Annonce
Indland

Tilsyn og politi kigger på straf til Danske Bank

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) skriver på Facebook, at politiet er inddraget i sagen om Danske Bank.

Både Finanstilsynet og Bagmandspolitiet er inddraget i sagen om, at Danske Bank har rådgivet kunder til at have investeringer, banken regnede med, de ville tabe penge på.

Det skriver erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), der sidder indtil en ny regering er på plads, på det sociale medie Facebook.

- Eftersom man ikke må give dårlige råd af denne type til sine kunder, har Danske Bank formentlig overtrådt lovgivningen. Der kan ikke være to holdninger til, at bankerne skal overholde loven.

- Derfor kører sagen sin gang, og Finanstilsynet og Bagmandspolitiet forfølger muligheden for at straffe banken. Jeg har her til formiddag orienteret den finansielle forligskreds i Folketinget om de skridt, som bliver taget, skriver han på Facebook.

Sagen består i, at Danske Bank i 2017 satte gebyrerne i investeringsproduktet Flexinvest Fri så højt, at banken måtte regne med, at investeringen gav et negativt afkast. Og altså et dårligere afkast end eksempelvis kontanter.

Det er dårlig rådgivning, og sagen førte mandag til, at direktør for Danmark og tidligere fungerende administrerende direktør Jesper Nielsen blev fyret.

- Vi har en meget alvorlig sag, hvor 87.000 kunder har betalt for meget i gebyrer. Det løber samtidig op i et ganske anseligt beløb. Derfor har vi besluttet at opsige Jesper Nielsen.

- Et antal af kunderne har fået placeret deres midler i et produkt, der havde et forventet negativt afkast. Det er selvfølgelig ikke i orden, og det er en af grundene til, at det er en alvorlig sag, sagde bestyrelsesformand i Danske Bank Karsten Dybvad tidligere til Ritzau Finans om sagen.

Finanstilsynet arbejder med sagen, og direktør Jesper Berg skrev tidligere mandag i en pressemeddelelse:

- Når borgerne henvender sig i et finansielt institut, skal de kunne have tillid til, at de kun bliver præsenteret for produkter, som er egnede til dem. Det er en grundlæggende forudsætning for et velfungerende finansielt system.

- Det er klart, at denne sag og sagerne på andre områder de seneste år ikke fremmer tilliden til det finansielle system. Derfor vil vi naturligvis forfølge sagen til bunds.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce