Annonce
Danmark

Tidligere DR-direktør i spidsen for ny radiosatsning

Ambitionen med Jysk Fynske Medier-konsortiets bud på FM4-kanalen er, at danskerne rykker tættere på hinanden, uanset hvor de kommer fra, siger Anne-Marie Dohm, som skal stå i spidsen for at skrue buddet sammen. Arkivfoto.
Den tidligere DR-direktør Anne-Marie Dohm skal stå i spidsen for ansøgningen for de syv mediehuse i provinsen om at drive FM4-kanalen, som Radio24syv sidder på. For nylig meldte mediehusene ud, at de ønsker at erhverve sendetilladelsen, når den udløber i oktober i år.

Det bliver Anne-Marie Dohm, som får ansvaret for at ansøge om og opbygge en ny radiokanal for syv mediehuse, som i marts tilkendegav, at de vil byde på sendetilladelsen FM4-kanal. Radio24syv besidder frem til efteråret sendetilladelsen, og Anne-Marie Dohm vil arbejde på at skabe et alternativ til kanalen, som er ejet af Berlingske People.

- Min ambition er, at vi afleverer et bud på et medieunivers, som ikke kun spejler alle danskere. Men som faktisk også lyder som Danmark, fordi vi får kilder, medvirkende, værter og reportere fra hele landet. På den måde vil vi bidrage til, at danskerne rykker tættere på hinanden, uanset hvor de kommer fra, siger Anne-Marie Dohm.

I forbindelse med de politiske forhandlinger om medieaftalen for 2019-2023 blev der fra flere partier udtrykt ønske om at skabe en bedre balance i mediebilledet. Ved udbuddet af FM4-sendetilladelsen er det et krav, at radioens administrative medarbejdere og 70 pct. af redaktionen skal placeres længere end 110 km fra København.

Anne-Marie Dohm forklarer, hvordan den nye radiokanal kan blive anderledes end det, som vi kender fra Radio24syv:

- Ud over at vi skal være til stede i hele landet, handler det også om at komme med nye bud på, hvordan vi styrker dialogen imellem mennesker, siger hun.

Annonce

Nyt samarbejde om radioudbud

Den gældende tilladelse til Radio24syv på FM4 genudbydes til oktober 2019. I medieforliget i sommeren 2018 aftalte regeringen og Dansk Folkeparti, at kanalens offentlige tilskud går fra 95,3 millioner kroner til 83,9 millioner kroner i 2023.

Kanalen kan få adgang til brugerbetaling for eksempelvis podcasts, mens der tages stilling til reklameindtægter i forbindelse med udbuddet af kanalen. Hovedsædet skal placeres vest for Storebælt, hvor alle administrative medarbejdere og 70 pct. af redaktionen skal befinde sig.

Jysk Fynske Medier er gået sammen med Herning Folkeblad, Skive Folkeblad, Sjællandske Medier, Lolland Falsters Folketidende, Flensborg Avis samt Radio ABC om at byde på FM4-licensen. Derudover bakker Der Nordschleswiger og JP/Politikens Hus op om projektet, hvor Jyllands Posten kan blive leverandør af indhold på en række områder.

Bredt mediesamarbejde

Jysk Fynske Medier står i spidsen for det konsortium af mediehuse, som ansøger om FM4-sendetilladelsen. Bjarne W. Munck, viceadministrerende direktør hos Jysk Fynske Medier, siger, at ejerkredsen har lagt vægt på at finde en stærk publicist:

- Vi er gået efter at finde en visionær publicist, som forstår vigtigheden af at skabe indhold af høj kvalitet for en større del af befolkningen, siger han.

Anne-Marie Dohm har senest været direktør i DR med ansvar for blandt andet det regionale indhold, aktualitet og dokumentar samt børneindholdet. Hun har tidligere været chefredaktør på Nordjyske Medier og rektor for Danmarks Journalisthøjskole.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce