Annonce
Aarhus

Tidligere end normalt: Nu sættes julelys op på Strøget

Fra Banegården til Domkirken er der godt 850 meter. På det stykke kommer der til at blive sat godt en halv million LED-pærer op i de kommende fire uger. Foto: Camilla Wilhardt Boesen

Nogle vil mene, det er alt for tidligt med både julestads i butikkerne og snart julelys på Strøget. Lysene sættes op en uge tidligere end normalt, da man også har rykket datoen for, hvornår lysene bliver tændt.

AARHUS: I denne uge bliver de første lyskæder hængt op på Strøget i Aarhus. Til de århusianere, som undrer sig og synes, det er utrolig tidligt, så er det også en smule tidligere end de sidste par år.

- Vi er startet tidligere, men ikke meget i forhold til sidste år. Det hænger sammen med, at vi i år tænder lysene 10. november og ikke den sidste fredag i november, som det plejer at være, oplyser Niels Erik Pedersen, der er afdelingschef for Mariendal El i Aarhus.

Den tidligere opsætning og dato for, hvornår julelysene bliver tændt skyldes blandt andet, at Strøgforeningen gerne vil have tændt lysene under Black Friday.

Hos Mariendal El startede de mandag 9. oktober med de første kæder omkring Ryesgade, og derfra arbejder de sig ned mod Domkirken.

- Fra Banegården til Domkirken er der 850 meter, hvor lyskæderne skal hænges op. Det er sammenlagt en halv million LED-pærer, fortæller Niels Erik Pedersen.

Annonce
Mandag 9. oktober begyndte Mariendal El at sætte lyskæder op på Strøget i Aarhus. Det er godt en uge tidligere, end de plejer. Foto: Camilla Wilhardt Boesen

Det tager cirka tre til fire uger at hænge op afhængig af vejret. Der kommer til at være regnvejrsdage, og der kan vi ikike hænge så meget op. Vi kunne godt have ventet med at starte til uge 42, men der for mange mennesker på Strøget, og vi har brug for plads til vores lifter.

Niels Erik Pedersen, afdelingschef for Mariendal El, Aarhus

Nødvendigt at starte i oktober

Selvom det for nogen kan virke fjollet at starte med at hænge julelys op allerede før efterårsferien, er det en nødvendighed, fortæller afdelingschefen.

- Det tager cirka tre til fire uger at hænge op afhængigt af vejret. Der kommer til at være regnvejrsdage, og der kan vi ikke hænge så meget op. Vi kunne godt have ventet med at starte til uge 42, men der er for mange mennesker på Strøget, og vi har brug for plads til vores lifter. Derfor er vi gået i gang lidt før for at kunne nå det, og så er der heller ikke så pokkers lang tid til, at lysene skal tændes.

En del teknik bag

Hos Mariendal El i Aarhus er der syv mand, der de fire kommende uger står for opsætning af lyskæderne - og al den sikkerhed, som ligger bag den halve million LED-pærer.

- Folk tænker måske ikke over, at der er en del teknik, som skal ordnes, når lyskæderne er hængt op. Vi skal teste det hele og sørge for, at alle tavler er korrekte. Der er utrolig meget teknik og sikkerhed, der skal på plads, hvilket tager en del tid, forklarer afdelingschef Niels Erik Pedersen.

Både el-tavler og ure skal indstilles rigtigt, og derudover sørger Mariendal El for, at skulle der opstå en fejl, slår fejlen ned i jorden, så der ikke er fare ved at opholde sig på Strøget.

Igennem tiden er der også kommet mere julelys til Aarhus i julemånederne.

- Med tiden har vi fået Frederiksgade og Sønderalle med. Der er bestemt ikke kommet mindre, men derimod mere julelys og pynt i Aarhus. Det meste lys er fra 2009, så mit bud er, at vi snart nærmer os slutfasen for, hvor mange år pynten kan blive ved med at holde, siger Niels Erik Pedersen, afdelingschef for Mariendal El i Aarhus.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce