Annonce
Alarm 112

Tidligere PET-chef: For tidligt at tolke på alvor i terrorsag

Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Forsker kalder ny terrorsag usædvanlig. Eks-PET-chef siger, at det er for tidligt at tolke på sagens alvor.

Omkring 20 anholdte, 20 ransagede adresser og syv ud af landets 12 politikredse involveret.

Det er nogle af de få informationer, som politiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) ind til videre er kommet med om en ny terrorsag, hvor politiet slog til i en stor aktion onsdag.

Baggrunden for aktionen er en mistanke om, at et terrorangreb med et "militant, islamistisk motiv" var ved at blive forberedt.

Tidligere operativ chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen bider mærke i, at der tilsyneladende er tale om et netværk.

- Det bemærkelsesværdige er, at det er et netværk. Det karakteristiske har været, at det normalt har været soloterrorister, der har tegnet billedet. Jeg vil nok sige, at hvis man er et netværk, er der større sandsynlighed for, at man bliver afdækket, siger han.

Hans Jørgen Bonnichsen fortæller dog, at man skal passe på med at lægge for meget i anholdelserne endnu.

- Jeg mindes tidligere terrorsager - for eksempel Glostrup-sagen. Der blev anholdt 25 personer, kun fire blev fremstillet i grundlovsforhør, og kun én blev dømt. Så jeg vil nok lige afvente situationen i de nærmeste dage, før jeg vil kommentere på sagens alvor, siger han.

Det er uvist, hvor mange af de omkring 20 anholdte, der sigtes for terror, og hvad andre af de anholdte nøjagtigt sigtes for.

Politiet har heller ikke oplyst, om de anholdte menes at have haft konkrete planer om et terrorangreb mod et bestemt mål, eller om de mere bredt skulle have planer om at gennemføre et terrorangreb.

Det er heller ikke blevet givet nogle informationer om de anholdte. Derfor vides det eksempelvis ikke, hvilken nationalitet eller hvor gamle de er.

Den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp mener, at det er usædvanligt med så mange anholdte og ransagninger.

- Det er usædvanligt og meget stort, siger han.

Han peger dog også på, at der endnu ikke er oplyst meget om sagen.

- Det kan være et stort attentat, som man har forhindret. Det kan også være et mindre attentat, og at der er en lille kerne, men for ikke at tage en risiko, så tager man alle personer omkring den lille kerne, siger Ranstorp.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bundsgaard: Jeg ser flere fordele ved at afskaffe rådmandsstyret

Læserbrev

Læserbrev: Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Trængselsproblemerne på det østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge. Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 milliarder kroner om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind, der hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig. Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads. Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022. Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.

Aarhus

Ransagning af bil førte politiet til skunklaboratorium: 100 ulovlige planter beslaglagt

Aarhus

Elever på nedskæringstruet gymnasium strejker: Vi håber, at de kan se, at det er forkert

Annonce