x
Annonce
Udland

Tigerangreb skaber udstødte enker i Bangladesh

str/Ritzau Scanpix
"Tigerenker", hvis mænd er blevet dræbt af tigre i Bangladesh, udstødes og bliver brændemærket som hekse.

Hun er blevet svigtet af sine sønner og udstødt af sine naboer, som kalder hende for en heks.

Annonce

Kvinder med samme skæbne findes i en lang række landsbyer i Bangladesh, hvor de anses for at være årsag til, at deres mænd har været uheldige og er blevet dræbt af tigre i landets jungler.

- Mine sønner har sagt til mig, at jeg er en uheldig heks, siger Mosammat Rashida, hvis mand blev dræbt af en bengalsk tiger.

Tigeren er en truet dyreart, men klimaforandringer og rydninger af jungleområder reducerer hele tiden dens naturlige habitat. Den tvinges derfor ofte til at søge bytte tæt på landsbyerne.

Mindst 519 mænd er blevet dræbt ved tigerangreb i et distrikt med en halv million indbyggere i perioden 2001-2011. Det viser tal fra Ledars, en nødhjælpsorganisation, som hjælper "tigerenker" til at blive reintegreret i deres landsbyer.

Rashida, som bor i en skrøbelig træhytte, i honningjægernes landsby Gabura i udkanten af Sundarbans, et jungleområde på 10.000 kvadratkilometer mellem Bangladesh og Indien.

Hendes mand døde, da han var på jagt efter honning.

- Honningjægere søger typisk efter honning i den sydvestlige del af området, hvor de fleste tiger lever, siger Monirul Khan, som på Jahangirnagar Universitet studerer den bengalske tiger.

En "tigerenke" mister med et slag sin mand og sin indkomst og bliver udstødt som paria i sin landsby i den periode, hvor hun har allermest brug for hjælp.

Hun har typisk meget ringe mulighed for at kunne forsørge sig selv og sin familie, hvis der er små børn.

Rashida er knust over, at hendes to sønner på 24 og 27 år har svigtet hende og deres to små søskende.

- Når det kommer til stykket, er de en del af dette samfund, siger hun og tørrer tårer væk fra sine øjne.

Under en orkan blæste taget af hendes hytte under en orkan, men hendes naboer har ikke tilbudt hjælp. Boligen er kun blevet nødtørftigt repareret med en presenning.

Hendes nabo, Mohammad Hossain, som er ved at lægge et nyt bliktag på sit hus, erkender, at hans kone har forbudt ham at tale med Rashida.

- Det ville kunne skade min familie, siger han.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Leder

Debatten om prisen for et menneskeliv må vente til bedre dage

Debatten er allerede i gang. Den om prisen for et menneskeliv. Den måtte uvægerligt komme, som den altid bør og gør, når staten enten går i krig, bygger stort eller blot overvejer at gøre det. Lige nu står vi foran den største sundhedsudfordring i mange, mange år med corona-krisen på vej mod sit forventlige højdepunkt her i Danmark. Så mens vi venter på stormen, så lever debatten om prisen for et menneskeliv på de sociale medier, i landets aviser og formentlig også ude i hjemmene. Den kommer selvfølgelig, fordi staten indtil videre er ved at pumpe 285 milliarder kroner ud til hjælpepakker, fordi både små og store virksomheder lukker og nogle bukker under for krisen. Så derfor er det helt naturligt, at debatten kommer. Men den kommer bare alt for tidligt. Inden du gør dig til deltager i den debat, så gør dig selv - og alle andre - den tjeneste at bruge nogle minutters tanker på følgende: Hvor meget er dit barn værd? Hvor meget skal staten bruge på at redde din ægtefælle i et spørgsmål om liv eller død? Og spørg dig selv, hvor mange kroner det skal koste at redde din bedste ven, hvis vedkommende har fået kræft? Når du har tænkt godt og grundigt over det, så er du langt bedre rustet til at deltage i debatten. Og du vil højst sandsynligt have fundet ud af, at der ikke kan sættes et prisskilt på den behandling, som skal redde dit barn, din ægtefælle, din bedste ven. Anderledes er det åbenbart, når man står på afstand og tænker på de mange milliarder af kroner, der lige nu bruges i Danmark - og endnu flere milliarder rundt om i hele verden. Når man står derude, og måske er virksomhedsejer eller besidder en aktiemajoritet i et firma, så er prisen meget høj. Det er utroligt nemt at sige, at det er mennesker uden følelser, der lige nu gerne vil debattere prisen for et liv. Men nogen skal starte debatten. Uanset om vi kan lide det eller ej, så er det jo et vigtigt spørgsmål. Det gælder også den dag, hvor vi ikke har corona, men kæmper med andre svære sygdomme, hvor prisen på medicin for at holde folk i live er himmelhøj. Debatten er vigtig, og den er svær. Især lige nu, hvor corona fylder det hele, hvor følelser blokerer for en saglig diskussion. Det er derfor ikke nu, debatten skal tages. Den skal gemmes til bedre dage, hvor der forhåbentligt er plads og tid til at gå i dybden med det meget svære spørgsmål; Hvad er prisen for et menneskeliv?

Aarhus

Aarhusforskere mod corona: - Vi er de første i verden til at afprøve lægemidlet på mennesker

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce