Annonce
Udland

Tidligere hærchef skal forsøge at danne regering i Israel

Ronen Zvulun/Reuters

For første gang siden 2008 skal en anden end Benjamin Netanyahu forsøge at danne regering i Israel.

Den 60-årige, tidligere israelske hærchef Benny Gantz har onsdag fået til opgave at danne regering i Israel.

Det meddeler Israels præsident, Reuven Rivlin, ved en ceremoni i Jerusalem.

Den fungerende premierminister Benjamin Netanyahu måtte mandag opgive at danne regering. Det var derfor ventet, at det ville blive rivalen Gantz' tur.

Gantz står nu med den svære opgave at bringe Israel ud af landets langstrakte politiske krise. Det lykkedes ikke at få dannet en regering efter et valg tilbage i april. Derfor var israelerne igen i stemmeboksen i september.

Heller ikke efter det valg er det dog lykkedes at forme en koalitionsregering.

Det er nu første gang siden 2008, at en anden end Netanyahu er blevet bedt om at danne regering i Israel.

Gantz, der stod i spidsen for Israels militær fra 2011 til 2015, er leder af partiet Blåt og Hvidt. Ifølge nyhedsbureauet Reuters har han i øjeblikket støtte fra 54 israelske parlamentsmedlemmer.

Det er syv færre end de 61, der kræves for at sikre flertal i parlamentet.

Benny Gantz sagde mandag, at han vil prøve at danne en "liberal" regering. Ifølge nyhedsbureauet AFP signalerer det, at han vil forsøge at undgå, at de religiøse partier får for stor indflydelse.

Gantz har 28 dage til at samle en regering. Hvis det ikke lykkes, så styrer Israel mod det tredje valg inden for kort tid.

For Netanyahu trækker mørke skyer sammen. Han risikerer i december at blive tiltalt for korruption og bedrageri. Han risikerer fængselsstraf, og det kan betyde enden på hans politiske karriere.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce