Annonce
Østjylland

Tilfreds Snærildgård-nabo: Byrådet tager os alvorligt

Thomas Gajda Jørgensen (længst til højre) er tilfreds med, at lokalplanforslaget skal ændres. Han afventer nu det nye forslag. Foto: Morten Pape
Byrådet sendte på et møde mandag aften lokalplanforslaget til området ved Snærildgård tilbage i udvalg. Det er et godt tegn ifølge en af de berørte beboere.

Odder: I sidste uge meddelte kommunen på sin hjemmeside, at lokalplanforslaget til området ved Snærildgård ikke blev sendt i høring, selvom byrådet besluttede at gøre det på et møde i starten af oktober. Mandag aften sendte byrådet så officielt lokalplanen tilbage til miljø-, teknik- og klimaudvalget, så et nyt forslag kan udarbejdes.

Det vækker tilfredshed blandt Snærildgårds naboer, selvom armene ikke hæves helt endnu.

- Det tyder da i hvert fald på, at byrådet tager problemerne alvorligt, og det er fint. Men vi ved jo ikke, hvad et nyt forslag kommer til at indeholde, siger Thomas Gajda Jørgensen, som bor på Høghus 44.

Hvis han kan få lov at bestemme, skal det nye forslag tage mere hensyn til de nuværende beboere i området. Der er i hvert fald to ting, som han meget gerne ser taget ud af planerne.

- Jeg håber ikke, at der bliver bygget i to etager ud til de eksisterende boliger. Og så håber jeg også, at der kan blive tilkørsel til de nye boliger fra Snærildvej i stedet for Overskov, siger han.

Annonce

Sagens udvikling

7. oktober: Byrådet beslutter at sende lokalplanforslaget for området ved Snærildgård i offentlig høring. Det sker, selvom flere politikere på byrådsmødet udtrykker skepsis mod forslagets udformning.

30. oktober: Odder Kommune meddeler på sin hjemmeside, at forslaget alligevel ikke skal i høring. Begrundelsen er, at forslaget ikke blev godkendt på byrådsmødet 7. oktober.

11. november: Byrådet sender forslaget tilbage til miljø-, teknik- og klimaudvalget, som nu skal nå frem til et nyt forslag.

Kunne være afblæst tidligere

Thomas Gajda Jørgensen er glad for, at det første forslag endte med at blive stoppet, men han mener sagtens, det kunne være sket tidligere.

- Jeg kunne godt tænke mig, at folkene i forvaltningen havde stillet sig lidt mere kritiske overfor forslaget. Og miljø-, teknik- og klimaudvalget burde måske have opdaget, at de nye boliger ville komme til at ligge meget tæt op ad vores, siger han.

For hvis politikerne ikke selv har antennerne ude, er det muligt, at andre lignende forslag bare stryger direkte igennem systemet. Ifølge Thomas Gajda Jørgensen var det nærmest et tilfælde, at områdets beboere opdagede, at forslaget skulle behandles i byrådet, og hvis de ikke havde opdaget det, var der ikke opstået den modstand, som til sidst fik politikerne til at tøve.

- Jeg forstår ikke, hvorfor naboerne til Snærildgård ikke er blevet oplyst direkte om lokalplanforslaget, siger Thomas Gajda Jørgensen og efterlyser en besked i e-boks til berørte borgere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Alle tiders jul med pressefotograferne

Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Aarhus

Efter 15 timer: Stadig ingen spor af forældre til efterladte småbørn

Annonce