Annonce
Kultur

Tilbage til stenalderen med ny Moesgaard-udstilling

<p>Den unge pige sidder i en gigantisk bunke østersskaller. Østers var både en kilde til næring for stenalderfolket og en kilde til viden for nutidens arkæologer, der i køkkenmøddingerne finder stenalderfolkets efterladenskaber.</p>

Moesgaard Museum bringer stenaldermenneskerne til live i den fjerde af deres fem permanente udstillinger.

Når Dronning Margrethe 7. oktober tager det først skridt ned gennem tidstunnelen til udstillingen »De første indvandrere - Stenalderen«, har hun følgeskab af de første mennesker i landet.
Annonce
Den unge pige og spædbarnet på køkkenmøddingen er modelleret efter en CT-scanning af deres skeletter.
Moesgaard Museum tager med udstillingen endnu et imponerende dybt spadstik ned i den arkæologiske forståelse.
Der findes kun ganske få stenøkser, hvor det originale træskaft er bevaret. En af dem er del af den nye udstilling.
Dronningen går ved siden af jægeren, der følger sit bytte mod nord. Isen har trukket sig tilbage, og afslører nyt jomfrueligt land. Her møder hun den første dansker, koelbjergkvinden, der hviler sig i græsset efter at havde harpuneret en fisk.
Den første dansker hviler sig i græsset.
Dronning Margrethe vil opleve den enorme tsunami, der opstod, da Den Baltiske Issø tømte sig ud over landet og dannede ø-riget med fjorde og bælter. Hun møder Ertebøllekulturen i form af en ung kvinde, der sidder med et spædbarn og steger østers på bålet. Omkring hende rejser sig et bjerg af tomme østersskaller, der rummer enorme mængder af viden om jægersamfundet gemt i generationers efterladenskaber smidt her.
En total solformørkelse i år 2789 f.kr vender op og ned på stenalderfolkets verdensopfattelse. Lerskiven her viser faserne i formørkelsen og blev gravet ned i forfædrenes stendysse.

Fortiden i øjenhøjde

Moesgaard Museum har med anden etape af museets permanente udstillinger bogstaveligt talt rejst fortiden op, så man kan se den i øjnene. Den unge pige på køkkenmøddingen er modelleret over en CT-scanning af hendes og spædbarnets skeletter, der på denne måde får liv og nærvær, selv om de ligger døde i montren ved siden af.
Tybrind-båden fungerer som et lærred, hvor fortællingerne om stenalderfolkets fisketur fortælles.
Vi tager med på havet ombord på tybrind båden. Fiskerne har tændt bål i bunden af den og blusser ål. Og der er også større dyr i havet - hvidhvaler, marsvin og spækhuggere.
I bondestenalderen hylder en gravid kvinde forfædrene. Indsmurt i okseblod og med deres knogler malet på ryggen.
»De besad en imponerende teknisk kunnen. Båden har en skrogtykkelse på helt ned til to centimeter, så den er både let og sødygtig,« fortæller arkæolog Henrik Skousen. Han har selv prøvsejlet både på museets sø.
»Den nærmest skøjtede af sted,« fortæller han.
En tordenbyge trækker ind over fiskepladsen. Den bringer varsel om nye tider, hvor stenalderfolket går på jagt med bue og pil i urskoven. Men også tider hvor samhandel med udlandet bringer nye religiøse forestillinger til landet.

10.000 års historie

Stenalderen er den længste af de forhistoriske inddelinger. Den strækker sig over mere end 10.000 år, fra den tidlige jægerstenalder, hvor der kun levede et par tusind mennesker i landet, til bondestenalderen med fast ophold, husdyr og marker.
»Vi ved ikke hvor mange danskere, der boede i landet, men i en periode på 300-400 år blev der opført mindst 25.000 jættestuer og stendysser, så der har været mange,« fortæller Henrik Skousen.
Stenalderudstillingen er en af fem permanente udstillinger. Den følger bronzealder, jernalder og vikingetiden, selv om den kom først rent historisk.
Det kan anbefales at tage de forskellige historiske perioder en ad gangen, ellers bliver det let alt, alt for overvældende. Næste år, 2017, forventer Moesgaard Museum at være klar med den sidste af de permanente udstillinger - middelalderen. Da vil de fem permanente udstillinger i alt have kostet 100 milioner kroner. Pengene kommer fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Nordea-fonden.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce