Annonce
Indland

Tiltale: Mand stak kone ihjel og sendte billeder af hendes død

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En 36-årig mand nægter at have dræbt sin kone i en lejlighed i Aarhus. De to var flyttet fra hinanden.

Inden det sidste liv forlod en kvindes krop, blev hun fotograferet. Billederne af hendes dødeligt sårede legeme blev sendt til to personer via beskedtjenesten Messenger.

- Har slået horeungen ihjel. Endeligt, lød det blandt andet i den ledsagende tekst.

Mandag indleder Retten i Aarhus sagen mod kvindens mand - faren til hendes børn - som er tiltalt for at have dræbt hende med adskillige knivstik.

Han er også tiltalt for at have taget de to billeder af sin døende kone og sendt dem til de to personer. På den måde har han offentliggjort oplysninger om hendes "rent private forhold", som det lyder i paragraffen.

- Min klient nægter sig skyldig i alle sagens forhold, fortæller advokat Haci Önal, der er forsvarer for den 36-årige mand.

Advokaten vil ikke inden retssagen komme nærmere ind på, hvad den 36-åriges udlægning af sagen er. Han fortæller dog, at parret var flyttet fra hinanden på gerningstidspunktet.

Drabet skete i en lejlighed i Aarhus V den 9. september 2018. Dermed begynder retssagen på årsdagen for drabet.

Ifølge sagens anklageskrift blev de to billeder taget klokken 15.36, mens kvinden var i live. 18 minutter senere sendte manden ifølge anklageskriftet det første billede.

Knap to timer senere sendte han igen billederne. Denne gang lød teksten:

- Broder har slået horeungen ihjel - tager til politiet - overgiver mig.

Hvem der modtog billederne, og hvad deres relation til manden og kvinden er, fremgår ikke af det anklageskrift, som Ritzau har fået aktindsigt i. Det er nemlig anonymiseret.

Reglerne er sådan, at navne på eventuelle vidner, skal streges ud, før pressen kan få aktindsigt i et anklageskrift.

Retssagen mod den 36-årige indeholder efter alt at dømme en del bevisførelse. I hvert fald er der afsat fem dage til behandlingen af sagen i retten.

Den 36-årige har endda valgt, at sagen skal behandles som en domsmandssag i stedet for under medvirken af nævninger.

Det betyder, at det er en dommer fra Retten i Aarhus og to lægdommere - altså almindelige borgere - der skal vurdere beviserne og udmåle straffen.

En domsmandssag går hurtigere end en nævningesag, hvor der medvirker hele tre dommere og seks lægdommere, kaldet nævninger, i bevisbedømmelsen og strafudmålingen.

Ud over en fængselsstraf overvejer anklagemyndigheden ifølge anklageskriftet at gå efter at få manden udvist af Danmark.

Anklagemyndigheden forlanger desuden, at den 36-årige mister retten til at arve konen, ligesom han også skal nægtes at modtage penge fra forsikringen eller andet, som måtte blive udbetalt som følge af hendes død.

Der ventes at falde dom i sagen den 23. september.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce