Annonce
Fodbold

Til Superliga-fans og andet godtfolk: Seks ændringer af fodboldreglerne

Den tyske Bundesliga-dommer Bibiana Steinhaus forklarer Kölns træner Stefan Ruthenbeck, hvorfor hun undlod at dømme et straffespark. REUTERS/Wolfgang Rattay.
Fra sommer sker der ændringer og justeringer af fodboldreglerne. Bliv klogere på dem her

Der vil i den kommende sæson være seks ændringer i fodboldloven, som får betydning for millioner af fodboldspillere verden over. Her er en kort gennemgang:

Annonce

Hurtigere udskiftning

Viktor Fischer forlader banen under en landskamp mod Montenegro. I fremtiden skal han forlade banen, hvor den nærmeste streg er. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)

Fra den kommende sæson indskrænkes muligheden for at trække tiden ved en udskiftning. Den udskiftede spiller skal forlade banen ved den nærmeste grænselinje. Det har været en sport i sig selv at sørge for at stå helt ovre ved den modsatte side af banen, når man skulle skiftes ud for at bruge lang tid på at lunte/gå til udskiftning, når ens hold havde et brugbart resultat.

Væk fra muren

I fremtiden skal de hvide - faktisk som her - være mindst en meter fra frisparksmuren. Her det legenden David Beckham, der sparker i muren mod Danmark på Old Trafford. Foto: Scanpix

Der er tilføjet en regel ved en frisparksmur, der lyder på, at spillere fra det angribende hold minimum skal være en meter fra muren, når der skal tages et frispark. Det vil i praksis forhindre det angribende holds spillere i at stille sig i forlængelse af muren - der skal i hvert fald være en meters afstand.

Gult og rødt til alle

FC Nordsjællands Mads Pedersen får rødt kort af dommer Benjamin Willaume-Jantzen, men nu kan dommeren også give kort til en hvilken som helst person på udskiftningsbænken, om de så kun er vandbærere. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018)

Fra sommer vil dommeren kunne give rødt eller gult kort til alle personer, der befinder sig på bænken. Det skal forhindre, at andre officials end trænere og assistenttræner frit kan hælde eder og forbandelser ud mod dommere og modspillere.

Målspark spilles kort

OB's målmand Sten Grytebust må i fremtiden sparke målspark kort til en medspiller indenfor straffesparksfeltet. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Det vil fremover være tilladt at sætte spillet i gang med målspark eller frispark i feltet uden, at bolden skal sparkes ud af feltet for at være i spil igen. Man kan altså sætte spillet i gang med en kort bold inde i feltet fra målmand til forsvarer, og det vil givet blive præciseret i regelsættet, hvor langt modspillerne skal være væk i de situationer.

Forlad stregen med en fod

FC Midtjyllands Jesper Hansen redder et straffespark i pokalfinalen mod Brøndby for nylig. I fremtiden skal han blot have en fod på målstregen, før sparket tages. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Det har hidtil heddet sig, at målmanden skal blive stående på stregen ved straffespark, indtil bolden har forladt skyttens fod. Nu skal målmanden kun have én fod på linjen, når sparket tages. Indtil nu har dommerne levet med, at målmanden tager et skridt ud på forhånd, selv om det er ulovligt. Og mange gange har dommerne ikke kunnet se, at målmanden har forladt stregen med begge fødder før sparket. Det gør reglen ikke endegyldigt op med. Det kunne VAR for eksempel.

Nul hånd-scoringer

OBs Oliver lund og FC Nordsjællands Mohammed Kudus ser ud til at spille bolden med deres hænder. Selv om det er uforsætlig,t må man i fremtiden ikke tilspille sig en målchance eller score med hånden. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Der gøres ikke så meget ved vurderingen af straffespark eller ej ved hands, som det ser ud lige nu. Men det vil blive sådan, at selv uforsætlige hands i fremtiden vil blive straffet. Det vil i hvert fald ikke længere være muligt at score et mål eller tilspille sig en stor chance, hvis bolden kommer fra en berøring med hånden, uanset om det er uforsætligt eller ej, lyder den nye regel.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce