x
Annonce
Aarhus

Tidligere tyv giver gode råd til at undgå indbrud

Sådan kom Robert Nyborg ind i et par hundrede østjyske hjem. »Det kan være en rigtig god idé at erstatte sømmene i vindueslisterne med »envejsskruer«, forklarer han. Tirsdag aften 25. november kan man i Stakladen i Aarhus høre mere om hans erfaringer. Foto: Ole Christensen

Cirka 200 århusianere har haft besøg af Robert Nyborg - mens de ikke var hjemme.

Hvordan undgår man nemmest at få indbrud?

Annonce
Robert Nyborg gør selv en del ud af at sikre sit eget hus. Han har netop købt overvågningskameraer, som skal overvåge de mindst synlige dele af huset.

Det ved Robert Nyborg noget om.

Hvad er nabohjælp?

Det nye Nabohjælp gik i luften i 2012 ? med nye skilte, klistermærker samt et digitalt nabohjælpsværktøj, som gør det nemmere at organisere nabohjælpen.
Når man tilmelder sin husstand får man klistermærker til postkasse og hoveddør. Det viser uvedkommende, at her hjælper I hinanden.
Man får også adgang et digitalt nabohjælpssystem, som man kan bruge til at koordinere nabohjælpen med naboer.
Med et par klik på computeren eller mobiltelefonen, kan man give sine naboer besked, når man ikke er hjemme. Så minder systemet dem om, via sms?er og e-mail, at de skal være ekstra opmærksomme og se efter dit hus.
Man kan også bruge systemet til at advare naboer, hvis man oplever indbrud eller der lister uvedkommende gæster rundt i kvarteret.
Kilde: Nabohjælp.dk

Gode råd

Hold øje med din nabos hus, når han er bortrejst. Små ting kan gøre en forskel:
Smid dit affald i naboens skraldespand
Sæt din cykel eller bil i naboens indkørsel
Gå en tur rundt om huset og tjek at alt er okay.
Vær opmærksom og reager, hvis noget virker mistænkeligt. Du må godt være lidt »nysgerrig« og kan godt spørge til folks adfærd og ærinder på en høflig måde.

Han ved også, hvad det er for en type mennesker, der er med til at sætte Danmark på europakortet som et af de mest indbrudsplagede lande.

Engang var han nemlig selv en særdeles ihærdig indbrudstyv - med Aarhus og det øvrige Østjylland som sit foretrukne jagtområde.

Med en stemme som grovkornet sandpapir fortæller den i dag 44-årige tidlige stortyv om, hvordan han både om dagen og om natten gik på tyvetogter i de østjyske villakvarterer.

Allerede som seks-syv-årig begyndte Robert Nyborg, som voksede op i et arbejderhjem i Risskov og Egå, at smårapse.

»Jeg var en hidsig knægt. Det faldt mig meget naturligt,« forklarer han.

»Jeg kan huske, at jeg ville have nogle Robin Hood-knive, men det måtte jeg ikke for min far og mor. Så stjal jeg dem. Bagefter tog jeg dem med på legepladsen for at blære mig.«

Stjal tøj og solgte det

Da Robert Nyborg var 12 år, blev forældrene skilt. Robert valgte at flytte med sin far til Frederiksbjerg.

»I den periode knækkede filmen for alvor. Først tog det til med smårapserierne, senere lærte jeg nogle rigtige banditter at kende og begyndte at stjæle biler,« forklarer han.

Det var i den periode, at han flyttede med sin far til Stilling og fik eftermiddagsjob på en tøjfabrik i Hørning.

Det blev et yderst indbringende job.

»Adskillige gange smed jeg en kasse T-shirts i skraldespanden uden for fabriksarealet. Den hentede jeg så om aftenen sammen med min bror om aftenen. Sådan en kasse kunne indbringe 500 kr. En af mine kammerater købte alt, jeg kunne skaffe,« forklarer han.

Da han senere flyttede tilbage til sin bror i Aarhus, blev det kun værre.

»Først var det hash og senere amfetamin. En mand i min omgangskreds delte det i starten ud gratis, men da vi ikke længere kunne undvære det, klappede fælden. Vi skulle med ham ud at stjæle biler.«

Tyvetogter

Speciel modvillig var Robert Nyborg ikke.

»Det værste, fyrene i min omgangskreds kunne sige var: »Det der tør du ikke gøre. Så skulle jeg nok vise dem.«

Det var i de år, at først de sociale myndigheder og senere politiet for alvor fik øje få den unge mand.

»Men først da jeg var 19 år, røg jeg - efter en række tiltalefrafald og betingede domme - i fængsel for første gang.«

I den forbindelse eskalerede stofmisbruget.

»I Aarhus Arrest prøvede jeg for første gang at ryge heroin, og det fortsatte, da jeg afsonede på Slottet,« fortæller han.

»Slottet« var det tidligere statsfængsel i Horsens.

»Da jeg kom ud igen, kendte jeg kun banditter, og jeg var også selv en bandit, for der skulle laves flere og flere penge til stofferne. Jeg var efterhånden for alvor blevet misbruger,« fortæller han.

Det var i de år, at han støvsugede ikke blot århusianske villaer for værdier. Villaer på Djursland - specielt i Ebeltoft - måtte også holde for.

Sammen med kammeraterne stjal Robert Nyborg biler og drog på tyvetogter.

»Jeg vil tro, at det blev til over 200 indbrud,« fortæller han.

Da pengene fra indbruddene ikke længere rakte til det stadigt heftigere stofmisbrug, slog Robert Nyborg sig på røverier og røg ind og ud af de danske fængsler.

»Sammenlangt har jeg nok tilbragt seks år af mit liv i fængsel,« siger han.

Under den sidste afsoning, i Vridsløselille, kom vendepunktet, da han troede, at han skulle miste den datter, han i mellemtiden havde fået.

»Moderen ville have, at jeg ikke skulle være sammen med hende og indledte en såkaldt børnesagkyndig undersøgelse. Da en af mine kammerater bagefter spurgte om, hvad psykologen havde sagt, kunne jeg ikke huske det. Så skæv havde jeg været.«

Så greb kammeraten fat i ham.

»Hvis du nogen sinde vil se din datter igen, kan du godt skrubbe i behandling,« sagde han.

Det gjorde Robert Nyborg.

»Det var i den periode, at jeg for alvor fandt ud af, at jeg ville have et andet liv. Da nogle af gutterne vendte hjem fra juleudgang, kunne de fortælle, hvordan de havde oplevet at fejre jul med deres familie. Da blev jeg sgu´ misundelig.«

Robert Nyborg blev stoffri.

»Trinraketten«

»Behandlingsforløbet var bygget op som en række trin, jeg skulle klare. Det gik så hurtigt med mig, at behandlerne kaldte mig »trinraketten«, forklarer han stolt.

I dag bor han i hus ved Horsens sammen med sin kone. Ryggen driller, og i øjeblikket er han på sygedagpenge. I andre perioder har Robert Nyborg nok at se til. Han han sit eget vagtfirma og holder for Trygfonden foredrag om, hvordan man bedst undgår indbrud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Kampklædt politi med våben i Aarhus C: Mand ført ud fra opgang med hætte trukket op over hovedet

Leder

Ærgerlig men forudsigelig død

De robuste overlever coronaen. De skrøbelige risikerer at dø, hvis de bliver smittet. Det sidste er sket for det hyggelige Vilhelmsborg Festspil, der i 30 år har været vist i fri luft på scenen i skoven mellem Beder og Mårslet. Selv en tur i respirator i sidste øjeblik ville ikke være nok. Den kommende tid er så usikker, at premieren 1. august er opgivet. Ingen kunne være sikker på, at de nødvendige penge kunne spilles ind, og sponsorer holder sig tilbage, fordi de ikke ved, om de får noget for pengene. Så Steen Jonsson Agger, der kun har været formand i halvanden måned, måtte fredag konstatere, at det var nødvendigt at sige stop. "Lene Kaaberbøls "Skammerens datter" bliver ikke vist til sommer. Festspillet er konkurs. Coronaen var den tue, der skulle til at vælte læsset. Økonomien hang i trevler, efter at festspillet siden 2016 har haft under 10.000 på tilskuerpladserne, sidste år kun 5700. Det meget kraftigt nedadgående tal af gæster var et vink med en vognstang om, at festspillet ikke ville blive ved at leve - ja, med mindre nogen ville lægge alle pengene i kassen. Indtægter på billetter og salg ved forestillingerne var der ikke meget af mere. Det er ærgerligt, at Aarhus bliver den attraktion mindre, men lukningen er en naturlig konsekvens af tilbagegangen. Lisbet Lautrup Knudsen lavede en succes som formand, da "Matador" blev vist i 2015 med området lavet om til Matador-huse, og maden var gammeldags dansk som stegt flæsk og kartofler med persillesovs. Det år gav et overskud på 150.000 kroner og lidt at tære af. Men det gik alt for stærkt nedad. På Vilhelmsborg har mange unge talenter prøvet sig af, og der er et flot fællesskab blandt alle. Bag kulissen har mange frivillige ydet et stort arbejde over måneder hver sommer. Men tilskuerne var for det meste mindst dobbelt så gamle som dem på scenen, fornyelsen udeblev, og så hører det automatisk op. Tiden byder på mange andre tilbud. Ganske få kilometer derfra har professionelle skuespillere fra Det Kongelige Teater optrådt på den udendørs scene ved Moesgaard Museums tag i både 2017 og 2019, og musicals har kunnet ses så mange andre steder. Fredericia Teaters opsætninger blev rigtig gode. Men døde af det. Om nogen har mod på at genoplive Vilhelmsborg Festspil, må tiden vise. Men formen skal fornyes, hvis det skal lykkes.

Aarhus

Overlæge: - Det er fortrinsvis de unge og raske, vi har i respirator

Annonce