye, håbefulde studerende. Sammen med mange gode kræfter har vi formået at starte en reel forandring af et af Danmarks mest udsatte områder. Vi har investeret massivt, og vi har givet området vores fulde opmærksomhed. I Bispehaven har vi som i Gellerup lavet en udviklingsplan med markante fysiske forandringer, og vi har øje for de områder, som bevæger sig opad på listen over udsatte boligområder. I de kommende år fortsætter vi vores arbejde med at støtte byggeri af almene familie- og ungdomsboliger i resten af byen, og vi skal etablere nye boligformer i udsatte boligområder, som kan fastholde og tiltrække ressourcestærke beboergrupper. Vi renoverer også de tilbageblevne almene boliger, så vi sikrer, at de fortsat er attraktive på det århusianske boligmarked. Boligforeningerne gennemfører renoveringerne med massiv støtte fra Landsbyggefonden, og det betyder, at lejlighederne fortsat har en meget fornuftig husleje. Samtidig skal vi naturligvis sikre, at de nuværende beboere enten får mulighed for at blive boende eller kommer godt videre til andre bydele. Vi skal tage hånd om genhusningen, så vi sikrer, at de får en god start i deres nye område. Målet er at skabe en sammenhængende by, hvor vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. I dag er vores by delt. Det skal vi ændre, så alle får mulighed for at blive en del af vores by og få gode og indholdsrige liv, der giver mening både for dem og for samfundet. Det er børnene og de unge, der tegner vores bys fremtid, og det er deres trivsel, der står forrest i udviklingen af vestbyen. Børn og unge spejler sig i deres nærområde, og de opbygger fællesskaber i familien, i fritiden og daginstitutioner og i skolen. Det er her, de lærer, hvordan verden ser ud, og her de møder den kultur og de normer, de skal forholde sig til. Den viden sætter retningen for vores arbejde. Det er derfor, at vi fortsætter vores udvikling af området, og det er derfor vi skaber mødesteder, der både har en nærhed til vestbyens børn og unge, og samtidig tilbyder dem et spejl af samfundet. Vi vil modvirke parallelsamfund og i sidste ende sikre, at en langt højere del af områdets voksne beboere er selvforsørgende. Det er vigtigt, at vi gør noget, og at vi gør noget nu. Tre gange så mange børn i Gellerup og Toveshøj som i resten af Aarhus har i 2018 hverken opnået mindst 02 i dansk eller matematik, mere end hvert tredje barn i Gellerup og Toveshøj er overvægtigt, og otte gange så mange treårige har over seks huller i tænderne sammenlignet med resten af byen. Det er ikke godt nok, og derfor sætter vi ind. Fremtidens Aarhus skal have en blandet beboersammensætning med en mangfoldighed af boliger i alle bydele, både når det gælder boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Den blandede by er en afgørende forudsætning for at skabe en god by for børn, for vi ved, at den blandende by giver markant bedre forudsætninger for at klare sig fremadrettet i livet i forhold til at vokse op i socialt udsatte boligområder. Her er den nye skole, som åbner i Gellerup skoleåret 2025/26 helt afgørende, for netop i skolen har vi mulighed for at mødes på tværs af indkomstgrundlag og baggrund. Vi fortsætter også med at investere i idrætsfaciliteter, som også vil være centrale mødesteder. Især den nye sports- og kulturcampus i midten af Gellerup med nyt bibliotek, bevægelseshus og beboerhus samlet under ét tag bliver i en klasse for sig og vil give et helt nyt liv i bydelen til glæde for hele byen. Også de nye faciliteter med blandt andet klubhus og kunstgræsbane, der vil blive etableret i Ellekær-området, vil give et løft til området og bidrage til at skabe spændende og trygge bydele i vestbyen. I de forløbne fem år er der sket store forbedringer – forude venter flere. For at vi kan lykkes, skal vi fortsat arbejde tæt sammen med boligforeninger, investorer, byens erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, vi har i vores by, så vi sammen får skabt en sammenhængende og tryg by med plads til alle og med gode muligheder for alle vores børn.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];