Annonce
Aarhus

Tidslomme: Kælderklub har stået uberørt i 20 år

I kælderen under boligblokkene på Rundhøj Allé ligger en hengemt tidsboble. I 20 år - frem til 1996 - blev lokalerne brugt til forskellige fritidsklubber, og her var masser af liv. Men kun til den dag, brandmyndighederne kom forbi. Beboerne blev forment adgang fra den ene dag til den anden. I dag står klubberne fuldstændig, som da de blev forladt. Vi får lov at gå en tur i tidslommen sammen med beboer Thomas Bang Pedersen, der selv var med, da klubberne eksisterede.

I en kælder under blokkene i Rundhøj Allé har tiden stået stille i 20 år. Fra den ene dag til den anden blev beboerne forment adgang til deres kæmpestore fritidsklub.

På et bord står en dåse småkager og indbyder ved første øjekast. Lugten derimod er ikke for sarte sjæle. Ved siden af ligger en uåbnet pose »Scottie Snacks«. Holdbarhedsdatoen siger 14. juni 1997.

Annonce
<p>Thomas Bang Pedersen var med, da fritidsklubben blev stiftet i slutningen af 1970?erne. I dag står det hele, som beboerne efterlod det, den sidste aften inden kælderen blev lukket af brandmyndighederne.</p>

På gulvet står en pose med et par uåbnede øl og sodavand, en seddel på taburetten oven over afslører prisen. Øl tre kroner, vand to kroner. Symaskinen og strygejernet står fremme, og på bordene ligger håndarbejdsbøger og halvfærdige sy- og stikkeprojekter.

I kælderen under boligblokkene på Rundhøj Allé ligger en hengemt tidsboble. I 20 år - frem til 1996 - blev lokalerne brugt til forskellige fritidsklubber, og her var masser af liv. Men kun til den dag, brandmyndighederne kom forbi. Beboerne blev forment adgang fra den ene dag til den anden. I dag står klubberne fuldstændig, som da de blev forladt. Vi får lov at gå en tur i tidslommen sammen med beboer Thomas Bang Pedersen, der selv var med, da klubberne eksisterede.

En 250 kvadratmeter stor kælder under en boligblok på Rundhøj Allé har stået fuldstændig uberørt i snart 20 år. Frem til 1996 var her et mylder af liv. Beboerne brugte kælderen som fritidsklub, hvor kun fantasien satte grænser for aktiviteterne. Her var syklub, madklub, dartklub, bobklub, børneklub, bogklub, billardklub, fotoklub, vinklub, miniracerklub og motionsrum. Indtil den fredag brandmyndighederne kom på inspektion.

I kælderen under boligblokkene på Rundhøj Allé ligger en hengemt tidsboble. I 20 år - frem til 1996 - blev lokalerne brugt til forskellige fritidsklubber, og her var masser af liv. Men kun til den dag, brandmyndighederne kom forbi. Beboerne blev forment adgang fra den ene dag til den anden. I dag står klubberne fuldstændig, som da de blev forladt. Vi får lov at gå en tur i tidslommen sammen med beboer Thomas Bang Pedersen, der selv var med, da klubberne eksisterede.

»Klubberne var åbne torsdag aften, som de plejede,« fortæller Thomas Bang Pedersen, der var med til at stifte fritidsklubben i slutningen af 1970'erne.

I kælderen under boligblokkene på Rundhøj Allé ligger en hengemt tidsboble. I 20 år - frem til 1996 - blev lokalerne brugt til forskellige fritidsklubber, og her var masser af liv. Men kun til den dag, brandmyndighederne kom forbi. Beboerne blev forment adgang fra den ene dag til den anden. I dag står klubberne fuldstændig, som da de blev forladt. Vi får lov at gå en tur i tidslommen sammen med beboer Thomas Bang Pedersen, der selv var med, da klubberne eksisterede.

Sammen med afdelingens varmemester har han indvilget i at vise rundt i kælderen, der ellers er lukket land og blot står hen som en lufttæt boble af historie.

I kælderen under boligblokkene på Rundhøj Allé ligger en hengemt tidsboble. I 20 år - frem til 1996 - blev lokalerne brugt til forskellige fritidsklubber, og her var masser af liv. Men kun til den dag, brandmyndighederne kom forbi. Beboerne blev forment adgang fra den ene dag til den anden. I dag står klubberne fuldstændig, som da de blev forladt. Vi får lov at gå en tur i tidslommen sammen med beboer Thomas Bang Pedersen, der selv var med, da klubberne eksisterede.

Efter brandmyndighedernes inspektion blev beboerne øjeblikkeligt forment adgang. Nøglerne blev inddraget, kælderen var en regulær brandfælde. Her er ingen vinduer og kun et par nødtørftige nødudgange, man reelt ikke kan slippe ud igennem.

I kælderen under boligblokkene på Rundhøj Allé ligger en hengemt tidsboble. I 20 år - frem til 1996 - blev lokalerne brugt til forskellige fritidsklubber, og her var masser af liv. Men kun til den dag, brandmyndighederne kom forbi. Beboerne blev forment adgang fra den ene dag til den anden. I dag står klubberne fuldstændig, som da de blev forladt. Vi får lov at gå en tur i tidslommen sammen med beboer Thomas Bang Pedersen, der selv var med, da klubberne eksisterede.

»Man skal først fjerne rockwool, og for at komme op på gaden skal der fjernes en 30 kilo tung rist. Det kan ikke lade sig gøre,« siger Thomas Bang Pedersen, der ærgrer sig over, at Rundhøj mistede klubben.

I kælderen under boligblokkene på Rundhøj Allé ligger en hengemt tidsboble. I 20 år - frem til 1996 - blev lokalerne brugt til forskellige fritidsklubber, og her var masser af liv. Men kun til den dag, brandmyndighederne kom forbi. Beboerne blev forment adgang fra den ene dag til den anden. I dag står klubberne fuldstændig, som da de blev forladt. Vi får lov at gå en tur i tidslommen sammen med beboer Thomas Bang Pedersen, der selv var med, da klubberne eksisterede.

»Det ser jo lidt primitivt ud. Men så skulle I have set, når børnene var her. Det var fantastisk,« fortæller han.

I kælderen under boligblokkene på Rundhøj Allé ligger en hengemt tidsboble. I 20 år - frem til 1996 - blev lokalerne brugt til forskellige fritidsklubber, og her var masser af liv. Men kun til den dag, brandmyndighederne kom forbi. Beboerne blev forment adgang fra den ene dag til den anden. I dag står klubberne fuldstændig, som da de blev forladt. Vi får lov at gå en tur i tidslommen sammen med beboer Thomas Bang Pedersen, der selv var med, da klubberne eksisterede.

Thomas Bang Pedersen og hans kone flyttede til Rundhøj i 1976, og kort tid derefter blev de inviteret ned i kælderen og var med til den stiftende generalforsamling. Fritidsklubben opstod blandt andet i et forsøg på at give områdets børn og unge et bedre alternativ end at hænge på gadehjørnerne.

»Den daværende Rundhøjbande drønede rundt i området og lavede larm. Dengang var der ikke noget fælleshus, så det var bedre, at børnene kom her. Her fik børnene voksenkontakt, og vi havde det sjovt,« husker Thomas Bang Pedersen.

Klubben udviklede sig stille og roligt til flere.

»Og enhver klub havde sin egen bestyrelse med formand, næstformand og kasserer,« fortæller Thomas Bang Pedersen, der selv var involveret i flere.

I et køkkenskab indrettet som mørkekammer hænger stadig negativer, som Thomas Bang Pedersen fotograferede med fotoklubben. Og på køkkenets komfur lavede han en overgang mad til madklubbens 25-30 medlemmer.

I den anden ende af kælderen tog man sig af tørsten. I vinklubben bryggede Thomas Bang Pedersen sammen med 12-14 andre husstande.

»Vi måtte kun brygge fire bryg om året, én per kvartal. Det handlede om at have en god klub,« fortæller han.

I det hele taget var fritidsklubben ikke et sted, man måtte beruse sig, selv om baren solgte øl til de voksne.

»Vi havde et asvar for børnene. Den, der stod i bare, måtte overhovedet ikke drikke,« siger Thomas Bang Pedersen.

For børnene var der forskellige aktiviteter, men det helt store trækplaster var miniracerklubben, hvor børnene sommetider stod i kø for at komme til.

»De dystede af og til mod drengene fra Saralystparken. Så var de på skift her og hos dem,« fortæller Thomas Bang Pedersen.

Efter brandmyndigehedernes adgangsforbud lukkede kælderen, blev der indhentet et tilbud på at etablere de nødvendige to nødudgange.

»Det ville koste 86.000 kroner, men det blev stemt ned af afdelingsbestyrelsen,« fortæller Thomas Bang Pedersen.

Den beslutning ærgrede ham. I de efterfølgende år havde beboerne ikke et fælles mødested.

»Vi forsøgte at bruge et selskabslokale på et tidspunkt, men børnene kom ikke derned,« siger Thomas Bang Pedersen.

I dag har beboerne Fælleshuset Rundhøj, der blandt andet har syning, gåture, madlavning og søndagsklub for børn og unge på programmet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Uheld forsinker trafikken på E45

Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce