Annonce
Debat

Tillad mig at spørge Aarhus Byråd: Hvorfor flytter I ikke bare byens udvikling ud langs letbanen?

"De mange høringssvar til byens talrige fortætningsprojekter viser klart århusianernes holdning til fortætningen, og som har resulteret i det netop afsluttede katastrofevalg til byrådet", skriver Freddy Wisler. Arkivfoto: Ole Nielsen

Stiften mener: Det kan ikke passe, at alle hader fortætning i Aarhus?

Sådan skrev digital redaktør Tobias Heede Niebuhr i Stiften 10. december og opfordrer til at fremsende indlæg med denne overskrift.

Bebyggelsesprocenter beskriver intet om persontætheden. Den er alene en beskrivelse af bebyggelsens etagemeter i forhold til grundens størrelse. Persontætheden (densiteten) beskriver, hvor mange mennesker der bor på et givent areal på jordoverfladen.

Annonce

Persontætheden i de tætteste arealer på én kvadratkilometer i Europas forskellige byer varierer meget. I Københavns tætteste kvadratkilometer har hver beboer i gennemsnit 44 kvadratmeter grundareal, i Stockholm 26 kvadratmeter og mindst i Barcelona, hvor hver person kun har 19 kvadratmeter.

For at holde huslejerne nede er fortætningen i Aarhus hidtil gået mest ud over de almene boligforeninger og de unge studerende.

Her er nogle eksempler: Tandlægekollegiet med 47 kvadratmeter pr. person, Christiansbjerg og Christianshøj med 46 kvadratmeter pr. person, Atriumhuset med 45 kvadratmeter pr. person og Daniakollegiet, hvor hver studerende kun har et grundareal på 30 kvadratmeter. I det kommende Lighthouse på Aarhus Ø kan man forvente en persontæthed på kun cirka 15 kvadratmeter pr. person.

Det er væsentligt billigere at bygge højt end at bygge lavt. Det giver investor mulighed for større fortjenester, og det giver mulighed for at få lavere huslejer og er hermed i overensstemmelse med Aarhus Byråds ønske om en blandet by, hvor der er plads til alle.

I en bydel med f.eks. 50 kvadratmeter pr. person kan man vælge at bygge højt eller lavt. Bygger man lavt, er der kun plads til få beboere, hvorved der bliver et lille udeareal, så husene kommer til at ligge tæt. Bygger man højt, er der plads til mange beboere, så udearealet bliver tilsvarende stort. Husene kan herved komme til at ligge passende langt fra hinanden, hvorved der bliver plads til mere grønt. Så det er også i overensstemmelse med byrådets ønsker.

Placer byens udvikling langs letbanen mod både Odder og Grenaa. Her er der god plads.

Hvis en by eller bydel kun består af højhuse, er beboerne tæt ved indkøb, arbejde, kultur, venner, grønne områder osv., så her er vejnettet meget kortere end i en by eller bydel, som kun består af parcelhuse. Og jo kortere en vej, man skal bevæge sig for at komme fra A til B, desto færre vil man møde undervejs. Det betyder, at en lukket by/bydel med høje huse kun behøver kortere og smallere veje end en by/bydel, som kun har parcelhuse. Det er grundlaget for, at byrådet ønsker at fortætte Aarhus.

Problemet er blot, at Aarhus er en meget gammel by, som slet ikke er bygget efter den tætte bys principper. Der er langt fra Viby til Trøjborg og langt fra midtbyen til universitetshospital i Skejby, så de korte afstande eksisterer ikke i praksis. Derfor møder man mange trafikanter undervejs - ikke kun dem, som bor i byen, men især dem, som bor uden for Ringvejen.

Hver dag passeres Ringvejen af 160.000 biler på vej mod og fra midtbyen. Af Aarhus Kommunes materialer fremgår det, at de fleste biler, som kører inden for Ringvejen, slet ikke stammer fra midtbyens egne borgere, men fra os, som bor udenfor.

De samme kilder fortæller også, at 33 procent af alle arbejdspladserne i kommunen besættes af medarbejdere, som bor uden for kommunen. Og jo mere man åbner op for nye virksomheder i midtbyen, desto tættere bliver trafikken.

Resultatet kan vi alle mærke i form af tiltagende trafik, lange køer og stadig dårligere fremkommelighed (principielt gælder teorien om den tætte bys fordele kun for trafikalt lukkede områder – men Aarhus er på alle måder en meget åben by).

Coronaen har især hærget i plejehjemmene, i kollegier og ungdomsboliger og i de almene boliger fra 1960'erne og 1970'erne.

Alle tre steder er karakteriseret ved, at beboerne her bor meget tæt – så tæt, at de skal tage mange flere og meget mere omfattede forholdsregler, end vi andre skal, for at undgå at blive smittet. Derfor bør vi ikke gøre dem, som bor tæt, ansvarlige for den udbredte smitte i netop disse områder. Ansvaret ligger hos byggemyndighederne, hvis man fortsat tillader disse tætte byggerier.

I en ældre opgørelse skriver Wikipedia, at persontætheden ikke bør komme under 50 kvadratmeter pr. person. Med de erfaringer, vi har gjort os under coronaepidemien, synes denne størrelse at være sat for lavt, for vi skal ikke tro, at coronaen bliver den sidste epidemi.

Hidtil har kommunens plan fokuseret på en fortættet by med højklasset kollektiv transport i form af letbane og/eller BRT-busser, så man kan undgå trængslen med de mange biler.

Letbane og BRT-busser er dog så voldsomt dyre løsninger, at de primært skal anvendes inden for Ringvejen med omstigningsmuligheder ved Aarhus H. Her vil der blive et mylder af mennesker, som ikke skal bruge midtbyen til andet end omstigning.

Planen er endvidere, at der skal være parkeringspladser ved Ringvejen, så udefrakommende her kan skifte fra privat bil til kollektiv transport. Det er dog en umulig løsning, for det vil kræve parkeringsarealer svarende til 377 fodboldbaner eller 75 parkeringshuse på fem etager hvert med et grundareal, der er lige så stor som en fodboldbane.

For en personbil vil den daglige parkeringsafgift nok overstige 100 kroner og vil derfor ikke være attraktiv for midtbyens udefrakommende medarbejdere.

Når Stiftens redaktør Tobias Heede Niebuhr skriver: "Det kan ikke passe, at alle hader fortætning i Aarhus", må svaret vel være, at den hidtidige fortætning ud over at have givet nogle dejlige lejligheder kun har resulteret i mere beton, mindre grønt og en stadig tættere trafik med dårlig fremkommelighed og lange køer.

De mange høringssvar til byens talrige fortætningsprojekter viser klart århusianernes holdning til fortætningen, og som har resulteret i det netop afsluttede katastrofevalg til byrådet.

Ved at fastholde planerne om en fortættet midtby med letbane og BRT-busser gør kommunen det mindre attraktivt at arbejde i en virksomhed inden for Ringvejen.

I de omgivende kommuner er fremkommeligheden ikke noget problem, og der er ingen parkeringsafgifter. Så fremover står Aarhus Kommune ikke så gunstigt som tidligere med henblik på at tiltrække virksomheder og nye borgere.

Nytænkning er nødvendig. Udnyt kommunens store arealer uden for Ringvejen til natur og blandede bysamfund med passende størrelse, tæthed og infrastruktur. Tiltræk virksomheder, der kan samarbejde i virksomhedsklynger, som bliver fremtidens epicentre for innovation, og som skaber en stærk og levedygtig by.

Tillad mig at spørge: Hvorfor vil I fortætte Aarhus og skabe kundegrundlaget for letbaner/BRT ved at omdanne byens smukke gader og torve? Hvorfor gør I ikke det modsatte?

Placer byens udvikling langs letbanen mod både Odder og Grenaa. Her er der god plads til virksomhedsklynger, og her er jorden fortsat så billig, at man kan lave smukke billige boliger uden at fortætte så voldsomt, som det ellers ses i Aarhus.

Annonce
Aarhus For abonnenter

Her er de mest magtfulde personer i Aarhus: Se Stiftens Magtliste fra nummer 20-11

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Århusiansk skole ramt af corona-eksplosion: Mere end hver fjerde er ramt af corona

Navne For abonnenter

Fra tandtekniker til Aarhus-ikon og nu også kammerdame: Karin Salling er ganske almindelig - og så alligevel ikke

Alarm 112

21-årig fik beslaglagt bil: Havde ingen kørekort, men en gaspistol, kokain og en kniv på bagsædet

Østjylland

Tiltalt fra Hobro nægter planer om masseskyderi mod Aarhus-skole: Det var fantasier

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Aarhus For abonnenter

Lasse er stemplet som en kold hånd i ældreplejen:  - Det gør ondt og rammer arbejdsglæden, at nogen vil af med os

Debat

En besked til både borgmesteren og avisen: Tal dansk, så vi kan forstå det

Debat

Jeg siger nej tak til, at vi bygger to dyre stadioner i Aarhus: Lad AGF blive i Vejlby på permanent basis

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

AGF

AGF-frontløber ryster ikke i bukserne: - Niveauet er højere her i Danmark, så jeg vidste godt, at det ville blive svært i starten

Aarhus For abonnenter

Der er hundredevis af "kolde hænder" i ældreplejen i Aarhus: Er det alt for mange - eller bør der faktisk være flere?

Alarm 112

Tre biler stødte sammen: E45 Motorvejen var spærret i et spor uden om Aarhus

Annonce