Annonce
Debat

Tidligere rådmand minder Simsek om fortiden: Når vi ikke har partisoldater, er vi nødt til at have fællesråd

"Det var den realitet, der bl.a. gjorde, at vi i Aarhus valgte at oprette fællesråd – Århus-modellen for borgerinddragelse - da partierne ikke længere i sine partisoldater havde en dækkende medlemsskare i byens forskellige bydele og dermed ikke automatisk fik feedback fra byens forskellige områder om den politik, der blev behandlet i byrådet", skriver Peter Thyssen. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

DEBAT: Stiftstidende havde 28. maj en fin artikel om indholdet i et åbent brev fra fællesråd og grundejerforeninger sendt til rådmand Bunyamin Simsek. I brevet udtrykker de deres frustration over at blive kørt over i byggesager, og at der er et demokratisk underskud i beslutningsprocessen. Det ønsker borgerne en dialog med rådmanden om.

Rådmanden kvitterer med bl.a. at sige: "Dialog er altid godt, så lad os endelig gøre hinanden klogere. Men jeg synes slet ikke, at borgerinddragelsen er dårlig i dag".

Han afslutter med at udtrykke bekymring for, om fællesrådene er repræsentative, og derfor vil han senere på året lave en undersøgelse af, hvem der stiller op til fællesrådene, om fællesrådene er repræsentative for områderne, og bede om tal for, hvor mange, der deltager i generalforsamlingerne.

Annonce

Det kan ikke være et stort problem for rådmanden at få fat i de tal. Det er rådmandens egen forvaltning, der har de tal, og ja de tal skal ikke tælles i tusinde. Men inden rådmanden begynder at kaste med sten, så var det måske en idé, at han satte sig ind i, hvad baggrunden og ideen er med fællesrådene.


Fællesrådene består af mennesker, der bor og arbejder i de enkelte byområder.


I de sidste 60 år er tilslutningen til de politiske partier styrtdykket. Tager vi rådmandens eget parti (Venstre, red.), så var der i 1960 på landsbasis 192.629 medlemmer, i 2019 var tallet 31.152. Sådan ser det ud over hele linjen, fra A til Z i det politiske landskab, fra 600.000 til 155.000 medlemmer er tallet dykket til i denne periode.

Tilslutningen til de politiske partier er styrtdykket i de sidste 40 år. Snart har Danmarks Naturfredningsforening alene lige så mange medlemmer (ca.130.000 i dag) som alle de politiske partierne tilsammen.

De tal er meget mere interessante, Bünyamin Simsek, for det var den realitet, der bl.a. gjorde, at vi i Aarhus valgte at oprette fællesråd – Århus-modellen for borgerinddragelse - da partierne ikke længere i sine partisoldater havde en dækkende medlemsskare i byens forskellige bydele og dermed ikke automatisk fik feedback fra byens forskellige områder om den politik, der blev behandlet i byrådet.

Fællesrådene består af mennesker, der bor og arbejder i de enkelte byområder. De er ulønnede borgere, bestyrelsesrepræsentanter, virksomhedansatte mv. Dvs., at fællesrådene er lokalt funderet, hvad politiske partier i dag ikke altid er desværre.

Altså inden du begynder at kaste med sten, Bünyamin Simsek, så er det en god idé at se på, om du står i et glashus. Vi har et megaproblem med den svindende medlemsinteresse i de politiske foreninger. Det burde være et problem, byrådet og Folketinget kastede sig over, men det løses bl.a. ved at bevilge flere penge til de politiske partier til bl.a. partisekretærer mv., der kan holde den lokale organisation kørende, så kontakten mellem folkevalgte og medlemmer ikke helt sygner helt hen. Men er det en holdbar løsning?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Udbrud af ekstra smitsom corona-variant: Vuggestue og børnehave i Risskov lukket

Aarhus

De smarteste sygehuse klarede coronakrisen bedst: AUH er blandt de bedste i verden

Alarm 112

Nye redningsstiger i østjyske havne skal forebygge drukneulykker: Skrig-orange og kan ses fra vandet i mørke

Annonce