Annonce
Alarm 112

Tiltalt for vanrøgt: Grise fik sår af ætsende middel

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Der blev konstateret skader på mindst 270 grise efter rengøring med læsket kalk på besætning i Brønderslev.

Arvæv, åbne sår, hudbetændelse og ætsninger.

Gentagne gange blev der i efteråret 2016 fundet skader på grise fra en besætning i Brønderslev i Nordjylland.

Skaderne blev opdaget, dels da svinene blev kørt til slagtning, dels i forbindelse med et tilsynsbesøg på gården.

Antallet af grise med skader i huden var mindst 270.

Tre mænd - besætningens ejer, en driftsleder og en dyrlæge - er tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven i forbindelse med sagen.

Det fremgår af et anklageskrift fra anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi, hvor manglende afvaskning af gårdens stalde udgør et centralt punkt.

I alt 1100 grise blev således ifølge tiltalen behandlet groft uforsvarligt, efter at staldene på besætningen i Brønderslev i august 2016 var blevet rengjort med et ætsende stof - formentlig læsket kalk.

Læsket kalk er et almindeligt anvendt middel til desinfektion i landbruget, men fordi det er ætsende, skal det skylles væk efter brug.

På besætningen i Brønderslev sikrede man imidlertid ikke, at stoffet var skyllet væk, inden grisene blev lukket ind i staldene igen.

Da ejeren og driftslederen efterfølgende lod dyrene blive i staldene uden at rense underlaget og grisene for det ætsende stof, havde deres behandling af dyrene karakter af mishandling, lyder det i anklageskriftet.

Den nu 61-årige besætningsejer samt den 30-årig svinepasser og driftsleder er tiltalt for at have behandlet grisene groft uforsvarligt.

Dyrlægen, der er 67 år og fast tilknyttet besætningen, er tiltalt for ikke at have udvist omhu og samvittighedsfuldhed i sit arbejde.

Blandt andet fordi han i efteråret 2016 ikke løbende evaluerede forholdene i svinebesætningen i Brønderslev og ikke gav tilstrækkelig behandling til dyr med skader fra ætsning.

Desuden er han tiltalt for medvirken til grovere uforsvarlig behandling af grisene - til dels med karakter af mishandling.

Specialanklager Ingrid Munck Hansen, der fører sagen for anklagemyndigheden, ønsker de tiltalte straffet med fængsel.

Desuden nedlægger hun påstand om, at besætningsejeren og driftslederen for en periode frakendes retten til at beskæftige sig med produktionsdyr.

Sagen, der behandles ved Retten i Hjørring, begynder 21. november.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Annonce