Annonce
Østjylland

Tilgængelighed: Ombudsmand bliver bedt om at se på letbanen

Dorthe Stief Christensen er en af dem, der ikke kan bruge letbanetoget. Hendes mand Flemming Mortensen kan derimod godt komme ind i toget - hvis han tager tilløb med sin elscooter. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Handicaprådet i Odder vil have fastslået, at FN's handicapkonvention også gælder i det østjyske. Og så bør der placeres et ansvar for, at Aarhus Letbane ikke har sørget for ordentlige forhold på alle perroner.

Odder: Det er noget rod, at kørestolsbrugere og andre personer med handicap ikke kan køre ind i letbanetogene på perronen i Odder og på mange andre stationer på turen til Aarhus. Derfor har handicaprådet bedt Ombudsmanden om at gå ind i sagen.

- Jeg mener jo, at hvis man sidder og planlægger et togprojekt til fire milliarder kroner uden at indtænke tilgængelighed, så tilsidesætter man FN's Handicapkonvention. Det er vores opfattelse, og det vil vi gerne have Ombudsmanden til at gå ind i, siger Ejvind Mortensen.

Han er medlem af handicaprådet i Odder, der på sit møde mandag besluttede at sende et brev til Ombudsmanden.

- Vi vil gerne have fastslået, at letbaneudvalget har handlet imod handicapkonventionen. Den siger, at der skal være lige tilgængelighed for alle mennesker. Og vi vil gerne have fastslået, hvor ansvaret egentlig ligger. Letbanen prøver at snakke uden om og sige, at de aldrig har lovet fuld tilgængelighed, siger Hanne Westergaard, der er formand for handicaprådet.

Annonce

Konventionen

FN's konvention om rettigheder for personer med handicap er underskrevet af Danmark og trådte i kraft i 2009. Artikel ni handler om tilgængelighed. I artiklen står der blandt andet:Med henblik på at gøre det muligt for personer med handicap at få et selvstændigt liv og deltage fuldt ud i alle livets forhold, skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har adgang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder, der er åbne for eller gives offentligheden både i byområder og i landdistrikter.

Foranstaltningerne omfatter identifikation og afskaffelse af hindringer og barrierer for tilgængelighed.

Ejvind Mortensen håber, at Ombudsmanden vil gå ind i sagen om tilgængelighed på Aarhus Letbane. Arkivfoto

Håber på en overdommer

Handicaprådet består af to byrådspolitikere, to embedsmænd og fire personer fra handicaporganisationer. Alle var enige om at sende brevet til Ombudsmanden, men det er kun de fire organisations-repræsentanter, der har sat deres underskrift på brevet.

- Hvis det havde været et nybyggeri, en bolig eller en arbejdsplads, så skulle der være fuld tilgængelighed. Det er næsten umuligt at få en dispensation fra byggelovgivningen. Men på letbaneområdet er der ingen lovgivning, siger Hanne Westergaard.

Derfor håber handicaprådet, at Ombudsmanden vil agere overdommer i sagen.

- Vi har jo ikke noget byggereglement for letbanen. Så vi vil høre Ombudsmanden, hvor meget tyngde en FN-konvention, som vi har ratificeret i Danmark, egentlig har. Jeg sad i et tilgængelighedsudvalg under letbanen, og jeg har fået at vide, at der ville blive fuld tilgængelighed på nær stationen i Beder, tilføjer Ejvind Mortensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce