Annonce
Danmark

Tilsyn underkender Kolding Kommunes mørklægning af Obama-udgifter

USA's tidligere præsident, Barack Obama, besøgte Syddansk Universitet i Kolding i september. Arrangøren, Business Kolding, har oplyst, at den har indgået en dybt fortrolig kontrakt med Obamas folk, og at offentligheden derfor ikke kan få indsigt i eksempelvis udgifterne til det delvist skattebetalte besøg. Arkivfoto: Joachim Ladefoged

Ankestyrelsen underkender Kolding Kommunes afslag på aktindsigt i Foreningen Business Koldings kontrakt bag Obamas besøg i Kolding i september. Kommunen skal nu genoptage sagen. Ekspert påpeger, at afgørelsen understreger, at to parter ikke blot kan aftale, at de ikke følger loven.

Åbenhed: Foreningen Business Kolding kan blive tvunget til at udlevere de oplysninger om kontrakten med Barack Obama, som foreningen ellers har betegnet som dybt fortrolige.

Ankestyrelsen har således pålagt Kolding Kommune at genoptage sagsbehandlingen af flere mediers ønske om aktindsigt i hidtil tilbageholdte informationer om vilkårene for besøget, der fandt sted i Kolding den 28. september.

Det er konklusionen på den afgørelse, som Ankestyrelsen har truffet på baggrund af en klage fra flere medier. Det skete, efter at blandt andre JydskeVestkysten og Radio24syv i september bad om indsigt i kommunens dokumenter vedrørende arrangementet. Da Business Kolding var arrangør af besøget, der fandt sted den 28. september, bad kommunen foreningen om at vurdere, hvorvidt der var oplysninger, som Business Kolding ikke ønskede frem.

Foreningen påpegede, at der ifølge kontrakten med Obamas folk skulle være "total fortrolighed omkring alle vilkår i kontrakten, herunder økonomi". Hvis sådanne oplysninger kom frem, ville det medføre aflysning af arrangementet på grund af kontraktbrud, anførte Business Kolding.

Annonce

Sagen kort

USA's tidligere præsident, Barack Obama, besøgte Syddansk Universitet i Kolding den 28. september. Det var Foreningen Business Kolding, der stod for arrangementet, hvor universitetet bidrog med én million og Kolding Kommune med 750.000 kroner.

Der var omkring 700 gæster til arrangementet, hvor Obama blev interviewet i en time af direktøren for Business Kolding. Blandt gæsterne var omkring 200 udvalgte studerende, et par håndfulde borgere fra kommunen samt medlemmer af Business Kolding, der betalte enten 12.500 eller 17.500 kroner for at deltage.

Væsentligt skade

Kolding Kommune fulgte foreningens vurdering og gav afslag på indsigt i en række oplysninger omkring kontrakten. Det skete med henvisning til offentlighedslovens paragraf 30,2, der blandt andet vedrører, at offentliggørelse af drifts- eller forretningsforhold kan have væsentlig økonomisk betydning for en person eller virksomhed.

Ankestyrelsen konkluderer nu, at kommunen ikke har haft hjemmel til at give afslag med henvisning til denne paragraf.

- Vi har lagt vægt på, at kommunen blot har henvist til, at det af hensyn til virksomhedens forretningsforhold, herunder til den eventuelle interne beslutningsproces i virksomheden, vil være til væsentlig skade for virksomheden, hvis dette kommer til andres kendskab. Efter vores opfattelse indeholder kommunens begrundelse ikke en konkretisering af, hvilke økonomiske skadesvirkninger det vil have for den omhandlede virksomhed, hvis der gives aktindsigt i de undtagne oplysninger, skriver Ankestyrelsen i sin afgørelse.

Den beder derfor Kolding Kommune om at genoptage sagen.

- Vi har bedt foreningen Business Kolding om hurtigst muligt at fremsende bemærkninger til os, oplyser kommunen til avisen Danmark.

I sit svar til Ankestyrelsen har kommunen understreget, at den "i høj grad har givet aktindsigt i dokumenter, til trods for at disse som udgangspunkt er undtaget fra aktindsigt".

Kritik

Oluf Jørgensen, offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har fået forelagt Ankestyrelsens afgørelse.

- Den forklarer, at Kolding Kommune ikke kan sætte sig ud over offentlighedsloven ved at henvise til en aftale om fortrolighed. Det er ikke så nemt, at to parter blot kan aftale, at vi følger ikke loven, siger han til avisen Danmark.

Morten Bjørn Hansen, direktør i Business Kolding, har ikke besvaret avisens henvendelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce