Annonce
Indland

Tidligere TV2-boss bliver formand for Københavns Universitet

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Merete Eldrup bliver formand for Københavns Universitet. Hun afløser direktør fra Novo Nordisk.

Den tidligere TV2-direktør Merete Eldrup bliver bestyrelsesformand for Københavns Universitet (KU).

Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse.

Hun afløser Mads Krogsgaard Thomsen, til daglig forskningsdirektør for Novo Nordisk, hvis periode er udløbet.

Merete Eldrup stoppede tidligere i år hos TV2 med henblik på at arbejde i bestyrelser.

Hun er blandt andet medlem af bestyrelsen i Nykredit, Rambøll og Rockwool Fonden.

Formanden for KU's udpegningsorgan, Christian Grøndahl, mener, at Merete Eldrups erfaring som direktør gør hende til en stærk kandidat.

- Eldrup har i sin karriere arbejdet med strategisk ledelse på højeste niveau og med forskellige politiske og økonomiske rammevilkår. Hun vil komplementere rektoratet på glimrende vis.

- Og så har Eldrup som leder og erfarent bestyrelsesmedlem bevist, at hun er lydhør. Hun kan samle folk og sætte forskellige kompetencer i spil, der hvor der træffes beslutninger, siger han i pressemeddelelsen.

Ud over Merete Eldrup er der kommet tre nye medlemmer i bestyrelsen hos Københavns Universitet.

Det er Mikkel Bogh, direktør for Statens Museum for Kunst, Jan S. Hesthaven, dekan på universitetet École Polytechnique Fédérale de Lausanne i Schweiz samt Agnete Raaschou-Nielsen, der arbejder som professionelt bestyrelsesmedlem.

De nye medlemmer begynder fra årsskiftet.

/ritzau/

Annonce
Link til pressemeddelelse fra KU
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce