Annonce
Navne

Tiltrædelsesforelæsning: Nyudnævnt professor sætter spot på børnelitteratur

Nina Christensen arbejder som den eneste professor i Danmark med børnelitteratur.

Når den nyudnævnte professor og centerleder for Center for Børns Litteratur og Medier på Aarhus Universitet, Nina Christensen, forsker i børnelitteratur på Aarhus Universitet, sker det på tværs af medier, på tværs af landegrænser og på tværs af historien. Det sker i konstant dialog med praktikere og beslutningstagere. Hun inviterer derfor alle interesserede til sin tiltrædelsesforelæsning fredag 18. januar kl. 15 på iNANO, Aarhus Universitet, bygning 1593-012, Gustav Wieds Vej 14, Aarhus C.

Tiltrædelsesforelæsningen bærer overskriften "Børnelitteraturforskning for fremtiden. Aktuelle spørgsmål omkring børns litteratur og medier". Hun vil blandt andet bruge forelæsningen til at række ud til de mange beslutningstagere på området.

- Der tages beslutninger om børns litteratur og medier hele tiden for eksempel i undervisnings- og kultursektoren, hvor der diskuteres, hvorvidt der skal bruges midler på bøger eller midler på digitale udtryk. Jeg vil gerne opfordre til, at man går i dialog med forskningen og sikrer, at der er et vidensgrundlag for at tage disse beslutninger, siger hun i en pressemeddelelse.

Nina Christensen vil tage fat på nogle af de aktuelle spørgsmål, der bliver stillet fra offentligheden, og kæde dem sammen med de spørgsmål, der er internt i forskningsfeltet. Her hører blandt andet spørgsmålet om forholdet imellem det digitale og det analoge, og hvordan bogen som medie spiller sammen med andre medier.

At Nina Christensen er den eneste professor på sit område vidner om, at det er en snæver forskerkreds. Det betyder også, at det er et meget internationalt område, fordi flere af Nina Christensens nærmeste samarbejdspartnere sidder i Tyskland, USA, Sverige, Norge eller England. Så selv om den gode kollegasnak over kaffen nogle gange foregår over Skype og på tværs af Atlanten, så er den vigtig.

- Jeg er blevet spurgt utroligt mange gange, hvorfor dansk børnelitteratur er så udfordrende. Der var engang en fransk forsker, som skrev, at dansk børnelitteratur er litteratur uden tabuer, fordi der er ingen grænser for, hvilke emner vi tager op i børnelitteraturen, hvad enten det er om død, seksualitet eller ved at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter. Og så må vi heller ikke glemme humoren, forklarer Nina Christensen.

- Der er en lang tradition i Danmark for en antiautoritær barndomsopfattelse. Den går tilbage til oplysningstraditionen i 1700-tallet, hvor barnet skal ud og se verdenen, sanse og erkende den selv. Den styrkes igen med H.C. Andersen og får et boost i 1960'erne, hvor det bliver tydeligt, at børnelitteraturen bygger på en opfattelse om barnet som et tænkende væsen, og at litteraturen skal give barnet mulighed for, at danne sin egen opfattelse af ret og forkert, og hvad der er et godt og et mindre godt samfund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Østjyske borgmestre om statsministerens planer: Skævt og urimeligt, hvis vi skal bløde endnu mere

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

112

Tyve tømte skolekøkken under ombygning: Store fryse- og køleskabe stjålet

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce